Martha Marie Halkjær Kofod, Mads Hasselstrøm Bergulf og Stig Riedel Langvad har alle tre valgt at engagere sig aktivt i Virum Gymnasiums Miljøråd, fordi klimaet er en af de største aktuelle samfundsmæssige problemstillinger.

Martha Marie Halkjær Kofod, Mads Hasselstrøm Bergulf og Stig Riedel Langvad har alle tre valgt at engagere sig aktivt i Virum Gymnasiums Miljøråd, fordi klimaet er en af de største aktuelle samfundsmæssige problemstillinger.

Klimadebat:”Hvis man råber ad folk, så lytter de ikke”

Miljørådet er Virum Gymnasiums største udvalg og interessen for at gøre noget er stor. Filosofien er, at det ikke behøver at være kedeligt at være mere klimabevidst

Af
Signe Steffensen

VG Det startede vel nærmest som et undergrundsudvalg med et par lærere og skolens pedel, der gerne ville have mere fokus på miljø. Siden kom nogle elever til og udvalget kom på foranledning af vicerektor Birgit Riedel Langvad frem i lyset. I dag er det Virum Gymnasiums største udvalg. et udvalg, der har været med til at sætte sit klare aftryk på gymnasiet, hvor miljø og bæredygtighed er blevet en integreret del af undervisningen og driften af skolen.

Vicerektor Birgit Riedel Langvad stod også klar med morgenboller til de friske cyklister.

Vicerektor Birgit Riedel Langvad stod også klar med morgenboller til de friske cyklister.

Udvalget mødes hver anden måned, hvor de evaluerer på aktuelle tiltag. Og det er i høj grad op til den enkelte, hvor meget energi man har tid og lyst til at lægge i det. Lige nu er der ud over rådets tyve elever, seks lærere og skolens pedel Michael Nørgaard. Sidstnævnt er en krumtap i udvalget, og der ingen tvivl om, at han har en stor fortjeneste i Miljørådets succes. Det er ham, der sørger for at holde styr på gymnasiets elforbrug og blandt andet har sørget for ekstra isolering i hallen og sensorer i forhold til belysning og vandhaner, så de kun bliver aktiveret ved brug.

Udvalgets vigtigste opgave er at være synlige og lave events, der sætter fokus på bæredygtighed og øger klassekammeraternes bevidsthed.

”Vores opgave er at inspirere dem til, hvad de selv kan gøre. Vi skal sætte nogle tanker i gang og det må gerne være lidt sjovt,” siger Martha Marie Halkjær Kofod, der går i 3. c.

Udvalget har blandt andet arrangeret fem fede dage i samarbejde med Ung Energi. Arrangementet blev markedsført til gymnasiets morgensamling og bestod af minimalistisk mandag, tøjbytte tirsdag, off onsdag, transport torsdag og vegetarisk fredag

Lærerne Klaus Kassow, Anette Damm Scheuer og Nicolai Zoffmann Heiredal stod klar med hjemmebag.

Lærerne Klaus Kassow, Anette Damm Scheuer og Nicolai Zoffmann Heiredal stod klar med hjemmebag.

”Eleverne tog virkelig godt imod initiativet og til ’transport torsdag’ stod lærerne og modtog de elever, der havde taget cyklen, med high-fives og morgenboller,” siger Stig Riedel Langvad fra 3. H.

Virum Gymnasiums pedel Michael Nørgaard står klar til at belønne Ofelia Maria Egebjærg og Signe Elisabeth Svarrer og alle de andre elever, der havde taget cyklen i forbindelse med

Virum Gymnasiums pedel Michael Nørgaard står klar til at belønne Ofelia Maria Egebjærg og Signe Elisabeth Svarrer og alle de andre elever, der havde taget cyklen i forbindelse med "Fem fede dage".

Der var også mange der bidrog til tøjbyttedagen om end eleverne var bedre til at komme med tøj, en de var tilat tage det med hjem.

”Men det er måske også et spørgsmål om tilvænning,” siger Mads Hasselstrøm Bergulf fra 3.H.

Og det er der nok meget, der er. Skolens kantine var noget skeptiske i forhold til at indføre en vegetarret som dagens ret, fordi de var nervøse for, om det ville gå ud over omsætningen.

”Derfor besluttede skolens ledelse helt ekstraordinært at tilbyde at kompensere for et evt. tab, hvis der ikke var nok salg i vegetarretten,” siger Birgit Riedel Langvad.

Men bekymringerne blev gjort til skamme. Falafel fredag blev et hit og siden er der faktisk kommet flere vegetariske retter på menuen i kantinen.

”Nogle gange må man bare prøve det af, hvis man vil flytte noget,” siger Birgit Riedel Langvad.

Og interessen for projektet var stor. Allerede en måned efter de havde afholdt ”Fem fede dage” var der elever, der kom og spurgte til, hvornår de afholdt det igen, fortæller Mads Hasselstrøm Bergulf.

Ud over de store events har rådet også fået indført helt konkrete tiltag som pant-skraldespande og skraldespande særligt til papir.

Og eleverne har taget det til sig.

Martha Marie tror, at det betyder noget, at man allerede affaldssortererer i Lyngby-Taarbæk, så de fleste er vant til at gøre det derhjemme.

Men i det hele taget forsøger de at gøre meget for at informere om, at det faktisk betyder noget at ændre adfærd. Blandt andet har de lavet skemaer, hvor man kan se, hvor meget CO2 man sparer ved at tage cyklen frem for bilen.

”Der har jeg da set nogle af mine veninder stå og klappe sig selv på ryggen, når de har taget cyklen,” siger Martha Marie

Pedaldyst mod NAG

Udvalget har også stået for at arrangere en cykeldyst med nabogymnasiet i Nærum, hvor de i en uge konkurrerer om, hvis elever, der er bedst til at cykle i skole. Det er blevet en tilbagevendende event, der slutter af med en fælles cafe på Virum Gymnasium.

For dem alle tre har det været vigtigt at gøre noget. Men det skal ikke være trusler og løftede pegefingre. Det skal være sjovt.

”Hvis man råber ad folk, så lytter de ikke,” siger Martha Marie Halkjær Kofod

Publiceret 10 February 2019 11:00

SENESTE TV