Sådan her kommer det nye hotel til at se ud, når det er færdigt i 2020. Pressemeddelelse.

Sådan her kommer det nye hotel til at se ud, når det er færdigt i 2020. Pressemeddelelse.

I Traceet: Pihl er i fuld gang med byens nye hotel

Erhverv Pihl & Søn A/S har vundet totalentreprisen på opførelsen af det nye Zleep Hotel og Fitness World i Lyngby. Det nye år er således startet godt for entreprenørvirksomheden, da man er godt i gang på byggepladsen.

I efteråret vandt Pihl & Søn A/S totalentreprisen på det seks etagers høje Zleep Hotel og Fitness World. I starten af december rykkede entreprenørvirksomheden ud på byggepladsen på Lundtoftegårdsvej i Lyngby og er nu begyndt byggeriet af det næsten 5.000 m2 store hotel.

”Vi er glade for at have vundet totalentreprisen på dette projekt og ser frem til et godt samarbejde med bygherren. Alle har leveret et godt stykke arbejde, og nu glæder vi os til for alvor at komme i gang,” siger Halldór P. Ragnarsson, adm. direktør i Pihl & Søn A/S ifølge en pressemeddelelse fra Pihl & Søn A/S

Hans Christian Holm, Real Estate Manager i Benjamin Capital ApS, der er bygherre, sætter pris på samarbejdet og fremhæver de dygtige medarbejdere i Pihl & Søn A/S.

”Samarbejdet med Pihl & Søn har været fantastisk. De har lavet et godt forarbejde, og vi glæder os til at begynde næste fase af projektet. De har flere af branchens dygtigste medarbejdere, så vi er i meget kompetente hænder,” siger Hans Christian Holm.

Det seks etager store Zleep Hotel, med beliggenhed tæt på DTU, består af 112 værelser, hvor flere af disse vil blive lejligheder med eget køkken til langtidsgæster. Stue- og kælderetagen indrettes til Fitness World til hotellets gæster og borgerne i Lyngby.

Det nye Zleep Hotel forventes at stå klar i 2020.

Kapp

Arbejdet med det nye Zleep Hotel er i fuld gang. Pressefoto

Arbejdet med det nye Zleep Hotel er i fuld gang. Pressefoto

Publiceret 11 January 2019 11:45

SENESTE TV