Den lokale folketingskandidat, Charlotte Munch, sammen med Venstres lokale formand, Lis Coskun Laursen. Foto: Lars Schmidt

Den lokale folketingskandidat, Charlotte Munch, sammen med Venstres lokale formand, Lis Coskun Laursen. Foto: Lars Schmidt

Generalforsamling hos Venstre: Den nye formand er på valg

23. januar er der generalforsamling hos Venstre i Lyngby-Taarbæk. Vælgerforeningens formand og tre bestyrelsesmedlemmer er på valg - og genopstiller

Af
Lars Schmidt

I den lokale vælgerforening til regeringspartiet Venstre er man ved at gøre sig klar til årets folketingsvalg, som efter forlydender kommer til at finde sted i april.

Før jul valgte man sig en folketingskandidat, efter at tidligere medlem af kommunalbestyrelsen og Folketinget, Jakob Engel-Schmidt, blev fyret som kandidat. Den nye kandidat er Charlotte Munch, der til daglig er medlem af kommunalbestyrelsen i Hvidovre.

Og nu skal der så også holdes ordinær generalforsamling, hvor mere end halvdelen af bestyrelsen er på valg - og også den nyvalgte formand, Lis Coskun Laursen. Hun genopstiller dig - lige som de tre bestyrelsesmedlemmer og suppleanten.

Kasserer Kristian Kurlink, Tomm Wedel og Hans Jørgen Jensen er på valg og genopstiller. Det samme gør sig gældende for suppleant Niels Møller. Bestyrelsesmedlemmerne Ole Holtz-Nielsen og Henrik Thorsager Andersen er ikke på valg.

"Det er ønskeligt med en stærk bestyrelse, der kan yde det bedste for Venstre og Charlotte Munch i valgkampen frem til valget," siger formand Lis Coskun Laursen.

Ved generalforsamlingen er der tillige valg til formand for den lokale kredsbestyrelse.

Publiceret 18 January 2019 10:30