Der blev gået til den - men for initiativtager Frank Starck-Sabro er sammenhold, glæde og at se mennesket bag politiet, det vigtigste ved arrangementet.

Der blev gået til den - men for initiativtager Frank Starck-Sabro er sammenhold, glæde og at se mennesket bag politiet, det vigtigste ved arrangementet.

Lundtofte turde godt slå politiet

Fredag stillede 140 beboere i alle aldre fra Lundtofteparken op til kamp - fodboldkamp - mod politiet

Af
Pernille Borenhoff

"Det er naboskabet, der vinder. Og det gode forhold til kommune, politiet og hinanden," siger Frank Starck-Sabro med henvisning til den fodboldfest, som i fredags blev afholdt i Lundtofteparken.

Det er ni år siden, at ejendomsinspektør Frank Starck-Sabro og politiet blev enige om, at det kunne være en god ide, at lave nogle initiativer, hvor politi og beboere kom tættere på hinanden. Og det var i den forbindelse at ideen med en årlig fodboldkamp på på banen. En ide, der skulle vise sig at være endog meget bæredygtig.

"Fredag stillede flere en 140 spillere fordelt på 20 hold op til kamp mod politiet, der var mødt talstærkt op med både hundepatruljer og motorcykler," fortæller Frank Starck-Sabro.

Der plejer også at være enkelte politikere med på fodboldholdene, men på grund af folkemødet var det ikke muligt i år.

Borgmester Sofia Osmani mødte dog op og skød som sædvanlig festlighederne i gang.

"Hun var med til at gøre dagen helt særlig med velkomsttale og dejligt samvær under alle kampene, hvor der var god tid til gode snakke med mange af borgerne," siger Frank Starck-Sabroe.

Borgmester Sofia Osmani holdt åbningstalen, da Lundtofteparken i fredags spillede fodbold mod politiet.

Borgmester Sofia Osmani holdt åbningstalen, da Lundtofteparken i fredags spillede fodbold mod politiet.

Arrangementet var blandt andet støttet af integrationsrådet i Lyngby-Taarbæk Kommune og af Torveforeningen i Lundtofteparken, og det betød at der var gratis røde t-shirt til alle 140 spillere, samt mulighed for at købe pizza og flæskestegssandwich for en 20'er.

"Jeg tror, at der var mindst 300 beboere nede at kigge på kampene og hilse på spillere og politiet. Det giver et fantastisk sammenhold, og så er det vigtigt at vise, at der er et menneske bag uniformen. Jeg tager hatten af for politiet, der stiller op til det hele," siger Frank Starck-Sabro.

Publiceret 17 June 2019 18:00