16. juni er der marked på Kærgården i Virum.

16. juni er der marked på Kærgården i Virum.

Bæredygtigt marked i den gamle gård i Virum

16. juni omdannes Kærgårdens gårdsplads til et design og food marked

Af
Pernille Borenhoff

Smykker, interiør, tøj, delikatesser, kogebøger, keramik og krydderurter. Det er blot nogle af de varer, man kan lade sig friste af, når Kærgårdens store gårdsplads ved gadekæret i Virumgade omdannes til et Design og Food Marked.

I alt vi der være cirka 25 nøje udvalgte udstillere.

"Vi har valgt netop disse, fordi de enten har et bæredygtigt koncept, eller fordi de er lokale. Eller både og," siger kvinden bag markedet, Lotte Egelund Ronan.

Nogle af udstillerne er gamle kendinge fra de tidligere markeder, men langt de fleste er nye.

"Det er femte gang, at vi holder marked, og vi prøver at skifte ud får for år. Vi har mange besøgende, der kommer her hvert år og for dem, er det også hyggeligt at se noget nyt," siger hun.

Rygtet om markedet er spredt sig vidt omkring. Sidste år var der 2000 facebookbrugere, der havde liket arrangementet. Og i skrivende stund har markedet fået flere end 1500 likes.

"Vi ved, at folk kommer hertil fra hele Sjælland," siger Lotte.

Bæredygtig platform

Markedet er startet på en bæredygtig platform. Selv er Lotte repræsenteret med sit tøjmærke Önling, hvor konceptet bag tøjet er, at design og kvalitet holder i mange år. Og at alt er produceret efter bæredygtige principper.

"Hele familien er i sving, når der er bæredygtigt marked på Kærgården," siger Lotte Ronan. Foto: Pernille Borenhoff

"Da vi startede med markedet for fem år siden, var vi lidt forud for vores tid. Vi følte os noget prædikende, men ville gerne ud med budskabet og fortælle om, hvor vigtigt det er, at man ikke overforbruger," siger Lotte.

Hun og hendes kompagnon er en del af netværket Go Green, hvor man hjælper hinanden med at komme ud med budskabet om bæredygtighed.

"Der er mange, der starter op og har en passion, men de har svært ved at bryde igennem alene. Så er det godt med et netværk, hvor vi kan hjælpe og inspirere hinanden," siger hun.

Markedet har udviklet sig så meget, at det er et temmelig stort arbejde af få det planlagt og afviklet. Og derfor er hele familien involveret.

"Vi bor på en familiegård, så min søster er også med og mine børn hjæler også til. Min far sælger vin, som han selv importerer fra en lille produktion i Spanien," siger Lotte, der oprindelig er uddannet cand.merc. og har arbejdet indenfor digital markedsværing.

"Men så fik jeg lyst til at arbejde med bæredygtighed og til selv at have et produkt mellem hænderne," siger hun.

Markedet er åbent søndag den 16. juni fra kl. 10-16. Der vil være salg af kaffe, mad og pandekager fra diverse food trucks. Og har man et tæppe med, og er vejret godt, så kan man slå sig ned ved Virum Gadekær og nyde mad og drikke.

Publiceret 10 June 2019 11:00