Stiftende generalforsamling i "Vores Lyngby og Letbanen"

Det bliver onsdag på Lyngby Stadion

Af
Signe Steffensen

Niels Güntelberg, har tidligere blandet sig i letbanedebatten på de sociale medier, men mener, at der er brug for en mere formaliseret forening, der kan være med til at lægge pres de mange interessenter, så processen omkring etableringen af letbanen bliver så god som mulig.

Derfor har han taget initiativ til at stifte foreningen ”Vores Lyngby og Letbanenmed henblik på at kunne informere og inddrage borgerne i Lyngby om alle de forhold som etableringen af Letbanen vil betyde, for han synes mildest talt ikke, at hverken Kommune, Hovedstadens Letbane eller forsyningsselskaberne er særlig informative.

Onsdag den d. 21. august kl 19.30 er der stiftende generalforsamling i Vores Lyngby og Letbanen.

Det bliver i mødelokale 1, Lyngby Stadion, Lundtoftevej 53, 2800 Lyngby

Foreningens formål er at arbejde for de bedste løsninger for den offentlige trafik i og omkring Lyngby nu, hvor Hovedstadens Letbane I/S bygger en bane i gennem kommunen.

Foreningen skal virke gennem information (fakta), formidling (forklaring) og formildning (hjælpe med at finde gode løsninger på de udfordringer, som banen medfører i bygge- og driftsfasen).

Publiceret 20 August 2019 18:15