Samtalerne tager udgangspunkt i den enkeltes behov.

Samtalerne tager udgangspunkt i den enkeltes behov.

Tid til en tryg og god start på livet: Mød den private jordemoder

Alle fortjener den bedste start på det nye familieliv. Det er mantraet for ’Lytterøret’, der er stiftet af privat jordemor Sara Winther fra Lyngby

Af
Signe Steffensen

Privat Jordemor ”Det at få et barn skal ikke være en stresset oplevelse,” sådan siger jordemor Sara Winther, der har etableret sig som selvstændig i Lyngby med den private jordemorvirksomhed Lytterøret, der tilbyder professionel vejledning, råd og sparring hjemme hos den enkelte.

Før det arbejdede hun som jordemor i det offentlige sundhedsvæsen, hvor hun over en årrække oplevede, hvordan nedskæringer var med til at forringe fødselsområdet. Konsekvensen er ifølge Sara Winther blevet, at mange gravide og nybagte mødre står tilbage med en oplevelse af at være en lille brik i et stort system.

En udvikling hun som jordemor har det svært med. Derfor besluttede hun sidste år at starte Lytterøret, hvor hun i rolige omgivelser har tid til at lytte, skabe kontinuitet og tryghed.

Konsultationerne foregår hjemme hos den gravide. Her forklarerer og illustererer Sara Winther, hvad der kommer til at ske, når fødslen går i gang. Foto: Signe Steffensen

Konsultationerne foregår hjemme hos den gravide. Her forklarerer og illustererer Sara Winther, hvad der kommer til at ske, når fødslen går i gang. Foto: Signe Steffensen

Meningsfyldt arbejde

”Personligt synes jeg også, det er en stor glæde at kende de mennesker, som jeg arbejder med. Jeg oplever, at mit arbejde bliver mere meningsfyldt, og at jeg kan være med til at gøre en forskel”, siger Sara Winther, der blev færdiguddannet jordemoder i 1998.

’Lytterøret’ er et tilbud til alle der skal være forældre - både første og flergangsfødende og Sara Winther tilbyder både konsultationer i løbet af hele graviditeten og i perioden umiddelbart efter fødslen. Det dækker blandt andet fødselsforberedelse, ammeforberedelse, akut ammehjælp og efterfødselssamtaler.

”Jeg oplever et særligt behov tidligt i graviditeten, hvor mange glæder sig over den gode nyhed, men samtidig oplever et virvar af blandede følelser, hvor mange spørgsmål trænger sig på,” siger Sara Winther.

Det er ikke første gang, at hun kaster sig ud i noget nyt. Som en afstikker fra sundhedsvæsenet har hun i seks år været projektleder i ’Bryd Tavsheden’, hvor hun arbejdede med børn og unge i voldsramte familier. Og i 2016 afsluttede hun en treårig uddannelse som narrativ terapeut fra DISPUK.

”Min ekspertise ligger i krydsfeltet mellem min terapeutiske uddannelse og mine mange års praktiske erfaring i jordemoderfaget. Det er en kombination, der kan noget helt særligt – især i forhold til de psykiske udfordringer, der kan være i graviditeten, omkring fødslen, i barselsperioden eller i den efterfølgende tid som nybagte forældre,” siger Sara Winther.

Man kan læse mere om tilbuddet på Lytterøret.dk

Publiceret 22 January 2019 18:00