Kampsax-kollegiet, hovedindgang fra Kollegiebakken 9, 1969.

Kampsax-kollegiet, hovedindgang fra Kollegiebakken 9, 1969.

Kampsax-kollegiet er blevet 50 år

26. juni 1969 var der rejsegilde på Kampsaxkollegiet. 1. august samme år flyttede de første 120 kollegianere ind

Af
Cand.mag. Dorete Dandanell

medlem af Kampsax-kollegiets bestyrelse

Ingeniørfirmaet Kampsax, Kampmann, Kierulf & Saxild A/S tog i anledning af sit 50 års jubilæum den 1. november 1967 initiativ til at opføre et kollegium ved Danmarks Tekniske Højskole, DTH, beliggende på “Sletten” i Kgs. Lyngby. Firmaet donerede 2 mio. kr. til opførelsen. Grunden blev stillet til rådighed af staten.

Med kollegiets placering ved DTH skulle kollegiets beboere hovedsageligt, men ikke udelukkende være polytekniske studerende. Kollegiet fik navnet Kampsax Kollegiet.

Byggeriet

Byggeriet begyndte i maj 1968, og grundstenene blev nedlagt i hjørnet af blok 3 den 4. oktober 1968 af rektor E. Knut-Winterfeldt, civ. ing. Jørgen Saxild, civ.ing. Otto Kierulff og stud.polyt. Helge Gravesen. Umiddelbart herefter begyndte man at opmure de enkelte blokke. Det tog i gennemsnit 14 dage at opføre et råhus.

Rejsegildet fandt sted den 26. juni 1969, hvor 3/4 af blokkene var under tag. Den 1. august 1969 flyttede de første 120 kollegianere ind og fortsatte med ca. 60 kollegianere hver den 1. i de efterfølgende måneder, indtil de sidste 63 beboere flyttede ind den 1. marts 1970.

Kollegiet kom til at bestå af 521 enkeltværelser på hver 12 kvm, fordelt på 31 fælleskøkkener. Hertil kommer en centerbygning med reception, venterum, postfordeling og inspektørbolig. Kollegianerne fik adgang til vaskerum, volleyboldbane og spillerum med billard og bordfodbold. Alt i alt 15.818 kvm med 2.271 kvm kælder. Kollegiet disponerede desuden over et areal øst for Lundtoftegaardsvej, der var udlagt til parkering.

Den endelige indvielse af kollegiet fandt sted den 22. juni 1970.

”Jeg var vist et Kinderæg, der kom til at bo på Kampsax – jeg kom fra provinsen, Tønder, jeg skulle læse et humanistisk fag, etnologi, og jeg var ung kvinde, så jeg var selvskreven til at få en plads for at bløde op for de mange mandlige ingeniørstuderende,

”Jeg var vist et Kinderæg, der kom til at bo på Kampsax – jeg kom fra provinsen, Tønder, jeg skulle læse et humanistisk fag, etnologi, og jeg var ung kvinde, så jeg var selvskreven til at få en plads for at bløde op for de mange mandlige ingeniørstuderende," siger etnolog Lene Skodborg, der boede på Kampsax-kollegiet fra august 1984 til efteråret 1986.

Arkitekterne bag Kampsax

Kollegiet blev projekteret af arkitekterne Eva og Nils Koppel i samarbejde med Kampsax, ingeniørfirmaet Birch og Krogboe samt havearkitekt Ole Nørgaard. Det var oplagt, at Eva og Nils Koppel fik opgaven, da de stod for projekteringen af DTH, der netop var ved at blive opført.

Eva og Nils Koppel beskrev i 1964 for første og eneste gang deres grundholdning således:

"Den arkitektur, der falder os mest naturlig, er en, der sigter mod klare og enkle planer og facader, rå og reelle materialer, enkle og ukomplicerede detaljer. Det liv, der skal leves i en nutidig bygning, vil rumme større skønhed, hvis det udspilles på baggrund af enkle linjer og et beskedent materialevalg. Og i de fleste tilfælde vil en bygning af rustikke materialer være den, der er bedst rustet til at overleve tid og klima. Efter vores mening er livet i dag så forvirret og hektisk, og der er så mange faktorer, der forsøger at gøre billedet mere kompliceret, at en rolig og enkel arkitektur opleves som en oase i tilværelsen."

