Frederikke H. Matthiesen vendte hjem fra NM med fire titler.

Frederikke H. Matthiesen vendte hjem fra NM med fire titler.

Masser af guld og sølv: Lyngby-roere til tops ved Nordiske Mesterskaber

Kajaktalenterne høstede masser af guld og sølv

Af
Mikael Østergaard

kajak Danmark dominerede totalt ved Nordiske Mesterskaber i kano og kajak for ungdom, der blev afviklet i Jönköping. I 58 af de i alt 59 løb stod der en dansker øverst på sejrsskamlen.

Lyngby Kanoklub deltog med 7 roere, og de var alle med til at tømme de sidste rester af de svenske sølv- og guldminer.

Simon Schuldt-Jensen blev topscorer med fire mesterskaber, heraf to i firerkajakken, der vandt sølv ved forrige uges VM. Simon Schuldt-Jensen vandt desuden guld i 500 meter enerkajak og 500 meter toerkajak med Rasmus Alsbæk fra Maribo.

Frederikke H. Matthiesen holdt sig heller ikke tilbage, men hjemtog også fire mesterskaber sammen med makkeren, Emma Bock fra Hellerup.

Rasmus Knudsen blev nordisk mester i 500 meter enerkajak og sad desuden i den danske firerkajak, der snuppede to guldmedaljer. Her sad også Victor Aasmul, så også to mesterskaber til ham.

Philip Knudsen sad i U18 i firerkajakken, der vandt guld på 1000 meter, men han blev skiftet ud med Fredrik Jepsen på 500 meteren, hvor båden også vandt guld.

Jakab Bendeguz og Astrid Reinholdt måtte nøjes med sølv på de distancer, de deltog i, og det var en meget skuffet Jakab Bendeguz, der vendte hjem til Danmark. Han roede toerkajak over 200 meter med Philip Bryde fra Hellerup, men makkerparret blev slået med 3/100 dele af et sekund i finalen.

Publiceret 13 August 2019 08:00

SENESTE TV