Nicklas kommer hver dag i Morgencafeen. Han har haft to hjerneblødninger, og venstre arm kan ikke bruges.

Nicklas kommer hver dag i Morgencafeen. Han har haft to hjerneblødninger, og venstre arm kan ikke bruges."Engang havde jeg familie og børn og det hele," siger han til Claus Ørsted. Foto: Claus Ørsted.

Billeder fra to år hos storbyens udsatte

Fotograf Claus Ørsted, Brede, har i små to år færdedes blandt nogle af storbyens mest udsatte mennesker

Af
Pernille Borenhoff

Da Claus Ørsted for små to år siden tilfældigt faldt over et billede han havde taget i 60'erne blev det startskuddet til den bog - 'Shelter' - som han for kort tid siden har sendt på gaden. I løbet af foråret vil man hos Greens Boghandel på Sorgenfri Torv kunne se de mange - primært sort-hvide fotos af Linda, Kasper og deres hund på Nørreport Station. Af Nicklas med den røde strikhue, af Sanne med de mange tatoveringer, af James der oftest sover i Lersø Parken, af Saad der spiller kegler i Nørrebrohallen og af Jesse, der er vokset op i en landsby i Nigeria, men som Claus Ørsted træffer i GraceKbh.

"Billedet der satte mig igang med det her projekt, var af en mand som vi dengang kaldet en sut. Det var taget på Christianshavn. Dengang var der kun et sted for hjemløse. Nemlig Kofoeds Skole. Billedet gav mig lyst til at undersøge, hvad der er af væresteder og herberger i dag," fortæller Claus Ørsted.

At arbejde med folk på kanten af samfundet er ikke nyt for den 75-årige fotograf, der bor i Brede.

Som 17-årig startede han som journalistelev på Dagbladet Information og blev efter opfordring fra chefredaktør Børge Outze også fotograf samme sted. I 1967 instruerede og fotograferede han sin første dokumentarfilm 'Kongens Enghave', som han modtog en Bodil for. Siden har han instrueret og fotograferet en lang række kort-og dokumentarfilm, undervisningsfilm og tv-udsendelser. For dokumentarfilmen om 'De vilde Engle' modtog han Filmfondens produktionspræmie. Filmen om 'Hjemmehjælp og omsorg' blev på Filmfestivalen i New York belønnet med en guldmedalje.

"Jeg har ikke sluppet de hjemløse og har stadig kontakt med værestederne og kommer der stadig en gang i mellem," siger Claus Ørsted. Foto fra bogen 'Shelter - Herberg og væresteder' kan i løbet af foråret set i Greens Boghandel på Sorgenfri Torv. Nærmere datoer følger.

Uendeligt meget kaffe

"Jeg kontaktede væresteder og herberger for at høre, om jeg måtte med og følge dagligdagen der. I starten kom jeg bare uden kamera og drak uendelig meget kaffe med de mennesker, der kom her. Langsom tog jeg min kamerataske med uden at åbne den. Først da jeg kunne mærke, at omgivelserne var trygge kunne jeg lægge kamerate og på bordet, tage endnu en kop kaffe og så spørge, om jeg måtte tage billede," fortæller Claus Ørsted.

Overalt har han oplevet at blive mødt af åbne arme og af mennesker, der uden forbehold har troet på hans projekt, og at de var i gode hænder.

Via google translate havde Claus Ørsted skrevet om sig selv og sit projekt på polsk, albansk og serbisk. For der er rigtig mange udlændinge, der benytter sig af væresteder og herberger

"Jeg har gjort meget ud af ikke at politisere på noget tidspunkt. Jeg stiller ikke spørgsmål om, hvad de laver her. jeg registrerer det, men politiserer ikke. Men det undrer mig, at der er så mange udlændinge, og jeg har selv stillet mig spørgsmålet, hvad laver de her," siger han.

Svaret på det spørgsmål er ifølge ham mangefacetteret.

"Men jeg har forstået, at der et et rygtet om, at du kan få arbejde og et bedre socialt netværk her i Danmark end i andre landet i Europa. Men dem, jeg mødte, er blevet skuffede og desillusionerede," siger han.

"Nika fra Thule viste mig en tand med et krater så stort, som jeg aldrig har set. Jeg ringede til Bisserne og fik en aftale om, at hun kunne komme til tandlægen dér. Jeg hentede hende, hvor hun bor i Herstedøster og kørte hende til Istedgade, men da vi nærmede os sank hun længere og længere ned i sædet. Hun ville ikke til tandlægen. Hun var så bange. Men det lykkedes, og hun fik lavet sine tænder, og blev glad bagefter," siger Claus Ørsted, der efterfølgende tog dette foto af Nika.

Klogere på livet

I løbet af de godt 18 måneder, som arbejdet med bogen tog, opholdt Claus Ørsted sig meget i Morgencafeen for Hjemløse på Theklavej på Amager.

"Udover mange udlændinge kommer her også mange grønlændere. Det specielle ved deres situation er, at de er danskere og derfor ikke i lighed med andre udlændingene får tilbudt sprogundervisning. De står hernede, for hvor pokker skal de tage hen? De kommer her og opsøger andre grønlændere, som de kan tale med," siger han.

Claus Ørsted er i dag 75 år, og han har set meget af livet. Også igennem en linse eller et rullende kamera. Alligevel er stadig åben for at lære nyt.

"Jeg synes, at jeg er blevet klogere på livet. Projektet har været drevet af min nysgerrighed og åbenhed. Der er altid noget spændende ved, at man drejer til højre og ikke ved, hvad der venter én," siger han.

Arbejdet med bogen har også givet ham en stor respekt for de mennesker, der liver på kanten af samfundet.

"Når jeg for fremtiden møder udsatte, vil jeg ikke gå i en bue udenom dem, men vil møde dem som ligeværdige mennesker. Jeg synes, vi har en tendens til at gå udenom. Måske af en frygt for, hvad de kan finde på. Men frygt avler frygt," siger Claus Ørsted.

"Nu har jeg været i Danmark i 17 år, og der er aldrig nogen, der har taget et billede af mig. Vil du?"Sådan spurgte 'Den anonyme grønlænder', som Claus Ørsted traf i tøjdepotet. Men hvad manden hed, og hvad hans historie var, fandt han aldrig ud af. Foto: Claus Ørsted

Publiceret 13 April 2019 11:45

SENESTE TV