Folketinget skal afgive mere magt til kommunerne, mener Sigurd Agersnap og Sofia Osmani. Her ses viceborgmester Simon Pihl Sørensen i debat med de to folketingspolitikere Stinus Lindgreen og Rasmus Jarlov. Foto: Pernille Borenhoff

Folketinget skal afgive mere magt til kommunerne, mener Sigurd Agersnap og Sofia Osmani. Her ses viceborgmester Simon Pihl Sørensen i debat med de to folketingspolitikere Stinus Lindgreen og Rasmus Jarlov. Foto: Pernille Borenhoff

Kommunerne bliver styret for stramt: "Vi er alt for ofte reduceret til Folketingets marionetdukker"

Lyngby-Taarbæk og landets andre kommuner bør få mere selvbestemmelse, skriver kommunalbestyrelsesmedlem. Borgmester Osmani (K) fremsætter samme kritik

Af
Mikkel Brøgger Petersen

Hvad skal Lyngby-Taarbæk Kommune - og landets 97 andre kommuner - gøre godt for, hvis selvbestemmelsen kan ligge på et meget lille sted? Sådan spørger kommunalbestyrelsesmedlem Sigurd Agersnap (SF) i et læserbrev i Information.

Han mener, at som reglerne for kommunerne er nu, så har man ikke mulighed for at prioritere velfærden, og at spændetrøjen af regler hæmmer den offentlige innovation.

"Fra centralt hold (Christiansborg, red.) har man lagt kommunerne i en økonomisk og styringsmæssig benlås, som umuliggør enhver nytænkning. Med servicelofter, anlægslofter og puljetyrrani er hele essensen af kommunalt selvstyre udfordret. Man har centraliseret ikke kun styrelser og institutioner, som man nu udflytter igen, men også beslutningerne i det danske samfund er blevet centraliseret. Kommunalreformen, budgetloven og en knopskydning af finanslovsbestemte puljer er alle eksempler på den styringsmani, som har hersket på Christiansborg," skriver han.

Kommunerne leverer bedre velfærd, hvis man får friere tøjler, vurderer Sigurd Agersnap (SF). Foto: Lars Schmidt

Kommunerne leverer bedre velfærd, hvis man får friere tøjler, vurderer Sigurd Agersnap (SF). Foto: Lars Schmidt

Det er en lignende kritik, som borgmester Sofia Osmani (K) fremsatte i sidste måned i et læserbrev i Berlingske.

"I dag er vi som kommunalpolitikere alt for ofte reduceret til Folketingets marionetdukker. Folketinget sætter scenen og trækker i trådene, men når forestillingen er et flop, er det kommunalpolitikerne, der får skylden. Som en anden Pinocchio står vi tilbage med en næse der vokser og ører som æsel. Begge dele er rimelige nok, hvis det vel at mærke er os, der ikke lever op til vores ansvar. Men det føles knap så rimeligt, når det er Folketingets bånd, der binder os," skriver hun.

Stor kommunekasse nytter ikke

Sigurd Agersnap bruger i sit læserbrev Lyngby-Taarbæk Kommune som et eksempel. Man skal spare 66 mio. kr. på velfærd, selv om man har en halv mia. kr. i kommunekassen, fordi man har overskredet regeringens serviceloft.

"Selv om kommunekassen bugner, må vi ikke bruge pengene på velfærd. Det er meget svært at forstå som borger. Kommunalvalget ligger kun halvandet år tilbage, og dengang var alle politikere fra rød til blå blok villige til at bruge flere penge på velfærd. Faktum er desværre, at lokalpolitikernes indflydelse på kommunens økonomiske prioritering er forsvindende lille. Vi kan simpelthen ikke imødekomme borgernes ønsker," skriver han og tilføjer:

"I Lyngby-Taarbæk betyder det konkret, at selv om borgerne gerne vil have mere velfærd, også hvis det skulle betyde en skattestigning, så er det reelt ikke muligt. Kommunen er i praksis sat under administration."

Sofia Osmani nævner dagtilbudsområdet som et eksempel på udfordringerne i kommunerne. Normeringer er et varmt emne, og penge til højere normeringer vil være "meget velkommen", skriver hun i Berlingske.

Mere tidssvarende rammer i dagtilbuddene vil være muligt, hvis Christiansborg ikke detailstyrede kommunerne så meget, vurderer borgmester Sofia Osmani (K). Foto: Lars Schmidt

Mere tidssvarende rammer i dagtilbuddene vil være muligt, hvis Christiansborg ikke detailstyrede kommunerne så meget, vurderer borgmester Sofia Osmani (K). Foto: Lars Schmidt

Men i Lyngby-Taarbæk Kommune er der brug for mere tidssvarende rammer i daginstitutionerne, ifølge borgmesteren. Og så rammer man ind i problemet med for mange regler i form af anlægsloftet.

"Vi afskæres derned for en god mulighed for at få mere kvalitet for borgernes skattekroner. Og det er blot ét eksempel på, at flere penge til et område måske nok hjælper - men at det i kombination med frihed til opgaveløsningen ville hjælpe langt mere," skriver hun.

Bremser innovation

Den lette løsning er ifølge Sigurd Agersnap "at lukke hele molevitten". Han understreger, at lokaldemokratiet har stor værdi, og at det er et sundt demokratisk princip, at beslutninger tages af dem, de berører. Og at en decentralisering skaber en innovativ offentlig sektor.

"Når kommunerne udvikler nye klimahåndteringsløsninger, er det et eksempel på den innovation, som kan opstå i det nære samarbejde med borgerne. Eller når nogle kommuner slår plejehjemmet og børnehaven sammen, så er det et eksempel på social innovation. Den innovation får man kun, hvis kommuner og regioner har en vis frihed og selvstyre."

"Danmark er et af verdens mest decentralt styrede lande, og det har vi nydt godt af i årtier. Det skaber nye løsninger og sikrer, at velfærdsstaten ikke bliver en pølsefabrik, hvor alt skal være ens, men et velfærdssamfund, hvor der er plads til, at borgernes ønsker på Ærø ikke nødvendigvis er de samme som i Lyngby-Taarbæk," skriver han.

Begge kommunalpolitikere håber på større tiltro til, at kommunerne selv bedst ved, hvordan opgaverne skal løses.

"Danmark har brug for en ny retning, også når det gælder tilliden til det kommunale og regionale selvstyre. Derfor bliver en af de vigtigste opgaver for en ny regering at lave en selvstyrereform. En selvstyrereform, der genetablerer vigtigheden af lokaldemokratiet – ellers kan vi ligeså godt afvikle det," skriver Sigurd Agersnap.

I sin bøn til Christiansborg før valget skrev borgmester Osmani:

"Jeg kan godt forstå, at man på Christiansborg kan være fristet til at detailstyre kommunerne, men min bøn til en kommende regering er alligevel klar: Lad være! Tro på, at vi i kommunerne løser opgaverne bedst, når vi får frihed til det. I sidste ende står også vi til regnskab over for vælgerne – og det er alt andet lige mere rimeligt, hvis vi også reelt har haft ansvaret for de lokale beslutninger og prioriteringer."

Publiceret 23 August 2019 11:45