Dommerpanelet og vinderen Otto Enggård Jacobsen, hvis hustru desværre ikke kunne deltage.Fra venstre: Claus Orth (DGO), Lotte Eiersø Christensen (filialdirektør Nordea Lyngby), Carsten Engelborg (indehaver Danbolig Lyngby/Virum), Otto Enggård Jacobsen, Alexander Nielsen (Danbolig Holte), Kristian Rasmussen (filialdirektør Nordea Rudersdal). Siddende Helle Schougaard (Danbolig Holte) og Bettina Guldager (DGO) Foto: Pernille Borenhoff

Årets hus:Kærlighed ved første blik på kanten af Kollemosen

Der var mange skønne huse at vælge imellem, da Årets Hus 2019 skulle kåres. Valget faldt på et ombygget sommerhus i Virum

Af
Pernille Borenhoff

Det var kærlighed ved første blik. Ikke blot da Liselotte og Otto mødte hinanden for første gang. Det var også kærlighed ved første blik, da parret i 2009 var på jagt efter en bolig og blev præsenteret for et originalt sommerhus fra 1934. Det sorte træhus med græs på taget lå på en blind vej tæt ved Den Hvide Bro og med en kuperet have på godt 2000 kvadratmeter, der var et sandt vildnis. Og hvor der ikke havde været fældet et træ i cirka 60 år.

Alligevel var parret ikke i tvivl.

Den blomstrende terrasse er som et ekstra rum til huset. Foto: Pernille Borenhoff

Den blomstrende terrasse er som et ekstra rum til huset. Foto: Pernille Borenhoff

"Vi faldt fuldkommen for stilheden, miljøet og naturen. Og vi så nogle fantastiske muligheder her," fortæller Otto Enggård Jacobsen.

Nyt og gammelt mødes

I dag ti år senere er hus og grund som forvandlet. Huset har fået en trætilbygning, der er holdt i samme sommerhusstil, som det oprindelige hus. Overalt i tilbygningen er lagt et grå-sort magensit gulv, og gulvet i det gamle træhus er blevet sortlaseret, så det skaber en glidende og naturlig forbindelse mellem nyt og gammel.

De nye vinduer i tilbygningen er holdt i gammel stil. Foto: Pernille Borenhoff

De nye vinduer i tilbygningen er holdt i gammel stil. Foto: Pernille Borenhoff

Der er kommet ovenlys, blevet isoleret og trukket nye ledninger overalt. Centralt i huset er et meget stort køkken, hvor der er godt fem meter til kip. Og ovenlys.

Trætaget er bevaret på det gamle hus. Og også lagt på det nye. Gamle døre er bevaret og de nye vinduer er sprossede.

Desuden har huset fået store terrasser, der virker som rum i sig selv.

"Vi synes, at vi med både terrasserne og de mange vinduer får naturen ind i huset," siger Otto Enggård Jacobsen.

Og ejendomsmæglerne var helt enige. Selvom de havde været på en vanskelig opgave, fordi er i år var indstillet ekstraordinært mange skønne huse.

Nyt møder gammelt. Gangen der forbinder det oprindelige hus med tilbygningen har overlys. Foto: Pernille Borenhoff

Nyt møder gammelt. Gangen der forbinder det oprindelige hus med tilbygningen har overlys. Foto: Pernille Borenhoff

"Vi synes, der er lavet nogle fine tilvalg."

"Det er en moderne tilbygning, men ikke en kæmpe kontrast til det gamle."

"Huset giver en følelse af at være i sommerhus."

"Der er lavet unikke kombinationer."

"Det er svært at stresse, når du er her"

"Vi vil gerne slå et slag for, at man bevarer det gamle og ikke bare river ned"

Det var nogle af de mange roser, som mæglerne hæftede på huset på Brovænget i Virum. Og som betød, at familien Liselotte og Otto Enggård Jacobsen kan glæde sig over, at de mange forandringer, de har lavet på det gamle sommerhus, har ført til anerkendelse fra Nordea i Lyngby og Holte og lokale mæglere fra Danbolig i Holte, Lyngby, Virum.

Haven inviteres ind i huset. Foto: Pernille Borenhoff

Haven inviteres ind i huset. Foto: Pernille Borenhoff

Årets hus er et samarbejde mellem Nordea, Danbolig og Det Grønne Område. Det er 26. gang, at et lokalt hus får titlen 'Årets hus'.

Publiceret 14 June 2019 11:00