James Price og hans bror er klar til at byde kunderne velkommen på Toftebæksvej. Foto: Pernille Borenhoff

James Price og hans bror er klar til at byde kunderne velkommen på Toftebæksvej. Foto: Pernille Borenhoff

Price's Diner åbner i dag

Fra i dag, den 16. april, kan du få burgere, meatballs, fried chicken, onion rings og caesar salad på Toftebæksvej i Lyngby

Af
Pernille Borenhoff

En vaskeægte amerikansk diner har set dagens lys på Toftebæksvej. Her har brødrene James og Adam Price omdannet Mette Blomsterbergs konditori til en diner, som folk, der har rejst i USA vil nikke genkendende til.

Eller som andre kender fra utallige film.

Price's Diner åbner i dag den 16. april - med en 'slow start'. Det vil sige, at der er åbent fra kl. 11.30. Køkkenet lukker cirka kl. 21.

Den rigtige grand opening er 24. april, og herefter vil Price's Diner være åben fra kl. 8, hvor der frem til kl. 11.30 serveres amerikansk morgenmad, som man kender det fra USA. Nemlig med æg i mange variationer, hash brown, French toast og homemate pancakes.

"Dog ikke i de enorme portioner, som man ser der i USA. Vi går ikke ind for madspild," siger James Price.

Publiceret 16 April 2019 11:44

SENESTE TV