For yderligere at sikre varmeforsyningen i alle forsyningsområder – herunder i Lyngby – stiller Vestforbrænding i den kommende periode mobile varmecentraler op forskellige steder. Arkivfoto

For yderligere at sikre varmeforsyningen i alle forsyningsområder – herunder i Lyngby – stiller Vestforbrænding i den kommende periode mobile varmecentraler op forskellige steder. Arkivfoto

Der skrues ikke ned: Varmen er sikret trods brand på varmeværket

Vestforbrændings to ovne står stadig stille efter branden i november, men der skrues ikke ned for varmen

VARME Der er lunt hjemme i stuerne hos de Lyngby-borgere, der får fjernvarme fra Vestforbrænding, selv om forbrændingsanlægget i Glostrup i øjeblikket er ude af drift efter en brand.

Siden den 5. november har Vestforbrændings to ovne i Glostrup stået stille. Det skyldes en brand på kraftvarmeværket, der til daglig omdanner affald til miljøvenlig energi.

Der er dog stadig varme på radiatorerne og varmt vand i hanerne hos de borgere og virksomheder i Lyngby, der modtager fjernvarme fra Vestforbrænding.

”Vi har et omfattende reserveforsyningssystem, som vi kan sætte i drift, hvis der ikke er fuld gang i kedlerne i Glostrup,” bekræfter energichef Per Wulff.

I Lyngby modtager fjernvarmekunderne derfor i øjeblikket varme fra Vestforbrændings forsyningsberedskab, der siden 5. november har sikret, at alle kunder har fuld varmeforsyning.

For yderligere at sikre varmeforsyningen i alle forsyningsområder – herunder i Lyngby – stiller Vestforbrænding i den kommende periode mobile varmecentraler op forskellige steder, så der er sikkerhed for forsyningen også ved meget lave temperaturer.

Vestforbrænding arbejder på højttryk på at reparere skaderne efter branden. Indtil da sikrer reserveforsyningen varme hos Vestforbrændings fjernvarmekunder i Ballerup, Furesø, Gladsaxe, Herlev og Lyngby-Taarbæk Kommuner. /-las

Publiceret 14 December 2018 19:00

SENESTE TV