Kampsax-kollegiets arkitektur

Alle Eva og Nils Koppel-elementer genfindes i Kampsax-kollegiets udtryk. Med sin placering på campus mellem DTUs lave undervisningsbygninger og laboratorier blev kollegiet tilpasset landskabet og disponeret i 11 en-etagers og 11 to-etagers blokke. Blokke på Kampsax-kollegiet 1969 og 2019

Men selv om kollegiet lægger sig op ad DTUs arkitektoniske udtryk med gule tegl, betonbånd, sort træværk og røde trapper, går byggeriet ikke i et med DTU, da det er skærmet af og ligger i sin egen verden.

For at komme ind til boligerne, skal man igennem den store overdækkede port, der med sine tre monumentale tøndehvælv af jernbeton, står i skarp kontrast til de lave kollegiehuse. Disse er grupperet omkring en stor åben gårdhave – en stille oase - hvorfra der er indgang til de enkelte blokke.

Eva og Nils Koppel beskrev kollegiet således:

"Bebyggelsen er godt tilpasset stedet. Udformningen er beslægtet med læreanstaltens bygninger, men dog så afvigende, at kollegiet har fået sin egen karakter. Bygningerne slutter sig om en stor grønning, der er stærkt medvirkende til at give kollegiet en identitet i det nære naboskab med den store læreanstalt."

Ikke alle i arkitektkredse var der dog udelt begejstrede for byggeriet. I fagbladet ”Arkitekten” redaktion blev redaktør Poul Erik Skriver klandret af redaktionsmedlemmet Erik Berg for at have vurderet Kampsax-kollegiet for positivt. Kritikken gik på, at kollegiet byggede på et tidligere Kampsax-projekt og til forveksling lignede det samtidige byggeri på Avedøre Holme, som netop Kampsax A/S opførte til gæstearbejdere med staten som bygherre.

Eva og Nils Koppel var selv inde på, at der blev sat spørgsmålstegn ved kollegieformen som boligform. Allerede i deres præsentation af Kampsax-kollegiet året før i tidsskriftet Arkitektur indleder de med at fast, at "integration af studenterboliger i det almindelige boligbyggeri er at foretrække. Med den store mangel på studenterboliger gør, at man sikkert længe endnu må vælge den mest rationelle løsning, kollegieformen."

Kompleksets grænse med syd med rødmalede flugttrapper. Foto: 1970 (Eva & Nils Koppel, side 240, Strandberg Publishing)

Kompleksets grænse med syd med rødmalede flugttrapper. Foto: 1970 (Eva & Nils Koppel, side 240, Strandberg Publishing)

Heerup på Kampsax

Koppel-parrets kærlighed til kunst kom også til udtryk på Kampsax-kollegiet. Ud over de smukke, moderne og funktionelle bygninger kunne kollegianerne også møde kunsten i opholdsstuen, hvor Henry Heerup blev bestilt til at udføre fem store malerier til Kampsax-kollegiet.

Malerierne, der blev afsløret ved indvielsen den 21. juni 1970, var en særlig gave til kollegiet fra Else Kampmann, civ.ing. Otto Kierulff og civ. ing. Jørgen Saxild.

Malerierne har siden 2003 været deponeret på Heerup Museum i Rødovre, hvor de indgår i skiftende udstillinger.

Tidligere beboere

Det skønnes, at Kampsax-kollegiet, siden de første beboere flyttede ind i 1969, har haft ca. 9.500 beboere, der i gennemsnit har boet på kollegiet i 2,7 år.

En af dem, etnolog Lene Skodborg, der boede på Kampsax-kollegiet fra august 1984 til efteråret 1986, fortæller:

”Jeg var vist et Kinderæg, der kom til at bo på Kampsax – jeg kom fra provinsen, Tønder, jeg skulle læse et humanistisk fag, etnologi, og jeg var ung kvinde, så jeg var selvskreven til at få en plads for at bløde op for de mange mandlige ingeniørstuderende.

Kampsax blev kaldt ”selvmordskollegiet”, ikke uden grund. Jeg oplevede at, der var to grupper af beboere, den ene bestod af unge mænd, der ikke rigtigt kunne komme ud af Campus, undtagen, når de tog hjem til mors kødgryder i provinsen og fik pakker med frosne færdigretter med tilbage. Og når de endelig skulle more sig, foregik det med en masse flok bajere på kollegiekøkkenet eller værelserne - og ind imellem en slåskamp i Kælderbaren - eller ved at tage på Bakken.

