Lyngby-Taarbæks borgmester Sofia Osmani stod for indvielsen af de nye lokaler.

Lyngby-Taarbæks borgmester Sofia Osmani stod for indvielsen af de nye lokaler.

Troldebo genåbnede: Troldebørn har fået husly i Lundtofte

Børnehuset Troldebo har været genhuset siden 23. oktober 2017, men er nu flyttet ind på Lundtofte Skolestræde 2 i Lyngby

Borgmester Sofia Osmani klippede den røde snor til Børnehuset Troldebo, efter at børn og personale har været genhuset siden 23. oktober 2017.

Børnehuset er rykket til Lundtofte Skolestræde 2, en løsning som personale og forældre er meget glade for.

"Jeg er glad for, at vi fandt en løsning for Troldebo, både på kort og lang sigt, som alle kan se sig selv i. Næstformand Martin Vendel og jeg har været på besøg i institutionen på Lundtofte Skoletræde, hvor Troldebo er genhuset, og er meget tilfredse med de forhold, institutionen får her, indtil den nye institution står færdig. Det er lyse, fine lokaler, som giver de muligheder, institutionen skal have i hverdagen", siger Gitte Kjær-Westermann, Formand for Børne- og Ungdomsudvalget.

Borgemster Sofia Osmani stod for indvielsen af de nye lokaler.

Borgemster Sofia Osmani stod for indvielsen af de nye lokaler.

Tidligere klublokaler

Børnehuset Troldebo er flyttet ind i den tidligere legestue for Dagplejehuset Spiren plus et stort lokale som tidligere har huset klubben i Lundtofte.

Ud over de renoverede lokaler kan børn og voksne i Troldebo også benytte spejlsalen i medborgerhuset samt klubbens boldbane og værksted om formiddagen.

"Vi er rigtig glade for at få samlet vores vuggestuebørn og børnehavebørn igen og blive til et samlet børnehus. Nu kan vi fortsætte vores udviklingsarbejde med Troldebos værdier og kerneydelsen for børnene og deres familier. Vi ser lyst på fremtiden og til på sigt at komme tilbage til Mølleåparken og en nybygget institution", siger Birte Jensen, leder af Børnehuset Troldebo.

Der er i Lyngby-Taarbæk Kommune sat penge af til, at der kan blive bygget en ny institution på den gamle adresse Mølleåparken 60 i Brede. Børnehuset Troldebo rykker tilbage, når den står klar. Det oplyser Lyngby-TAarbæk Kommune i en pressemeddelelse./sig

Publiceret 05 December 2018 08:00

SENESTE TV