Cepos' forskningschef Henrik Christoffersen fortæller, at selv om udgiftsbehovet er faldet i Lyngby-Taarbæk Kommune, så er udgifterne steget. Han giver råd til de kommende budgetforhandlinger. Foto: Cepos

Cepos' forskningschef Henrik Christoffersen fortæller, at selv om udgiftsbehovet er faldet i Lyngby-Taarbæk Kommune, så er udgifterne steget. Han giver råd til de kommende budgetforhandlinger. Foto: Cepos

Cepos analyserer Lyngby-Taarbæks økonomi: I smørhullet sidder pengene fortsat løst

Lyngby-Taarbæk Kommunes brug af penge er steget trods faldende behov ifølge tænketanken Cepos, som råder til at tænke over det i budgetforhandlingerne, hvor 66 mio. skal findes

Af
Mikkel Brøgger Petersen

ØKONOMI For et år siden karakteriserede forskningschef hos den borgerligt-liberale tænketank Cepos, Henrik Christoffersen, i denne avis Lyngby-Taarbæk Kommune og dens økonomi som et smørhul, der kunne køre mere smurt.

Det billede holder fortsat her et år senere. Man kan dog tilføje, at man har haft muligheden for at smøre det økonomiske maskineri til at blive mere udgiftseffektivt, men at Lyngby-Taarbæk Kommune ifølge forskningschefen er gået i den stik modsatte retning.

Lyngby-Taarbæk Kommune har ifølge Cepos' beregninger misset en gylden mulighed for ikke at stå i den nuværende økonomiske situation, hvor der skal spares 66 mio. kr. på indeværende års budget.

Befolkningssammensætningen har nemlig ændret sig, så udgifterne ifølge Cepos' beregninger er blevet mindre.

"Lyngby-Taarbæk Kommune havde i forvejen en let opgave, hvis man sammenligner med resten af landet, og den opgave er blevet betydelig lettere," siger Henrik Christoffersen, som vurderer, at det skyldes en blanding af øget beskæftigelse, som særligt kan mærkes i kommuner som Lyngby-Taarbæk, og tilflyttere med gode indkomster.

Og det er her, at den gyldne mulighed ikke blev udnyttet.

"Udgiftsbehovet i Lyngby-Taarbæk er faldet, men kommunen har sat udgifterne op. Det er ikke en vild udgiftsforøgelse, men udgiftsbehovet er faldet betydeligt, så det er altså en bemærkelsesværdig reaktion. Det er blevet fremhævet, at man beholder skatten uændret, men det er ingen kunst at beholde skatten uændret, når udgiftsbehovet falder," siger Henrik Christoffersen.

Ophobning af borgernes penge

Kigger man over kommunegrænsen mod nord, har Rudersdal Kommune også haft faldende udgiftsbehov. Her har man dog valgt at sætte udgifterne ned.

Henrik Christoffersen vurderer, at de forskellige reaktioner på faldende udgifter kan skyldes, at Lyngby-Taarbæk Kommune har mange penge i kommunekassen, mens Rudersdal Kommunes kassebeholdning er lav.

- Er mange penge i kommunekassen et sundhedstegn?

"Det kan diskuteres, for hvorfor skal en kommune ophobe penge? Det er borgernes penge, og Lyngby-Taarbæk Kommune har nappet dem fra borgerne," siger han.

Lev stille og godt

Henrik Christoffersen forklarer, at kommunernes overordnede økonomiske ramme er reguleret af Kommunernes Landsforening og i sidste ende Folketinget. Serviceloftet sætter for eksempel en ramme for, hvor mange penge kommunerne må bruge.

"Det kan være, at en kommune får så mange flere indtægter, fordi borgernes indtægter stiger, men at man ikke kan bruge pengene pga. serviceloftet. Man kunne sætte skatten ned, men det ligger ikke nødvendigvis lige for i kommunalbestyrelsen. For man kan måske på et senere tidspunkt få lov at bruge pengene, ," siger han.

At de lokale politikere ikke offentligt har jublet over et faldende udgiftsbehov, kan have sin forklaring, mener Henrik Christoffersen. Man kan sige, at den, der lever stille, lever godt.

"Hvis Lyngby-Taarbæk Kommune meldte ud, at man har et faldende udgiftsbehov, og at man sætter skatten ned, kan der være kommuner i Vestdanmark, som siger, at de velstillede kommuner i Hovedstadsområdet har nok penge, og at flere penge skal fordeles via udligningsordningen. Derfor er det ikke strategisk snedigt at flashe, at man har rigeligt med penge," siger han.

Lidt strammere

Men i Lyngby-Taarbæk Kommune er der altså penge at spare, ifølge Cepos. Hvert år beregner tænketanken, hvor meget landets kommuner sparer, hvis de blev drevet ligesom Vejle Kommune, der er landets mest udgiftseffektive kommune.

"Hvis Lyngby-Taarbæk Kommune gjorde som Vejle, ville en typisk funktionærfamilie have omkring 16.000 kr. mere om året efter skat. Og folk i Vejle er altså meget tilfredse med den kommunale service," siger Henrik Christoffersen, som ligesom sidste år vurderer, at Lyngby-Taarbæk Kommune har rig mulighed for at blive drevet mere effektivt.

"Der bør være blevet bedre muligheder for at køre det lidt strammere. Borgerne bør da kunne mærke, at udgiftsbehovet er faldet. Hvis ikke borgerne kan mærke det, er der tale om et lidt løst brug af det ekstra potentiale, som kommunen har fået," siger han.

Kommunalbestyrelsen skal efter sommerferien gennemgå de kommunale budgetter for at finde de 66 mio. i budgetforhandlingerne. Inden forhandlingerne starter, giver Henrik Christoffersen gerne et råd til, hvad man bør have fokus på.

"To spørgsmål bør stå helt centralt. Hvordan udvikler behovene sig i kommunen, og hvad får man for pengene. Man har sat udgifterne i forhold til behov op. Så får man nok for pengene? Jubler folk, fordi de får en bedre service? Eller kan folk ikke mærke det? Hvis ikke det er til at se, at man får en bedre service for pengene, så er næste års budget måske lejligheden til at stramme op. For så var det måske ikke en så god idé at sætte udgifterne i forhold til behovet op," lyder vurderingen fra forskningschefen.

Publiceret 11 July 2019 11:45