Jesper Kongsvad drømmer om biologisk nedbrydelig emballage, som måske endda kan spises og være en del af måltidet. Foto: Signe Steffensen

Jesper Kongsvad drømmer om biologisk nedbrydelig emballage, som måske endda kan spises og være en del af måltidet. Foto: Signe Steffensen

Stop spild: Sticks'n'Sushi og DTU Bryghus skal brygge øl af overskudsris

Jesper Kongsvad er General Manager hos restaurantvirksomheden Sticks'n'Sushi, der i årevis har arbejdet målrettet på at blive endnu mere bæredygtige. Senest har de indgået et samarbejde med DTU Bryghus om at brygge øl af overskudsris

Af
Signe Steffensen

For Jesper Kongsvad, General Manager hos Sticks'n'Sushi Lyngby, er viden og netværk vejen til en bedre og mere bæredygtig restaurant: ”Vi kan altid blive bedre,” siger han og refererer til Sticks’n’Sushis erklærede mission om at drive så bæredygtig en forretning som muligt. ”Vi er altid åbne overfor nye ideer og input, for rejsen mod bæredygtighed slutter aldrig.”

Derfor syntes han, det lå lige for, at Sticks and Sushi meldte sig ind i Vidensbyen, hvor han blandt andet deltager i netværket for klima og grøn teknologi.

Inspiration til klimavenlig mad

Fra overskudsvare til drikkevare

En af Sticks’n’Sushis erklærede målsætninger er at reducere madspild. Og i virksomhedens centralkøkken i Rødovre, der leverer mange af råvarerne til restauranterne, opdagede Jesper Kongsvad, at der ofte er ris i overskud. Derfor tog han kontakt til DTU bryghus for at høre, om de kunne bruge råvarerne i produktionen af øl og dermed hjælpe til mindre madspild.

Tilbagemeldingen fra DTU var positiv, og i løbet af efteråret begyndte studerende at eksperimentere med at brygge øl på overskydende ris og tang fra Sticks’n’Sushi.

”Resultatet er enormt vellykket og velsmagende. Vi kalder formentlig øllen for ’Biiru Gohan’, og vi vil sælge den som fadøl for at minimere emballageforbruget,” siger Jesper Kongsvad.

Næste skridt taget

Det er ikke bare madspild, der er fokus på i Sticks'n'Sushi. De arbejder også på at udvikle mere bæredygtig takeaway-emballage:

”Vi bruger 3,7 millioner plastikenheder om året. De er selvfølgelig lavet af genbrugsplast, og det er det bedste, vi kan gøre lige nu. Men vi tror på, at vi kan blive endnu bedre. Derfor er vi i gang med at se på alternativer,” siger Jesper Kongsvad.

Han drømmer om biologisk nedbrydelig emballage, som måske endda kan spises og være en del af måltidet. Det er en udfordring, når den samtidig skal kunne holde den friske sushi kold, og de grillede sticks varme. ”Men vi arbejder på sagen,” afslutter Jesper Kongsvad.

Indtil det bliver virkelighed, glæder han sig over, at samarbejdet med DTU og medlemskabet af Vidensby allerede har båret frugt.

Publiceret 07 February 2019 10:30

SENESTE TV