Jan Dehn er en del af den meget tålmodige bestyrelse i Foreningen Frederiksdal Fribad, der i seks år har arbedjet på at få etableret en fast badebro, så man kan bade i Furesøen året rudnt.

Jan Dehn er en del af den meget tålmodige bestyrelse i Foreningen Frederiksdal Fribad, der i seks år har arbedjet på at få etableret en fast badebro, så man kan bade i Furesøen året rudnt.

En permanent badebro ved Frederiksdal er kommet et svømmetag nærmere: Finansiering er den helt store udfordring

En lille ihærdig skare har i snart seks år arbejdet for at få etableret en fast badebro ved Frederiksdal Fribad. Nu lader det til, at drømmen er kommet lidt tættere på. Men som altid er det finansieringen, der er den helt store udfordring

Af
Signe Steffensen

Foreningen Frederiksdal Fribad blev dannet i sommeren 2013. Målet var at forbedre badeforholdene ved Frederiksdal, så det blev mere attraktivt at bruge søen og området også uden for højsæsonen.

Jan Dehn fra foreningen Frederiksdal Fribad er ikke et øjeblik i tvivl om, at en badeforening vil være en succes, når man ser på tilsvarende foreninger langs øresundskysten og i nabokommunerne, hvor der mange steder er lange ventelister.

Ønsket har fra start været en permanent badebro, så man også kan vinterbade og mulighed for adgang til omklædningsfaciliteter og gerne sauna enten i forbindelse med broen eller på land.

Foreningen er indstillet på selv at bidrage til drift og vedligehold, men de kan af gode grund ikke begynde at indkræve kontingent før end faciliteterne er på plads.

I forvejen findes der flere vinterbadeklubber ved Furesøen i henholdsvis Rudersdal og Furesø Kommune.

"Jeg dyrker selv Triatlon, hvor vi svømmer i våddragt, så vi kan sagtens starte sæsonen langt tidligere," siger Jan Dehn. Og måske bliver det muligt.

Den 15. maj i år vedtog Teknik og Miljøudvalget, at man ville se nærmere på muligheden for at etablere en fast bro ved Furesøen. Og Jan Dehn, der har været med hele vejen, glæder sig, over, at man nu er nå et så langt. Også Men han og de andre medlemmer havde håbet på, at sagen kunne blive den del af de aktuelle budgetforhandlinger.

Ikke mindste, fordi, at han tror, at en fast badebro på sigt kan blive en besparelse for kommunen, da det er et stort arbejde at tage den op og ned.

I sagen er det anslået, at etableringen af en fast bro vil koste omkring 750.000 kr.

"Hvis det koster 165.000-175.000 årligt at lægge i, tage op, transportere, opbevare og småreparere, så har den faste bro tjent sig hjem på 4-4,5 år. Det er en ret attraktiv profil for investeringen. Samtidig får kommunen i øvrigt konverteret driftsøkonomi til anlægsøkonomi, hvilket er meget attraktivt for kommuner." Det skriver foreningen i en opdatering på sin facebookside.

Svært budget

Formand for Teknik og miljøudvalget Sigurd Agersnap vil bestemt ikke afvise, at badebroen kan blive en del af de aktuelle budgetforhandlinger, men understreger samtidig, at der er lagt op til et stramt budget. Så selvom, der generelt er bred politisk opbakning til projektet med en permanent badebro, så kan det blev vanskeligt at få det finansieret.

"En løsning kunne muligvis blive en kombination, hvor kommunen betaler en andel af broen, mens foreningen kan søge den resterende del via fondsmidler, og det er klart, at hvis kommunen ender med at give støtte til en sauna, så skal det ikke være en lukket klub, så skal det være noget alle kommunens borgere kan have glæde af," siger Sigurd Agersnap.

Publiceret 13 August 2019 10:10

SENESTE TV