Borgmesteren: Folketinget udstikker for snævre rammer

Forældreoprøret kom også til Lyngby, hvor demonstrerende forældre buh'ede af borgmesteren, da hun holdt tale foran rådhuset. Sofia Osmani afviser minimumsnormeringer, men er er fortaler for mere økonomisk råderum fra Folketinget.

Af
Lars Schmidt

BØRN Ved den store demonstration for minimumsnormeringer i daginstitutionerne oplevede borgmester Sofia Osmani noget for hende så uvant som at blive buh'et ad, mens hun holdt tale.

Og efterfølgende oplevede den ellers så populære borgmester på Facebook sin første rigtige shitstorm, hvor hun blev beskyldt for at optræde nedladende, være urimelig og uden lyst til at arbejde for bedre normeringer.

Det var hendes tale foran rådhuset, der afsted kom mishagsytringer, som ramte borgmesteren så meget, at hun måtte ud på Facebook og forklare sig. I hendes tale lod hun det skinne tydeligt igennem, at der ikke rigtigt var noget at gøre godt med, fordi Folketinget styrer kommunernes økonomi meget stramt. Tilbage står, at kommunerne skal prioritere imellem store, vigtige opgaver, som er svære at vælge imellem.

"Mit ønske var at sætte de vilkår, vi arbejder under i kommunerne, i perspektiv. At fortælle, at vi ikke bare må bruge flere penge på dagtilbud uden at spare på skoler eller ældre. Områder der også er under pres," forklarede hun på Facebook:

"Jeg står ved, at jeg ikke mener, at vi begår kollektivt omsorgssvigt i vores institutioner, og at statslige minimumsnormeringer ikke i sig selv løser noget. Men jeg har aldrig sagt, at kampen for flere pædagoger er overflødigt. Jeg har stor forståelse for kampen, men opfordrede til, at den tages over for dem, der kan ændre kommunernes rammer: Folketinget."

"Som lokalpolitikere er vi sat i en spændetrøje. Vores handlerum er stort set ikke-eksisterende. Skal vi bruge flere penge på normeringer, forudsætter det derfor, at Folketinget løsner grebet," siger borgmester Sofia Osmani (K). Arkivfoto

Forstår frustrationen

Da hun holdt sin tale under demonstrationen, lagde Sofia Osmani ud med at udtrykke forståelse for forældrenes frustrationer.

"Jeg ville ønske, at jeres ønske var et jeg kunne imødekomme. At jeg holdt løsningen i min hånd. Men kommunerne styres af staten, og statens hånd er hård og stram. Vi må ganske enkelt ikke bruge flere penge i kommunen, end vi gør. Kan vi så ikke bare prioritere anderledes? Bruge færre penge på bygningsrenovering, ældrepleje eller skoler - og flere på vores dagtilbud? I teorien jo - men alt det andet, er også opgaver vi skal løse. Nåh ja, vi kunne godt have undværet Letbanen, men det var der ikke flertal for)," sagde hun blandt andet i sin tale:

"På småbørnsområdet bruger vi næsten det, BUPL anbefaler, når det kommer til minimumsnormeringer. At indføre minimumsnormeringer vil derfor - stort set - ikke hjælpe os i Lyngby-Taarbæk. Vi står ganske enkelt ikke til massive forbedringer, hvis det, vi allerede gør, bliver den nye minimumsstandard."

"Det, vi har brug for lokalt, er derfor ikke minimumsnormeringer - men frihed. Frihed til at prioritere og bruge flere af jeres lokalt betalte skattekroner på den service, vi leverer til jer. Frihed til at investere og forandre vores dagtilbud, så de bedre passer til de aktuelle behov. Frihed til - uden at skele til anlægsloft og serviceramme - at støtte op, når en institutionen på grund af sygdom, stor personaleomsætning eller børn med særlige behov, står i en presset situation," sagde Sofia Osman og fortalte, at hun frygter, at en minimumsnormeringer vil blive en sovepude:

"Jeg bliver aldrig fortaler for nationale minmimumsstandarder, for risikoen er, at det så er lige præcis der, vi placerer os. Naturligvis ikke under - men sandsynligvis heller ikke over. En sovepude, hvor antallet af voksne bliver vigtigere end kvaliteten i tilbuddet."

"I ønsker flere voksne - og mere kvalitet. Kæmp for det. Og kæmp der, hvor kampen skal vindes: Over for Folketinget, der udstikker de snævre rammer, vi som kommune skal agere indenfor. Og kæmp ikke bare for et minimum, men for retten og det økonomiske råderum, der sikrer, at kommunerne kan bruge penge på det borgerne efterspørger," lød borgmesterens opfordring til de demonstrerende forældre.

Udligningen

Det er den kommunale udligning, som er den store skurk, forklarer borgmesteren til Det Grønne Område:

"Der er en stor ubalance som følge af udligningen, der betyder, at vi ikke får lov at beholde den skat, vi opkræver. Ud af et budget på 4,5 mia. kroner betaler vi hvert år cirka 1 mia. kroner til andre kommuner. Selv om vores borgere, i kroner og ører, betaler mere end i mange andre kommuner, har vi derfor ikke flere penge til lokal service," understreger hun:

"Af de penge, vi må bruge, har vi i Lyngby-Taarbæk valgt at bruge flere penge på dagtilbudsområdet end vores nabokommuner. Vores normeringer er dermed også bedre. Vi har således indenfor den snævre økonomiske ramme, der er udstukket fra staten, valgt at prioritere området højere end nabokommunerne og højere end eksempelvis skoler og kultur."

"Det er ikke det samme som at sige, at den debat, der foregår på dagtilbudsområdet, ikke er berettiget. Selvfølgelig vil flere voksne være bedre. Men når den kommunale økonomi er et statsligt styret nulsumsspil, hvor vi ikke må bruge flere penge på service, end vi gør, ja, så vil endnu flere penge til børn betyde, at vi skal skære i servicen på for eksempel ældre eller skoler."

I en spændetrøje

Inden topmødet i Kommunes Landsforening i marts var Sofia Osmani sammen med 21 andre borgmestre underskriver på et debatindlæg, hvor man opfordrede Folketinget til at tænke sig om, inden man kommer med løfter på kommunernes vegne.

"Når jeg møder mine partifæller fra Christiansborg, gør jeg dem hver gang opmærksom på de udfordringer, som vi har på ældre-, skole-, børne- og også vejområdet. Vi må ikke hæve skatten. Og selv hvis vi måtte, må vi ikke bruge pengene, for vi er underlagt et serviceloft dikteret af Folketinget. Det er staten, der bestemmer, hvor mange penge vi må bruge på borgerne," fastslår borgmesteren:

"Som lokalpolitikere er vi sat i en spændetrøje. Vores handlerum er stort set ikke-eksisterende. Skal vi bruge flere penge på normeringer, forudsætter det derfor, at Folketinget løsner grebet og giver kommunerne mulighed for i højere grad at prioritere den service, borgerne efterspørger lokalt," siger hun:

"At prioritere indenfor den nuværende ramme er benhårdt, for fedtet er skåret fra forlængst. Vi opsagde for eksempel for et par år siden vores lejemål i kulturhuset, fordi vi netop prioriterede børn og ældre over kultur – men der er også en grænse for, hvor langt vi kan gå ad den vej. Fjerner vi alle de tilbud, der efterspørges af de borgere, der hverken har børn eller brug for ældrepleje, risikerer vi, at de vælger andre steder at bo. Og det vil være rigtig dyrt for os, for det er netop den målgruppe, der giver plus på kommunekontoen."

Publiceret 18 April 2019 11:45

SENESTE TV