Ret skal være ret - nogle fandt dog vej til fester på Rigshospitalets sygeplejerskekollegium på Jagtvej. Men det var svært for mange at komme lige hjemmefra og så ende i et mandestudium, isoleret på ”Sletten”. Det gav nogle frustrationer.

Og så var der den anden gruppe beboere, der have mere styr på tingene. De købte bil, kom væk fra Campus og tog del i livet udenfor. De fandt også ud af at holde fester på køkkenet eller i festlokalet og invitere venner udefra eller havde kærester, der boede uden for kollegiet. Her fik jeg mange venner og fandt faktisk også min senere mand.

Jeg oplevede også, at vi kollegianere levede meget forskellige liv. F.eks. mødtes vi sjældent til morgenmad på mit køkken. De, der læste på DTU, havde forelæsninger allerede kl. 8, men jeg kunne vente med at møde til kl. 10 på Institut for Europæisk Folkelivsforskning, der dengang lå på Brede Allé. Jeg deltog heller ikke i madklubben, fordi jeg ikke indtog de mængder kød, som alle de unge mænd gerne ville have til måltiderne. Jeg skiftede også de fleste af værelsets store og robuste møbler ud med mine egne, mens de fleste unge mænd benyttede værelserne, som de var møblerede.

Måske ligger forskellen i måden at leve på kollegiet på i fagene. Som ingeniør har du en praktisk tilgang til faget – du lærer at løse et problem og eksempelvis at svejse, mens du som humaniorastuderende lærer at identificere og analysere et problem. Jeg læste mange bøger og beskæftigede mig med historie og kultur ikke med at bygge en bro eller en maskine.

Så indgangen til kollegielivet blev også den praktiske tilgang for mændene og det prægede stemningen, fordi næsten ingen af kvinderne læste til ingeniør. Vi var gennemsnitligt kun tre kvinder pr. gang, så vi fik en masse opmærksomhed.

Efter to år var det slut i efteråret 1986. Meget klassisk, fordi jeg flyttede sammen med min kæreste, men jeg var også mæt af kollegielivet – det blev lidt anstrengende altid at være den søde, sjove og lidt anderledes.

Men det var nogle sjove år. Vi kom også til festerne efter vi flyttet, og jeg fik venner for livet blandt dem, jeg hang ud med.”

Milepæle i kollegiets historie

1977 blev KollegieKonsulentOrdningen, KKO, stiftet. Organisationen har stadig til huse på DTU. KKO har siden starten været knyttet til kollegierne omkring DTU og har bl.a. til opgave at hjælpe kollegiernes beboerråd samt kollegianere.

I 1994 blev kollegiet renoveret. Der kom bl.a. nye tage på blokkene, nyt ventilationssystem til værelserne, yderbetonen blev renoveret, brandtrapperne blev malet og der kom nye lofter i fællesgangene. Renoveringen betød, at det til jubilæumsreceptionen mandag den 26. juni 1995 var muligt at fremvise et smukt kollegie, der efter 25 år stadig stod som nyt.

I 1994 fik kollegiet en telefoncentral, så alle kollegianere fik mulighed for at tilslutte egen fastnettelefon på værelset.

I 1995-96 blev der af beboere på kollegiet installeret et computernetværk mellem alle værelser.

I 2003 blev der indkøbt fælles grill og borde-/bænkesæt til kollegiet og der blev installeret et fællesantenneanlæg på kollegiet.

Den 20. oktober 2009 åbnede døgnNetto i erhvervslokalerne på Kampsax Kollegiet.

I starten af 2010 påbegyndtes en mindre renovering af centerbygningen, med indkøb af møbler og nymaling af lokalerne. Senere på året blev computernetværket opgraderet til gigabit-hastigheder.

I 2011 lukkede telefonsystemet, da mobil- teknologien havde gjort det overflødigt.

I foråret 2019 solgte Kampsax’s bestyrelse jordstykket i traceet på Lundtoftegaardsvej, der var disponeret til parkeringspladser til DTU.

Provenuet ved salget vil blive brugt til at modernisere kollegiet med nyt varmesystem, nye køkkener, mv. Arbejdet forventes at gp i gang i slutningen af 2019.

Kampsax-kollegiet er det største af "ingeniør-kollegierne” og er i dag administreret af Polyteknisk Kollegieselskab, PKS. Kollegiet er populært – ventelisten er den højeste blandt PKS-kollegierne.

Publiceret 16 July 2019 18:00