Hop med på valgkampen: På bustur med Jarlov

Erhvervsministeren tager på søndag interesserede med rundt i Lyngby og til rundvisning på Christiansborg

Af
Lars Schmidt

FV19 Søndag den 26. maj, inviterer erhvervsminister Rasmus Jarlov (K) alle interesserede Lyngby-borgere på bustur til Slotsholmen.

”Meningen er, at vi først, i 20-30 minutter, kører rundt til udvalgte steder i Lyngby, hvor der er kommunale og Konservative visioner og planer for udvikling”, forklarer Rasmus Jarlov og fortsætter.

”Herefter kører vi til Slotsholmen hvor jeg fortæller om Slotsholmens historie fra Københavns grundlæggelse og frem til i dag, og giver en rundvisning i Dronningens festlokaler, hvor kunst og historie gennemgås. På turen til og fra Slotsholmen er det så meningen, at deltagerne og jeg, taler sammen om turens første afsæt i den lokale udvikling, og forhåbentligt får en god snak, om folks ønsker for Lyngby, og hvad folk ellers har på hjerte."

Turen er gratis, men indgangen på Christianborg Slot (kr.90,-) skal deltagerne selv betale. Tilmelding foregår på email til Sille Beck-Hansen på sbh@konservative.dk, og det er ’først til mølle’. Skriv ’bustur Lyngby’ i emnefeltet.

Der er afgang søndag den 26. maj kl.10.00 fra p-pladsen ved Lyngby Stadion. Forventet hjemkomst samme sted cirka kl.13.00. Der vil være forplejning undervejs.

Publiceret 23 May 2019 08:00

SENESTE TV