I forbindelse med moderniseringen af Mølleåværket har fokus været en stabil drift, bedre rensning og udnyttelse af ressourcerne i spildevandet – fx til produktion af grøn energi. Foto: Lyngby-Taarbæk Forsyning

I forbindelse med moderniseringen af Mølleåværket har fokus været en stabil drift, bedre rensning og udnyttelse af ressourcerne i spildevandet – fx til produktion af grøn energi. Foto: Lyngby-Taarbæk Forsyning

De øgede regnmængder er en udfordring – og en ressource

Klimaforandringernes øgede regnmængder udfordrer kloaknet og renseanlæg. Derfor investerer Lyngby-Taarbæk Forsyning i løsninger, der både reducerer risikoen for oversvømmelser, stabiliserer driften af Mølleåværket og som udnytter nogle af de ressourcer, der er i spildevandet.

vand Klimaforandringerne giver større nedbørsmængder og også flere kraftige regnskyl. I Lyngby-Taarbæk giver det kuperede terræn og den tætte bebyggelse med store befæstede arealer udfordringer, da regnen ikke har store muligheder for at sive ned i jorden. Derfor skal regnvandet ledes til kloaksystemet, der kommer under pres ved kraftige regnskyl.

Når kloakkerne ikke kan følge med, kommer der overløb og oversvømmede kældre og veje.

Lyngby-Taarbæk Forsyning har de senere år gennemført en række klimatilpasningsprojekter, der skal reducere risikoen for oversvømmelser.

”Den største udfordring med de øgede regnmængder ligger i kloaksystemet og på Mølleåværket, der bliver voldsomt belastet under kraftige regnskyl. I vores klimatilpasningsløsninger arbejder vi derfor på at adskille regnvand og spildevand, så vi kan etablere regnvandsbassiner, hvor regnvandet nedsiver til undergrunden”, forklarer Nina Caspersen, der er projektleder i Lyngby-Taarbæk Forsyning i en pressemeddelelse.

Når man separerer regnvand fra spildevand, påvirker nedbøren ikke ledningsnet og renseanlæg i samme grad. Men der er også andre fordele.

”Når regnvand blandes med spildevand, bliver det forurenet og skal renses. Det er selvfølgelig uhensigtsmæssigt, og derfor er separering fornuftigt. Og så er regnvand også en vigtig ressource. Det er vores kommende drikkevand, og hvis vi bortleder det hele, får vi en mindre grundvandsreserve. Og det er en af grundene til, at vi meget gerne vil nedsive en større del af regnvandet”, fortæller Nina Caspersen.

Husejerne kan hjælpe

En stor del af regnvandet falder på private grunde, og fra tage og flisebelagte indkørsler ryger det i spildevandskloakken. Derfor kan boligejerne være med til at afhjælpe problemerne med øgede regnmængder ved selv at håndtere regnvandet. I teknisk jargon hedder det LAR – lokal afledning af regnvand. Der er flere måder at håndtere regnvandet på, men fælles for dem er, at vandet enten siver ned i jorden og bliver til grundvand, eller at det fordamper. Hvis man selv håndterer regnvandet på sin grund, kan man få tilbagebetalt 40 procent af tilslutningsbidraget, hvilket svarer til omkring 23.200 kroner.

”For at få tilbagebetalt tilslutningsbidraget er der en række krav, der skal være opfyldt. Blandt andet skal man håndtere alt regnvand fra egen grund. Men der er mange løsninger i mindre skala, der også har en effekt – blandt andet kan man opsamle regnvandet i en tønde, og bruge det til havevanding. Man kan også etablere regnbede og bruge gennemtrængelige belægninger i indkørsler og på terrassen”, fortæller Nina Caspersen.

Regnvandet er en ressource

I stedet for at betragte de øgede regnmængder som et problem, ser Lyngby-Taarbæk Forsyning vandet som en ressource, der kan skabe liv og smukke omgivelser.

”Vand giver liv og er smukt at se på. Derfor bruger vi vandet aktivt i mange af vores klimatilpasningsprojekter. Et godt eksempel er regnvandsbassinet i Virumparken, der er en lille sø, som giver nyt liv i parken. I de kommende år har vi gang i flere klimatilpasningsprojekter, blandt andet i Bondebyen, hvor et nyt gadekær agerer regnvandsbassin, og omkring det tidligere renseanlæg ved Ålebækken. Her åbner vi for offentligheden, og de gamle anlæg vil fremstå som skulpturer i naturen ned mod Mølleåen”, fortæller Peter Linde, der er bestyrelsesformand for Lyngby-Taarbæk Forsyning.

Bæredygtige løsninger på Mølleåværket kommer også under pres, når det regner kraftigt. Derfor har Lyngby-Taarbæk Forsyning de senere år moderniseret renseanlægget.

”Når vi moderniserer Mølleåværket, har vi hovedsageligt fokus på tre ting: Stabil drift, bedre rensning og udnyttelse af ressourcerne i spildevandet – fx til produktion af grøn energi. For rensning af spildevand er en energitung proces, og derfor er det vigtigt at optimere, hvor vi kan”, fortæller Raymond Larsen, der er driftsleder på Mølleåværket.

I 2018 blev der installeret en række nye pumper, så renseprocessen forløber mere stabilt – og samtidig sparer de energi.

”De gamle pumper har kørt siden renseanlæggets etablering i 1956, så de havde udtjent deres værnepligt. Det siger sig selv, at 9 nye pumper øger driftssikkerheden, og så er de langt mere energieffektive. Umiddelbart bruger de 60 procent mindre strøm end de gamle, og da de kører 24-7, er det en stor besparelse. Faktisk på omkring 800 kroner om dagen”, siger Alf Thomassen, der er projektleder i Lyngby-Taarbæk Forsyning i en pressemeddelelse.

I 2018 blev der også etableret tromlefiltre til forfiltreringen af spildevand, og de har en række fordele:

”Tromlefiltrene har en aktiv behandling af slammet og stabiliserer driften. Da filtrene også udskiller det aktive slam hurtigere end den tidligere metode, øger det gasproduktionen i vores rådnetanke. Gassen brænder vi i vores gasmotor, der producerer strøm. I 2018 producerede vi mere end 1.000.000 kilowatt-timer grøn strøm af overskudsgassen – gas der tidligere blot blev brændt af. Det svarer til cirka 1/6 af Mølleåværkets energiforbrug”, fortæller Raymond Larsen.

Læs mere om muligheden for LAR-løsninger på egen grund på www.ltf.dk.

Publiceret 07 February 2019 08:00