Gurli Octavias koncerter indeholder alt fra vilde sange, der næsten bruser over af eufori til spinkle, florlette sange, der får nakkehårene til at rejse sig.

Gurli Octavias koncerter indeholder alt fra vilde sange, der næsten bruser over af eufori til spinkle, florlette sange, der får nakkehårene til at rejse sig.

Stjerneskudet Gurli Octavia optræder i Templet på lørdag

En af Danmarks spirende stjerner på den nye, nordiske musikscene er aarhusianske Gurli Octavia, der har høstet store anmelderroser for sine koncerter og ikke mindst de to EP’er hun udgav i 2017.

Af
Lars Schmidt

Gurli Octavia, der optræder i Templet 18. maj, har markeret sig som en overbevisende sangskriver og ikke mindst besidder hun en stemme, der i den grad er svær at ryste af sig, når først man én gang er blevet bjergtaget af hendes inderlige, til tider skrøbelige vokal, der også rummer en urkraftig storladenhed.

Hendes koncerter indeholder alt fra vilde sange, der næsten bruser over af eufori til spinkle, florlette sange, der får nakkehårene til at rejse sig. Tekstuniverset er eventyrligt, legesygt og kredser om emner, der spænder fra liv og død til kærlighed og retfærdighed.

I sommeren spillede hun en anmelderrost koncert på Roskilde Festival, samt på Grimfest og Smukfest, og hendes showcases på SPOT Festival blev fremhævet som en af de bedste, af Soundvenue og Gaffa i både 2017 og 2018, der har smidt følgende ord efter Gurli:

Cirkusdatteren har udgivet ”Philophobia” og ”Lunacy”. De to ep’er fungerer på mange måder som tvillinger, der har været med til ikke blot at give solisten et velfortjent renomme på rekordtid, men lige vel iscenesat hendes lyd som en velanrettet arvtager til Tina Dickow og Agnes Obels særprægede nordiske folkepop, der taler til et moderne kollektiv af ensomme sjæle.”

”Én ting er i hvert fald sikkert: Agnes Obel og deslige skal holde gevaldigt øje med bakspejlet, for der ligger altså en Octavia i overhalingsbanen.”

Gurli Octavia udgav i 2017 de to EP’er, ‘Philophobia’ og ‘Lunacy’, på Like A Can Of Beans Records, hvor singlen ‘Winter Arrived’ har streamet over 500.000 gange på Spotify. P6 lyttere vil kende singlen ”You Lay Low”, som har været i flittig rotation på kanalen. Nu har hun signet med Sony Music Denmark og er d. 29.03.19 klar med sin tredje og sidste EP, i debutværket ’Metanoia’. I november udgav hun singlen ’Clone’, som Ja Ja Ja Music omtalte som:

Masterfully written (…) With these lyrics backed by with deftly played bass interlaced with skittish percussion and delievered with surety by Octavia, the overall result is a charming and captivating folk song which confirms the Dane as a definite one-to-watch for the future.”

‘Metanoia' er en hyldest til hendes far, der gik bort sidste år.

Ep’en er blevet taget rigtig godt imod og er netop kommet på nr 24 på vinyl Hitlisten, og streamsene stiger stødt. De tre singler, hun har sluppet forinden, har samlet nået mere end 25.000 streams på Spotify.

Publiceret 14 May 2019 13:00