VM i kano og kajak kan ikke afholdes på en byggeplads. Derfor skal byggeriet enten i gang nu eller udskydes til efter VM i 2021.

VM i kano og kajak kan ikke afholdes på en byggeplads. Derfor skal byggeriet enten i gang nu eller udskydes til efter VM i 2021.

Nyt rostadion ved Bagsværd Sø forsinkes igen

Miljø- og Fødevareklagenævnet har besluttet at ophæve de dispensationer til opførelsen af det nye stadion, som projektet blev tildelt af Fredningsnævnet i foråret 2018

Det er er klager over byggeplanerne fra blandt andet Naturfredningsforeningen, der har fået Miljø- og Fødevareklagenævnet til at ophæve de dispensationer til opførelsen af det nye stadion, som projektet ellers var blevet tildelt. Det skriver tv2lorry.dk.

Det betyder også, at det nye stadion næppe kommer til at stå klar til verdensmesterskaberne i kano og kajak på Bagsværd Sø i august 2021.

Går i gang med rostadion i 2019

Ifølge Miljø- og Fødevareklagenævnet så lider Fredningsnævnets afgørelse af væsentlige mangle defor sendes sagen nu tilbage til Fredningsnævnet, hvor den skal behandles forfra.

TV2lorry.dk har talt med Erik Jæger, der er bestyrelsesformand i Fonden Danmarks Rostadion, der er stiftet af kommunerne København, Gladsaxe og Lyngby-Taarbæk samt Team Danmark. Han kalder afgørelsen overraskende og ærgerlig.

” Nu diskuterer vi hvilke scenarier for projektet, der kunne være. Der er en meget stor sandsynlighed for, at der kommer en udskydelse af projektet, siger Erik Jæger.

Det er nemlig sådan, at hvis ikke rostadionbyggeriet får de nødvendige tilladelser inden for meget kort tid, så kan det ikke nå at blive bygget inden VM. Og så må alle planer skrinlægges, indtil verdensmesterskaberne er blevet afholdt på det eksisterende rostadion.

Det ville i givet fald betyde at et nyt rostadion ved Bagsværd Sø tidligst kan komme på tale i efteråret 2021, når VM i kano og kajak er overstået.

I midten af marts måned rejser delegerede fra Dansk Kano og Kajak Forbund til Beijing for at deltage i en konference hos International Canoe Federation, ICF, der står for verdensmesterskaberne i kano og kajak. Her skal Ole Tikjøb fra Dansk Kano og Kajak Forbund redegøre for situationen.

”Det er ikke nogen hemmelighed, at det var med et helt nyt stadion stillet i udsigt, da vi fik tildelt værtskabet for VM. Men det er vores klare opfattelse, at vi kan fortsætte som værter selv uden et nyt stadion,” siger Ole Tikjøb til tv2lorry.dk

Publiceret 06 February 2019 11:30

SENESTE TV