Flere forskningsresultater peger på, at naturen har en helende effekt. Foto: Jan Türck Kallesen

Flere forskningsresultater peger på, at naturen har en helende effekt. Foto: Jan Türck Kallesen

Ny naturterapi i Sorgenfri: Naturen hjælper alt fra blodtryk til krigsveteraner

Natur som terapi har en dokumenteret effekt, og selv om terapiformen er forholdsvis ny i Danmark, kommer der til foråret haveterapi til Sorgenfri

Af
Mikkel Brøgger Petersen

I sin have på C.F. Holbechs Vej i Sorgenfri afspejler de forskellige haverum, hvilken tilstand som psykolog Vibeke Møllers klienter kan have lyst til at befinde sig i.

For dem, der bare har lyst til at være tilstede i haven, kan det være tiltrækkende at være i den vilde, mangfoldige og artsrige del af haven.

For dem, som har behov for mere struktur og orden, kan det stramme hjørne med klippet græs og buksbom være mere tiltalende.

"På den måde er det vigtigt, at det er muligt at vælge efter temperament og tilstand, hvor det opleves bedst at befinde sig, og det henleder opmærksomheden og bevidstheden på, hvor mange stimuli vi kan rumme hvornår, som i høj grad er en del af stressbehandlingen," fortæller Vibeke Møller.

Haven har været fire år undervejs, og den åbner til foråret. Den er et tilbud til stressramte og andre, der er overbelastede psykisk og fysisk, og det er et supplement til Vibeke Møllers mere traditionelle psykologpraksis i København.

"I traditionel samtaleterapi er der noget omkring kroppen, som glemmes, fordi det handler om at tale og forholde sig intellektuelt og følelsesmæssigt. Kroppen glemmes også, når der er tale om stress. Når vi typisk forholder os til kroppen, er det motion eller som et transportmiddel for hovedet. Den sanselige glæde ved at mærke, at kroppen kan høre, se, mærke og dufte kan forsvinde for os, fordi det kommer til at handle om kontrol, og hvordan vi lettest og mest effektivt kommer fra a til b, og effektiviserer vores dagligdag. Stressbehandling er blandt andet at få kontakt til kroppen igen og genetablere den fysiologiske balance, der er skadet" siger hun.

Dokumenteret effekt

På intuitivt niveau ved vi godt, at naturen er helende, siger Vibeke Møller, som fortæller, at mange hun kender søger mod naturen, når de skal have ro i hovedet.

Intuitionen bakkes op af forskningen.

"Naturen påvirker os i positiv retning bevidst og ubevidst. Man kan måle at blodtryk og puls falder, når vi opholder os der," siger Vibeke Møller.

Det er også dokumenteret, hvordan patienter med udsigt til løvfældende træer blev hurtigere raske, følte sig mindre deprimerede og oplevede mindre smerte end patienter, hvor udsigten var begrænset til en anden bygning.

Kombinationen af natur og terapi hjælper også krigsveteraner med posttraumatisk stresssyndrom.

"Det at opholde sig i naturen hjælper soldaterne med at falde til ro. Naturen påvirker hjernen, så den bedre slapper af. Det er nemmere for dem at slippe spændingerne i kroppen, når de er i haven," siger adjunkt på Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning, Dorthe Varning Poulsen, til Videnskab.dk.

I over et år fulgte hun otte soldater med posttraumatisk stresssyndrom, som var i et 10-ugers behandlingsforløb i Københavns Universitets terapihave. Af de otte soldater, som startede i forløbet, endte seks med at komme i arbejde eller få en uddannelse.

I Sverige har man siden 2002 brugt naturoplevelser i behandling.

"Folk, som i gennemsnit har været syge i 3,8 år, bliver helbredt gennem et 12 uger langt forløb, og de fleste kan komme tilbage til arbejde igen. Det fungerer ekstremt godt. Rent faktisk har Skåne kommune købt sig ind på 10 bondegårde, hvor man nu sender folk ud, så de kan komme sig. Det har man gjort i to et halvt år," siger professor i landskabsarkitektur ved Sveriges Landbrugsuniversitet, Patrik Grahn, til Videnskab.dk.

Si sand er sundt

Inden for naturterapi er der to forskellige traditioner, fortæller Vibeke Møller. En æstetisk tradition og en arbejdende tradition. Enten nyder man blot sanseoplevelserne, som naturen giver, eller også gør man aktiv brug af den.

"Min have er meget lille, så der er ret begrænsede muligheder for, hvor meget arbejde, man kan gøre. Til gengæld er det ofte, at man som stressramt eller langvarigt belastet har ganske lidt eller ingen energi," siger hun.

"Havearbejdet er ikke fysisk krævende. Det sætter blot hjernen i en særlig tilstand, hvor man er manuelt beskæftiget og må forholde sig til det, man lige udfører, men er samtidig rytmisk og måske gentaget, så man mærker en enkel, manuel, sanselig proces med fremdrift," siger hun og nævner sandsining som et eksempel på et stykke arbejde, man kan udføre.

Haven bliver til at starte med åbnet for individuelle klienter, som bliver tilbudt traditionel samtalebehandling, men suppleret med 30 minutter i haven med sansetræning. Senere er det planen, at gruppeforløb også skal finde sted for mennesker med fælles udfordringer, for eksempel færdigbehandlede hjertepatienter.

Fremmedgørelse

Vibeke Møller ser også haveterapi til en modvægt i en tid, hvor folk kæmper en daglig kamp med at lægge mobiltelefonen fra sig for at være mere nærværende.

"På en måde er det sørgeligt, at vi skal have en ramme, hvor vi genopdager noget, vi kommer af, og noget, som vi er designet til at være i relation til. Vores liv i dag er på en måde en fremmedgørelse fra vores naturlige tilstand," siger hun.

"Vi bliver nødt til at være forankret i vores fysiologi. Det, man kan få ud af haveterapien er, at man kan blive smittet af naturen, som ikke skal gøre sig til. Naturen er, som den er. Den vokser, hvor den vokser. Den skal ikke noget, og den er ikke til for noget. Det er en befrielse at være i noget, hvor man kan få lov til bare at være," siger hun.

Publiceret 19 February 2019 19:00