Gitte Kjær-Westermann gør status efter et år som formand for børne- og ungdomsudvalget. Arkivfoto

Gitte Kjær-Westermann gør status efter et år som formand for børne- og ungdomsudvalget. Arkivfoto

Formandsserien 3.0: Et mere sikkert skolevalg og fokus på trivsel

Efter et år på posten som formand for børne- og ungdomsudvalget gør Gitte Kjær-Westermann status og kigger fremad

Af
Mikkel Brøgger Petersen

POLITIK - I sidste afsnit af formandsserien fortalte du, at de største udfordringer på den korte bane var kapacitetsudfordringerne i Lyngby vest, daginstitutioners gamle bygninger og forebyggelse af mistrivsel blandt børn med brug for særlige tilbud. Hvordan går det med at løse disse udfordringer?

"Vi er i hvert fald i fuld gang. Der har været fokus på alle tre dele i årets budget.

Engelsborgsskolen udvides, sådan at vi udbygger på skolens egne og tilstødende matrikler. Vi arbejder med principper for skolebyggeri at basere byggeriet på, og forvaltningen er i gang med den endelige planlægning og budget.

Vedligeholdelsesmangler på vores daginstitutioner gennemgås, herunder muligheder for produktion og semiproduktion i køkkenerne.

Vi får udvidet på Sorgenfriskolen og lavet en ny gruppeordning på Trongårdsskolen. Derudover aftalte vi i budgettet at drøfte økonomien på specialområdet tværgående, og at se på finansieringen af de forebyggende indsatser på kommunens skoler – foranlediget af skolernes høringssvar til budgettet."

- Du fortalte også, at man skulle drøfte skolebestyrelsernes tilbagemeldinger på forsøget med ét skoledistrikt. Hvad er der siden sidst sket i den henseende?

"Vi har haft temamøde med skolebestyrelserne om skoledistrikter, hvor vi drøftede udfordringer og muligheder. De nye distriktsgrænser, vi er landet på, er ikke en optimal løsning. Vi kan jo ikke styre, hvor mange børn folk får, eller hvor de bosætter sig. Dermed kan vi ikke fjerne uforudsigeligheden, og de nye skoledistrikter giver ingen garanti for tilfredshed. Men man kan måske sige, at med et fælles skoledistrikt var skolevalget usikkert for alle. Med de nye skoledistrikter er skolevalget usikkert for meget få. Vi må nok indstille os på, at dette er et område, hvor vi aldrig får en optimal løsning med de demografiske udsving, der er."

- På den lange bane har du nævnt en ny skoleudviklingsstrategi, øget fokus på 0-6-årsområdet og større fokus på børns mentale sundhed. Hvad har du konkret gjort for at finde løsninger på disse udfordringer? Og hvordan vil du fremover arbejde med disse udfordringer?

"Vi er i fuld gang med den nye skoleudviklingsstrategi. Vi havde politisk talt om en ny, stor inddragelsesproces, som den, vi havde i forrige periode, hvor den nuværende strategi blev forfattet. Men skolerne pegede på, at den eksisterende strategi stadig rummer meget godt, og det er vigtigt med kontinuitet. Det har vi lyttet til, og vi har bedt skolerne om at komme med et oplæg til kvalificering og justering af den strategi, vi har. Der har allerede været flere aktiviteter omkring det, inklusiv en fælles workshop mellem skolebestyrelser og udvalg. Jeg glæder mig til at se, hvor det lander.

Hele udvalget er optaget af 0-6 års området. Den nye dagtilbudslov fra juni 2017 skaber et naturligt ekstra fokus med nye krav til kvalitet, som skal drøftes og tænkes ind. Vi er særligt optaget af at bygge endnu bedre bro mellem dagtilbud og skoleliv. Der er utroligt meget, vi kan lære af det store arbejde, pædagoger og ansatte laver med vores børn, inden de starter i skole. Det er noget af det, vores møder med dagtilbud og skoler har handlet om. Og formandskabet satte i foråret den ambitiøse plan at besøge samtlige dagtilbud i hele kommunen for at se dem og få deres syn på, hvad vi politisk bør have mere fokus på. Vi er faktisk næsten i mål med besøgene. Det har været tidskrævende, men utrolig spændende og givende. Vi får gode inputs igennem vores gode snakke. De input samler vi op på senere i foråret og præsenterer for resten af udvalget. Vi håber naturligvis, at det også kan være med til at sætte spot på vigtige temaer at drøfte på 0-6 årsområdet.

