Lyngby-Taarbæk Kommune skal afvise at samarbejde med banker, som medvirker til spekulation i skattely, hvidvask eller snyder med udbytteskat, lyder det fra Sigurd Agersnap. Foto: Mikkel Brøgger Petersen

Lyngby-Taarbæk Kommune skal afvise at samarbejde med banker, som medvirker til spekulation i skattely, hvidvask eller snyder med udbytteskat, lyder det fra Sigurd Agersnap. Foto: Mikkel Brøgger Petersen

SF efter skandaler om udbytteskat, skattely og hvidvask: Stil større krav til kommunens bankers etik

Lyngby-Taarbæk Kommunes finansielle politik fra 2014 trænger til at blive opdateret efter de store skandaler i bank- og finansverdenen, lyder det fra SF

Af
Mikkel Brøgger Petersen

Efter de store skandaler om spekulation i udbytteskat, brug af skattely og omfattende hvidvask rejser SF' Sigurd Agersnap nu spørgsmålet, om Lyngby-Taarbæk Kommunes finansielle politik og etiske krav til banker og kapitalforvaltere er tidssvarende og fyldestgørende.

Det har han rejst som sag i økonomiudvalget.

"Lyngby-Taarbæk Kommune bruger lige nu Danske Bank, som har vist en eklatant mangel på moral. Kommunen skal ikke have penge i en bank, der har hvidvasket 1.500 mia. kr. i Estland. Der må vi sende et stærkt signal, om at der skal strammes op. Derfor har vi i SF sat den her sag på dagsordenen. Vi skal ikke acceptere, at borgernes penge medvirker til at undergrave det samfund, vi ellers kæmper for at opbygge," siger han til Det Grønne Område.

Han giver sit bud på, hvordan de etiske krav ifølge SF skal lyde.

"Vi skal afvise at samarbejde med banker, som medvirker til spekulation i skattely, hvidvask eller snyder med udbytteskat. Det er det vigtige for mig. Så må vi se på den konkretet udformning af kravene, men når nu både staten og en lang række andre kommuner har påbegyndt tilsvarende overvejelser, så viser der sig nu nok nogle gode muligheder for at stramme de etiske krav," siger han.

Simpelthen så vanvittigt

Han uddyber, hvad man mener med mere tidssvarende etiske krav.

"Kommunens finansielle politik er fra 2014, og jeg vil ikke klandre nogen for, at de ikke dengang kunne forudse, at Danske Bank ville medvirke til hvidvask for 1.500 mia. kr., eller at store anerkendte banker vil plyndre blandt andet den danske statskasse for udbytteskat. Det er simpelthen så vanvittigt, at det havde de færreste vel kunne forudse. Men når nu vi ved, at der åbenbart ikke er nogle grænser for, hvad man kan finde på i den finansielle sektor, så må vi sætte nogle strammere tidssvarende krav," siger han.

"Jeg tager sagen op, fordi jeg ikke synes, de nuværende krav er omfattende nok. Det er klart. Der har været en stor udvikling på området, både i hvad man må, og i hvad bankerne har kunne finde på. Der må vi følge med udviklingen i Lyngby-Taarbæk. Når man har 500 mio. kr. i kassen, så har vi altså et vist ansvar for, at de forvaltes ordentligt," siger han.

Han håber, at Lyngby-Taarbæk Kommune med de nye krav sender et klart signal til bankerne.

"Den finansielle sektor skal generelt stramme op. Det er jo decideret kriminelt meget af det, der er foregået. Det kan vi ikke tolerer som samfund, og det håber jeg, vi kan være med til at få dem til at indse. Det kræver strammere regulering fra Folketinget, men også at vi sætter nye krav i kommunerne. Med 500 mio. kr. i kassen har vi en vis vægt i Lyngby-Taarbæk til at påvirke bankerne, så håber jeg da, at det vil have en vis opdragende effekt," siger han.

Kan ikke forsvares

Han mener ikke, at der blot er tale om symbolpolitik, som reelt ikke gør nogen forskel.

"Det er vores opgave at vurdere, hvad borgernes skattepenge skal bruges til. Også når de står i banken, og det er da helt uhørt, hvis vores skattepenge understøtter at andre slipper billigere i skat eller ligefrem hiver penge op af statskassen. Det skal vi da ikke medvirke til, ligesom det er tudetosset, at vi bruger tid og kræfter på en grøn omstilling her i kommunen, mens vi samtidig investerer i sorte klimasyndere. Det kan vi bare beslutte os for at lade vær med, og det foreslår jeg, at vi gør."

- Vil det ikke være meget besværligt, hvis kommunen skulle stoppe samarbejdet med de store banker?

"Det skal vi have vurderet. Jeg tror det ikke. Jeg må bare sige, at det altså også er ret besværligt at skulle forsvare, at borgernes penge er placeret i en bank, som har hvidvasket for 1.500 mia. kr.," siger han.

- Hvilke banker mener du, at man vil kunne arbejde sammen med?

"Der er vel to muligheder. Enten ændrer nogle af de store banker aktivt og effektivt deres politik, eller også så byder nogle af de mindre pengeinstitutter sig til. Jeg tror faktisk, de fleste vil forsøge at byde sig til, så jeg er ikke så bekymret for, at vi ikke får nogen at samarbejde med," siger han.

Forvaltningen vender tilbage til økonomiudvalget i foråret 2019, så de etiske krav til banker og kapitalforvaltere kan revurderes, inden man genudbyder opgaverne.

Publiceret 20 February 2019 19:00

SENESTE TV