Alice Smith og hendes datter Stine Jørgensen siger farvel til Lyngby Torv. Alice for at gå på pension og Stine for at åbne Lampeland i Borup. Foto: Pernille Borenhoff

Alice Smith og hendes datter Stine Jørgensen siger farvel til Lyngby Torv. Alice for at gå på pension og Stine for at åbne Lampeland i Borup. Foto: Pernille Borenhoff

Lampeland slukker og lukker

Efter 29 år på Lyngby Torv siger indehaver Alice Sloth farvel til Lyngby

Af
Pernille Borenhoff

I 29 år har Alice Sloth stort set hver dag året rundt taget turen fra Roskilde til Lyngby. For i lige så mange år har hun været indehaver af Lampeland på Lyngby Torv. I øvrigt landets første Lampeland-butik. Men nu er det slut. Frem til den 16. februar er der ophørsudsalg. Men helt slut med lamper er det ikke for familien. For hendes datter, Stine Jørgensen, der de seneste små to år har været i forretningen, åbner en Lampeland i Borup, hvor hun bor.

"Hun har fået et meget sødt lokale i et lille center i Borup. For hende bliver det også dejligt, at hun ikke længere skal køre så langt, og da jeg bor i Roskilde, kan jeg give en hjælpende hånd til nu og da," siger Alice Sloth.

Beslutningen om at lukke har været længe undervejs. Men nu, hvor den er taget, føler Alice Sloth, der fylder 64 år inden længe, at den er helt rigtig.

"Det er vemodigt, men den rigtige beslutning, for jeg vil stoppe, mens jeg stadig er rimelig frisk," siger hun.

Noget at det sværeste bliver at tage afsked med kunderne.

"Det har været været fantastiske år med søde og rare kunder. Vi har haft mange gode, smukke og dejlige oplevelser, og kunder, der kommer ind og fortæller, hvor glade, de er, for vores råd og vejledning. Jeg kan godt lide at rådgive folk, så de komme hjem med det helt rigtige," siger hun.

At butikken har overlevet i en svær branche i så mange år, tror hun skyldes dels den service, hun og det øvrige personale har ydet, og dels at de har bestræbt sig på også at føre anderledes varer end gængse mærkevarer.

"Jeg synes, at det har været interessant at arbejde med lamper. Der er meget teknik i det, og jeg synes, at man bliver glad af lys. Jeg har aldrig hørt om nogen, tager skade af lys. Tværtimod. Samtidig synes jeg, at det er dejligt at sælge noget, der smukt at kigge på," siger hun.

I 2011 blev forretningen kåret som 'Årets belysningsbutik'. I 2014 er der også blevet tilføjet en WEB-shop med navnet www.lamperoglys.dk . Undervejs har Alice været aktiv i indkøbsforeninger og kædesamarbejde, og medvirkende i etableringen af en landsdækkende kæde af Lampeland forretninger.

Publiceret 05 February 2019 10:45