Søndag: Sorgenfri Kirke markerer afslutningen på 1. verdenskrig

Den 11. november 1918 sluttede 1. verdenskrig. Fire års opslidende krig i Europa var forbi. Millioner var døde. Lande var ødelagte. Danmark var ikke med, men Sønderjylland var, da området indtil 1920 var under tysk overherredømme. Man regner med, at ca. 35 000 danske mænd var indrulleret i den kejserlige tyske hær. 6000 mistede livet. Det er en voldsom begivenhed, der har sat dybe spor i den sønderjyske historie Sorgenfri Kirke markerer begivenheden den 11. november kl. 13. Sognepræst Søren Hermansen og organist Peter Navarro Alonso vil dels fortælle om selve krigen og dens konsekvenser i Danmark og dels spille musik fra denne periode.

Der vil være fællessange, der relaterer sig til begivenhederne.

Der er fri entre til arrangementet, der varer ca. 1 time.

Publiceret 10 November 2018 19:00

SENESTE TV