Anders Fjeldsted Sextet åbner den nye sæson i Lyngby-Taarbæk Jazzklub. I sommeren 2018 vandt gruppen den prestigefyldte Getxo International Jazz Contest og har efterfølgende spillet på festivaler i Spanien, Belgien og i Skandinavien, samt åbnet DMA-Jazz-showet i Bremen Teater.

Anders Fjeldsted Sextet åbner den nye sæson i Lyngby-Taarbæk Jazzklub. I sommeren 2018 vandt gruppen den prestigefyldte Getxo International Jazz Contest og har efterfølgende spillet på festivaler i Spanien, Belgien og i Skandinavien, samt åbnet DMA-Jazz-showet i Bremen Teater.

På onsdag: Anders Fjeldsteds Sextet åbner sæsonen i jazzklubben

Koncerten med Anders Fjeldsteds Sextet er den første af de otte koncerter, som Lyngby-Taarbæk Jazzklub har planlagt for den kommende sæson

Af
Pernille Borenhoff

Forårsprogrammet for Lyngby-Taarbæk Jazzklub og ”Vinterjazz” 2019 er på gaden og her kan man læse, at den første koncert den 16. januar kl. 20 er med Anders Fjledsteds Sextet.

Anders Fjeldsted er inden for de seneste år år blevet en af sin generations mest efterspurgte bassister i Danmark. Han har spillet med en lang række store danske og udenlandske jazznavne, herunder Rodney Green, Carsten Dahl, Anders Bergcrantz, George Garzone og Alvin Queen. Denne aften får Lyngby-Taarbæk Jazzklub besøg af hans egen sekstet, der består af seks af landets stærkeste jazzstemmer. Foruden Anders Fjeldsted/bas spiller Rolf Thofte Sørensen/trompet, Oilly Wallace/altsax, Søren Høst/tenorsax , Artur Tuznik/piano og Henrik Holst Hansen/trommer.

Musikken er ekspressiv, swingende og levende og henter inspiration fra pionerer som Charles Mingus, Dizzy Gillespie og Miles Davis.

I sommeren 2018 vandt gruppen den prestigefyldte Getxo International Jazz Contest og har efterfølgende spillet på festivaler i Spanien, Belgien og i Skandinavien, samt åbnet DMA-Jazz-showet i Bremen Teater. Gruppen udgiver i 2019 en liveplade på et spansk pladeselskab og en studieplade på det danske marked.

Vinterjazz for børn og voksne

I kataloget over den kommende sæson kan man læse, at jazzklubben har inviteret både den nye generation af lovende jazzmusikere og de mere garvede af slagsen. Der er jazz for børn og deres voksne, vokal jazz, flamenco jazz og et helt big band.

Koncerterne afholdes primært i Templet, men også på Stadsbiblioteket. Billetsalget til koncerterne i Templet er startet, mens billetsalget til koncerterne på Stadsbiblioteket først starter den 17. januar kl. 17. Billetterne kan købes via links på jazzklubbens hjemmeside www.lyngbyjazz.dk.

Man kan i øvrigt følge med i arrangementerne på hjemmesiden og i Facebook gruppen Lyngby-Taarbæk Jazzklub. Koncerterne kan ligeledes findes på www.livejazz.dk og på www.kultunaut.dk.

Lyngby-Taarbæk Jazzklubs koncerter er støttet af Lyngby-Taarbæk Kommune og Statens Kunstfond

i Templet, Jernbanevej 16, 2800 Kongens Lyngby

Entré: 100 kr., medlemmer og unge under 25 år 50 kr. Dørene åbnes kl. 19.30.

Billetsalg på www.lyngbyjazz.dk. Evt. resterende billetter sælges ved indgangen.

Publiceret 12 January 2019 11:45

SENESTE TV