Indehaver af Jardex på Lyngby Hovedgade Ulrik Jardorf vil gerne advare andre forretninger, der modtager mobilepay og opfordre dem tilat være ekstra opmærksomme på evt. svindelere.
Indehaver af Jardex på Lyngby Hovedgade Ulrik Jardorf vil gerne advare andre forretninger, der modtager mobilepay og opfordre dem tilat være ekstra opmærksomme på evt. svindelere.
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

Pas på MobilePay svindlere: Jardex snydt for næsten 40.000 kroner

På bare to dage har Jardex oplevet svindel med betalinger via mobilepay. Mandag gik det ud over forretningen i Rødovre og tirsdag eftermiddag gjaldt det forretningen på Lyngby Hovedgade.

Tirsdag eftermiddag omkring klokken 15 handlede fire unge mænd for knapt 20.000 hos Jardex på Lyngby Hovedgade. De betalte bare ikke for tøjet. Derfor står indehaver af Jardex, Ulrik Jardorf nu frem for at advare andre forretningsdrivende.

Jardex var blandt de allerførste forretninger, hvor man kunne betale med mobilepay, så derfor har det været et integreret tilbud til de handlende i mange år.

Men lige nu er der midlertidigt lukket ned for den mulighed, som en konsekvens af den seneste uges svindelepisoder.

Tirsdag eftermiddag kom fire unge mænd ind i forretningen. De købt hver især for mellem 1700 og 7000 kroner og betalte med mobilepay.

Som bevis holdt de telefonen op med kvitteringen på, at beløbet var betalt.

Men da regnskabet bliver gjort op er pengene ikke gået ind.

”Man kan jo altid være bagklog. Vi har tidligere haft en telefon liggende ved kassen, så vi straks kunne se, at pengene var overført. Men den skulle for nogle måneder siden bruges I en anden sammenhæng,” fortæller Ulrik Jardorf.

Der var dog ikke noget ved kvitteringen, der gav anledning til undren.

Normalt er proceduren, at hvis man køber for over 8000 kroner, så skal man vise ID, men de fire unge mænd holdt sig netop under det beløb.

Plat og svindel skal stoppes

Ulrik Jardorf ved godt, at forretningerne bærer en del af risikoen for dårlige betalere.

”Eksempelvis er det sådan, at hvis vi har en kunde, der kommer ind og køber for 10.000 kroner på dankort, og det så sidenhen viser, sig, at der ikke er dækning på kortet, så bliver pengene tilbageført, og så får vi den maksimale erstatning på 2600 kroner, og må afholde resten af tabet selv, ”forklarer Ulrik Jardorf.

I forhold til det aktuelle nummer, så tror han selv, at svindlerne benytter en form for snydeapp. Foreløbigt har han anmeldt svindlen til Nordsjællands Politi.

De fire unge mænd var omkring 19-20 år. De talte flydende dansk, men var af udseende af anden etnisk oprindelse end dansk.

Af de to mænd, der dagen forinden havde begået et lignende svindelnummer hos Jardex i Rødovrecenteret er der muligvis et sammenfald med den ene, mens den anden beskrives som etnisk dansk af udseende.

”Vi vil gerne have det her stoppet. De her drenge skal ikke have lov til at rende rundt og platte forretningsdrivende. Derfor vil jeg gerne advare andre, ” siger Ulrik Jardorf.

Foreløbigt har han overladt butikkens overvågningsvideo til Nordsjællands Polit, der bekræfter at de har modtaget anmeldelsen og nu vil cirkulere overvågningsbillederne internt i politiet, for at se, om det er nogen, der er kendt i forvejen.

Forretningen var med i et pilotprojekt omrking mobilepay, og siden har kunderen kunne benytte sig af mobilen, når de skulle betale.
Forretningen var med i et pilotprojekt omrking mobilepay, og siden har kunderen kunne benytte sig af mobilen, når de skulle betale.

Publiceret: 01. December 2017 11:42

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder og
annoncer hver dag fra Det grønne område

Politiken
Seneste nyt
Ekstra Bladet
Seneste nyt
Jyllands-Posten
Seneste nyt