Kommunalvalg 2017
Lige som ved kommunalvalget i 2013 får borgerne mulighed for at stille spørgsmål til kommunalbestyrelsen før de sidste tre kommunalbestyrelsesmøder før valget. Arkivfoto
Lige som ved kommunalvalget i 2013 får borgerne mulighed for at stille spørgsmål til kommunalbestyrelsen før de sidste tre kommunalbestyrelsesmøder før valget. Arkivfoto
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

Også denne gang er der spørgetid helt op til valget

Venstre fik uden problem forslag igennem om at lade der være spørgetid før kommunalbestyrelsesmøderne hele valgkampen igennem

#lyngbykv17 Tilbage i 2013 valgte kommunalbestyrelsen at vige fra den mangeårige tradition med at droppe spørgetiden før kommunalbestyrelsesmøderne i de tre måneder op til kommunalvalget.

Og det sker nu igen. På et forslag fra Venstre valgte politikerne på mødet i sidste uge, at der også i denne valgkamp vil være mulighed for at stille spørgsmål til kommunalbestyrelsen før hvert møde.

“En afskaffelse af spørgetiden sender et forkert signal om lukkethed i en periode op mod et valg, hvor borgerne stadig bør have mulighed for at høre kommunalbestyrelsens holdninger til aktuelle sager,” skriver Venstres Henriette Breum i sin anmodning om at lade spørgetiden fortsætte også i valgkampen.

“Det er et fint forslag, som vi ikke behøver diskutere ret længe,” sagde borgmester Sofia Osmani (K), da sagen blev behandlet.

“Ja, sagen taler for sig selv,” sagde Henriette Breum, da hun fik ordet:

“Vi kan bestræbe os på at sige til vores kandidater, at der ikke skal føres valgkamp fra tilhørerpladserne, og at de derfor skal stille deres spørgsmål andre steder.”

Til Det Grønne Område siger borgmester Sofia Osmani:

“Spørgetiden er en dejlig, demokratisk tradition. Det har altid været sådan, at vi i valgkampe har taget spørgetiden bort tre måneder før valget, og det har vi gjort for at undgå, at kommunalbestyrelsens møder udviklede sig til rene vælgermøder.”

Publiceret: 06. September 2017 16:00
Se også:

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder og
annoncer hver dag fra Det grønne område

ANNONCER
Se flere