Så længe der ikke er en regering, laves der ikke en aftale mellem stat og kommuner om kommunernes økonomi.

Så længe der ikke er en regering, laves der ikke en aftale mellem stat og kommuner om kommunernes økonomi. "Det er lidt som at lægge budget i blinde," siger borgmester Sofia Osmani (K). Foto: Lars Schmidt

Økonomi: Sparerunden i Lyngby-Taarbæk udskudt til efter ferien

En sparerunde på 66 mio. alene i år plus 220 mio. de næste tre år eller en skattestigning på 0,9 %. Det er, hvad lokalpolitikerne står over for. Grundet valg og regeringsdannelse er beslutnigen udskudt til midt i august.

Af
Lars Schmidt

ØKONOMI Det var meningen, at vi allerede inden sommerferien skulle have det fulde overblik over, hvordan lokalpolitikerne vil finde de 66 mio. kroner, som Lyngby-Taarbæk Kommune ventes at overforbruge i år.

De manglende 66 mio. kroner skyldes stigende udgifter på det specialiserede voksen- og børneområde, altså hos børn og voksne med særlige behov. De fleste andre kommuner i landet har også oplevet en stigning på disse områder.

Men beslutningen om, hvor der skal spares - eller om der skal en skattestigning til - tages først midt i august. På grund af folketingsvalget og den langtrukne regeringsdannelse er der ikke udsigt til, at kommunerne får en ny aftale om kommunernes økonomi. Og det betyder, at man lokalt har forlænget fristen for beslutningen om, hvad der skal ske.

I uge 33, der løber fra 12. til 18. august, skal politikerne i fagudvalgene komme med deres anbefalinger til besparelser. Det er på mødet i kommunalbestyrelsen 29. august kl. 17, at de endelige beslutninger skal træffes.

Budgetlægning i blinde

"Når vi ikke har en regering, får vi ikke nogen kommuneaftale før efter sommerferien. Vi plejer ellers at have aftalen nu. Så det er lidt som at lægge budget i blinde," siger borgmester Sofia Osmani (K) til Det Grønne Område.

Hun forklarer, at øvelsen primært lige nu handler om at gøre noget ved de 66 mio., man forventer at mangle på indeværende års budget. Men man slår to fluer med ét smæk.

"Det, vi gør nu, er at gøre noget ved 2019-opdriften, så vi prøver at finde måder at sikre, at vi også i årene 2020-22 har et budget i balance. Det betyder også, at vi ikke vil spare én gang til, når vi skal lægge budget til efteråret. Det er ikke planen. Vi tager det, der er nødvendigt, så vi har et budget i balance," understreger hun.

Skattestigning

For at tage højde for de stigende udgifter er man således i gang med at se på forslag, som kan reducere budgettet med 220 mio. kroner frem til og med 2023.

Men politikerne kan også vælge at lade skatten stige. Det bliver dog dyrt, for skattestigningen skal så også finansiere den bøde, kommunen får fra staten. I et notat om den økonomiske situation skriver Center for Økonomi og Personale:

"Alternativet til budgetreduktioner vil være en skattestigning. Efter de gældende regler vil en skattestigning blive mødt med en bøde fra staten samt en udligningsomkostning. For at hente de nødvendige 220 mio. kroner over skatten, vil det derfor være nødvendigt at opkræve ca. 520 mio. kroner i skat over perioden svarende tl 130 mio. kroner i gennemsnit om året og en skattestigning på ca. 0,9 pct."

Forvaltningen konkluderer derfor, at for hver en krone, der ikke kan findes ved besparelser og effektiviseringer, skal borgerne betale 2,36 kroner ekstra i skat.

Får Lyngby-Taarbæk Kommune en bøde for ikke at overholde servicerammen - altså, hvis kommunen ikke gør noget: besparelser og/eller skattestigning - vil skatten skulle stige endnu mere, skriver forvaltningen.

Publiceret 25 June 2019 11:37