Sankthans på Marienborg. Foto: Peter Andersen

Sankthans på Marienborg. Foto: Peter Andersen

Sankthans på Marienborg aflyst i år

De aktuelle regeringsforhandlinger sætter en stopper for sankthansfesten

Sankthans Muligheden for at komme ind bag gitterlågerne til Marienborgs smukke have har været et tilløbsstykke de seneste år, når statministeriet har inviteret til sankthansfest. Men i år er festen aflyst. I følge statsministeriet har det ikke været muligt at planlægge sankthansaften på Marienborg i år på grund af de igangværende regeringsforhandlinger.

Savner man et sted at se bål, så kan man lægge vejen forbi Bakken den 23. juni, hvor midsommerfesten fejres det meste af dagen, så både børn og voksne kan være med. Her er årets båltaler Mattias Tesfaye fra Socialdemokratiet, der så for en aften må forlade regeringsforhanlingerne.

Publiceret 12 June 2019 11:30

SENESTE TV

Mindeord: Svend Christensen er død

Dorete Dandanell, formand for Diabetes-foreningen I Lyngby-Taarbæk skriver på bestyrelsens vegne mindeord over Svend Christensen,der var et mangeårigt medlem af Diabetesforeningen.

Svend har ydet en uvurderlig indsats for diabetessagen i rigtig mange sammenhænge. Han var formand for Diabetesforeningen i Lyngby-Taarbæk i en årrække, sad i Regionsudvalget for Region Hovedstaden under Diabetesforeningen, hvor han i mange år arrangerede møder for en række kommuner, ligesom han i mange år repræsenterede Diabetesforeningen i Handicaprådet i Lyngby-Taarbæk kommune. Siden 2015 har han været medlem af bestyrelsen for Diabetesforeningen i Lyngby-Taarbæk.

På alle poster kæmpede Svend utrætteligt for at forbedre forholdene for diabetikere – ved oplysning, kvalificerede råd til forvaltningen om at bevillige de bedste - og ikke nødvendigvis de billigste - hjælpemidler og ved deltagelse i hundredvis af arrangementer.

Vi er meget kede af, at Svend er gået bort. Han var meget værdsat og besad en enorm viden. Nu kan vi ikke længere ”slå op i Svend”.

Æret være Svends minde - vore tanker går til familien.