Børn og unges mentale sundhed og trivsel har også udvalgets særlige bevågenhed. Den seneste trivselsmåling på skoleområdet viser, at det store flertal trives rigtigt godt i vores kommune. Men nogle børn har det svært i den verden, vi lever i. Det skal vi være meget opmærksomme på. Vi kan konstatere, at flere end tidligere får angst eller på anden måde ondt i livet i kortere eller længere perioder, og de kommer fra alle samfundslag. Vi arbejder med det, og lykkes med noget i en grad, hvor vi havde børne- og socialministeren ude for at høre om vores indsats. Mental sundhed og trivsel kommer også til at fylde endnu mere i den næste sundhedsstrategi, vi skal i gang med. Det er et område, hvor jeg desværre er bange for, at vi kun har set begyndelsen."

- Hvad skal du ellers arbejde med det kommende halve år?

"Vi kommer til at arbejde med at få klassedannelserne på plads, og med de renoveringsprojekter, som er i gang, for eksempel på Lundtofte Skole og Engelsborgskolen. Derudover har vi jo fået sat penge af til renovering af udearealer og legepladser i byrum og institutioner. Det, forventer jeg, at vi meget snart skal i gang med. Vi fortsætter vores besøg i dagtilbud og snart også på skoler og i klubber, og vedligeholdelsesgennemgangen af dagtilbud skal på plads. Vi skal i samarbejde med skolerne have fundet en model for IT, og vi kommer til at arbejde videre med dannelse og digital dannelse over hele linjen. På det specialiserede børneområde forventer vi desværre stadig øget pres, så det kommer til at fylde, også finansielt. Vi har sat en analyse i gang på området, som vi skal drøfte resultatet af og begynde at implementere."

- Hvis du skal gøre status over dit udvalgsområdet her et år inde i denne valgperiode, hvordan skal det så lyde?

"Det går godt. Der har været en del udskiftninger i udvalget, og det giver lidt arbejde i forhold til at finde kadencen igen hver gang, men den finder vi. Vi har historisk effektive møder for dette udvalg, samtidig med at vi får drøftet de ting, vi skal drøfte, og det glæder jeg mig over. Forvaltningen har også haft udskiftninger, men har hurtigt fundet sine ben igen, og vi er meget glade for de folk, vi har."

- Hvad havde du håbet, at du havde gjort bedre?

"Vi fik sat fokus på børneområdet og særligt det specialiserede børneområde i budgettet, men det var ikke et budget, hvor vi kunne slå stort ud med armene. Jeg ville naturligvis ønske, at vi ikke hele tiden var presset på økonomien på børne-unge området."

- Efter fire år på posten vil du gerne have opnået en meget bedre tidlig forebyggende indsats i før-skolen, en opdateret og visionær skoleudviklingsstrategi baseret på borgerinddragelse, en ungepolitik, som tager udgangspunkt i unges behov, en klar og tydelig strategi for digital dannelse og større fokus på den faglige udvikling og den mentale sundhed blandt børn og unge, bedre udnyttelse af bygningsmassen og en plan for, hvordan kommunen klogt og bæredygtigt understøtter skoler og institutioners lærings- og legemiljø. Hvor langt er du i bestræbelserne på dette?

"Skoleudviklingsstrategien, den digitale dannelse, og den mentale sundhed er dækket herover. At blive bedre til den tidlige forebyggelse arbejder vi på via den forebyggelsesstrategi, vi vedtog i foråret. Ungepolitikken har vi drøftet meget og arbejder med fra forskellige vinkler. Vi har blandt andet etableret en ungeenhed. Jeg har personligt også en drøm om at skabe et sted at være for de unge i Lyngby centrum. En bedre udnyttelse af bygningsmassen arbejder vi blandt andet på via principper for skolebyggeri. Lærings- og legemiljø drøfter vi meget i øjeblikket i kølvandet på den nye dagtilbudsreform."

Formandsserien 3.0

Hvert halve år taler vi med de seks udvalgsformænd, der fortæller om udviklingen på deres område. Vi har talt med dem to gange tidligere i denne serie, og vi spørger ind til de svar, de tidligere har givet, for at høre, om der er fulgt op på det. Dette er andet afsnit. Første afsnit var med teknik- og miljøudvalgsformand Sigurd Agersnap (SF).

Publiceret 31 January 2019 11:00