På Naturskolen i Raadvad bliver både børn og voksne klogere på naturen

I år er det 30 år siden, at Naturskolen i Raadvad blev etableret som et samarbejde mellem Lyngby-Taarbæk og daværende Søllerød Kommune. Siden er Gentofte blevet en del af samarbejdet, og i dag er den kendt som en af landets største og bedste naturskoler

Af
Signe Steffensen

Den store Vinbjergsnegl trækker slimede spor hen over håndryggen på en pige, der kigger nysgerrigt på, hvordan den bevæger sig, og på følehornene der trækker sig ind og ud.

Det samme scenarie udspiller sig ved flere andre borde i laboratoriet på Naturskolen i Raadvad. Dagens gæster er 4.C fra Trongårdsskolen og temaet er, som den årvågne elev muligvis har gættet, - snegle.

Forsøgsdyrene er samlet ind i nærområdet, og i laboratoriet bliver det testet, hvor hurtigt sneglene kan bevæge sig, hvor meget de kan trække, og gennem en glasplade kan eleverne også se, hvordan de bevæger sig.

Det er Naturvejleder Klaus Brodersen, der står for dagens undervisning.

I løbet af dagen er eleverne blevet lidt klogere på, hvilken rolle sneglen spiller i naturens økosystem, de mange arter i området, hvordan snegle formerer sig, og hvor svært det er at flytte sig, hvis ens leveområde er truet, når man kun bevæger sig godt fem meter i timen.

Undervejs regner, vejer og studerer klassen sneglene.

Inspiration til både børn og voksne

Kate Hold er lærer for 4.c i matematik og natur og teknologi. Hun elsker at tage sine elever med på Naturskolen i Raadvad og søger hvert år om at komme herud med en eller flere klasser.

”Vi har Fortunen lige ved siden af skolen, så vi kan sagtens tage i skoven, men her har vi både fageksperter, laboratoriefaciliteter og en fantastisk lokalitet. Det giver et helt særligt læringsmiljø. Jeg synes det er en fantastisk ressource, og jeg ved at mine kollegaer har det lige sådan. Det er inspirerende både for børn og lærere,” siger Kate Hold, der altid tænker et besøg på Naturskolen ind i sine årsplaner.

Wilma, Julie, Sofia og Luna i fuld gang med sneglestudierne.

Wilma, Julie, Sofia og Luna i fuld gang med sneglestudierne.

Det er heller ikke første gang, at 4.c. er på besøg i Raadvad. De har været her før i de yngre klasser.

”Man lærer mere her, og det er lettere at huske, når man har siddet med det i hænderne. Og det er også bare mere interessant,” siger en af drengene ved bordet.

Ved siden af sidder en gruppe af piger, der få timer tidligere havde forsvoret, at de overhovedet ville røre ved sneglene. Nu er er flere af dem i gang med en naturlig ansigtsbehandling, hvor sneglen kravler rundt i ansigtet på dem.

Der er i det hele taget almen anerkendelse af, at sneglen faktisk er et ret sejt dyr, da eleverne ved hjælp af tape, en tændstikæske og en bunke småsten finder ud af, at sneglen faktisk kan trække sin egen vægt fire gange.

Stærke kræfter

Naturskolerne er et tværkommunalt tilbud i Lyngby-Taarbæk , Gentofte og Rudersdal Kommuner, og netop det tværkommunale samarbejde betyder ifølge naturvejleder Camilla Bruun Manscher, at det er lykkedes at skabe et unikt fagligt miljø og tiltrække naturvejledere med høje naturfaglige uddannelser, der tæller alt fra biolog, geograf, forstkandidat og etnolog til ingeniør, landskabsforvalter, designer, miljøforvalter og skovløber.

Naturvejlederne: Klaus Brodersen, Karen Vesterager, Camilla Bruun Manscher, Lenette Schunch og Sally Ida Frandsen Aarøe

Naturvejlederne: Klaus Brodersen, Karen Vesterager, Camilla Bruun Manscher, Lenette Schunch og Sally Ida Frandsen Aarøe

Hver af de tre kommuner betaler et grundbeløb til driften af skolerne, og herudover køber hver kommune sig ind på det antal kurser og undervisningsgange de ønsker. I Lyngby-Taarbæk Kommune er der årligt sat 800.000 kr. af til drift af og undervisning på Naturskolen, det fremgår af Lyngby-Taarbæk kommunes aktuelle oversigt over forslag til effektiviseringer og budgetreduktioner.

Lyngby-Taarbæks bidrag udgør lidt under en tredjedel af naturskolens samlede budget. Den resterende del bliver finansieret af Gentofte og Rudersdal Kommune.

En snegl på vej´n...

En snegl på vej´n...

Naturvidenskab for de yngste

Naturskolen er er primært rettet mod kommunens skoler, men Lyngby-Taarbæk Kommune har valgt at satse yderligere på naturvidenskabelig formidling helt ned på dagtilbudsniveau. Udgiften til naturvejledning på dagtilbudsområdet udgør 1.000.000 kr om året. Naturvejlederne Sally Ida Frandsen Aarøe og Lenette Schunck, er ansat særskilt af Lyngby-Taarbæk Kommune til at lave naturvejledning for kommunens yngste, og hjælpe pædagogerne med at implementere science og naturforståelse i læreplanerne. De kører typisk ud til vuggestuer og dagplejer eller møder børnene i deres nærområde. For selvom man endnu ikke kan hverken læse, skrive eller regne, så kan man sagtens blive klogere på naturen.

”Det kræver nok lidt mere tålmodighed at arbejde med de helt små, og man skal være glad for gentagelser. Men vi kunne sagtens have et tema, som det der er på naturskolen i dag om snegle. Vi griber det bare lidt anderledes an, lægger os i skovbunden og leger snegle, synger sange eller bruger tid på at dvæle ved tingene og får øje på detaljerne. Det med at få lov til at ”stene” lidt, det fylder ikke så meget i et moderne børneliv, men det tror jeg er meget sundt,” siger Sally Ida Frandsen Aarøe.

Naturskolen i Raadvad

Naturskolernes primære arbejdsopgaver består i at understøtte børnenes naturfaglige læring og dannelse gennem læringsaktiviteter i den lokale natur samt at efteruddanne lærere og pædagoger.

Aktiviteterne på Naturskolen i Raadvad er eksempelvis hjorteopbrækning, aktiviteter i og omkring Mølleåen samt undersøgelser og eksperimenter i det veludstyrede naturfagslaboratorium.

I forbindelse med ”Blå Flag” arrangementer hen over sommeren, ”Naturens dag” i september og ”Åbne værksteder i Raadvad” i december er Naturskolen åben for offentligheden.

Naturskolens 30 års jubilæum markeres på Naturens Dag den 8. september i Raadvad.

Publiceret 21 June 2019 11:00