Ledelse, lærere, pædagoger eller bestyrelsen ønsker ikke delt skole, siger skoleformand Julie Kock Clausen (billedet). Arkivfoto

Ledelse, lærere, pædagoger eller bestyrelsen ønsker ikke delt skole, siger skoleformand Julie Kock Clausen (billedet). Arkivfoto

Politikere beslutter sig i denne uge: Engelsborgskolens uvisse fremtid bekymrer forældre

Der er plads til, at Engelsborgskolen kan forblive én samlet skole, viser undersøgelse. Udvalg skal i denne uge beslutte, om skolen bliver delt op

Af
Mikkel Brøgger Petersen

SKOLE På Engelsborgskolen blæser fremtidsplanerne fortsat i vinden, og det skaber usikkerhed hos områdets forældre. Det fortæller skolebestyrelsesformand Julie Kock Clausen til Det Grønne Område.

"Skolens fremtid fylder rigtigt meget hos forældrene. Den fylder hos forældre, der bor i Lyngby Vest, fordi det længe har været usikkert, om de kan få deres børn ind på den lokale skole eller skal imødese en fremtid, hvor børnene skal gå i skole på den anden side af banen, eller der skal findes alternativer i de private skoler," siger hun og fortsætter:

"Hos skolens nuværende forældre fylder det også rigtigt meget, at man stadig ikke ved med sikkerhed, om skolens skal deles i to, om de midlertidige barakker, der har taget en væsentlig del af vores udearealer, bliver mere permanente, om vi får udbygget vores utilstrækkelige faglokalekapacitet. I det hele taget skaber det usikkerhed, at der har været så mange bolde kastet op," siger hun.

Fra at være en pludselig varm kartoffel i sidste års valgkamp har der efterfølgende været mere stille omkring skolen i Lyngby Vest. Julie Kock Clausen glæder sig dog over, at roen betyder tilsyneladende betyder, at man arbejder på en mere langsigtet plan.

(Fortsætter under billedet)

Fremtidens Engelsborgskole er fortsat uvis, og det bekymrer området forældre, siger skolebestyrelsesformand. Arkivfoto

Fremtidens Engelsborgskole er fortsat uvis, og det bekymrer området forældre, siger skolebestyrelsesformand. Arkivfoto

Ingen ønsker deling

En bekymring for Engelsborgskolens skolebestyrelse er, at Engelsborgskolen skal splittes op, hvilket man fra politisk side har fremsat som en løsning på kapacitetsproblemerne.

"Hverken skolens ledelse, lærere, pædagoger eller skolebestyrelsen ønsker en delt skole. Alle ønsker en samlet skole, hvor børnene kan være sammen på tværs af årgange, hvor de små kan se op til de store og glæde sig til at komme op på næste trin. Vi ønsker at værne om en fælles og samlende Engelsborgskole-kultur og bevare Engelsborgskolen som en attraktiv og sammenhængende arbejdsplads for dygtige lærere og pædagoger." siger hun og tilføjer:

"Desuden er der en ressourceside af en delt skole. Vores lærere og pædagoger har timer på tværs af udskoling og mellemtrin, og det gør det langt mere besværligt og dyrt, hvis lærere og pædagoger skal transportere sig frem og tilbage mellem to skoler. Endelig har vi i Lyngby-Taarbæk Kommunes skolevæsen en meget lille ressource afsat til ledelse, så den vil vi meget gerne bevare samlet på én matrikel."

På torsdag skal børne- og ungdomsudvalget tage stilling til, om skolen skal deles i to eller ej.

Frygter fortsat elastikskole

Muligheden for at udelukkende at blive på skolens nuværende placering er til stede. Både med fire spor og fem spor. Det viser en undersøgelse, som er blevet præsenteret for børne- og ungdomsudvalget. Hvilket giver kommunen mulighed for at addressere en anden bekymring hos skolebestyrelsen: At blive en elastikskole, som det ene år har fire spor og det næste år fem spor.

"Det ser ud til - hvis den politiske intention holder - at skolen bliver udbygget til at være en fuldt udbygget femsporet skole. Fuldstændig ro i maven får vi dog først, når vi i budgetterne kan se, at midlerne til udbygningen er afsat. Det er de endnu ikke, og det bliver de efter planen først i de kommende år," siger hun.

"Jeg kan godt forstå, at der kan opstå bekymring, når der i årets budget ikke er sat penge af til dfen fulde udbygning, men kun til forarbejdet. Det skyldes, at det endnu ikke er færdigundersøgt, hvad byggeriet vil koste. Finansieringsbehovetr afhænger blandt andet af, hvilken placering vi ender med at finde mest hensigtsmæssig. Så den afklaring skal på plads, inden vi kan afsætte det korrekte beløb til projektet," siger formand for børne- og ungdomsudvalget, Gitte Kjær-Westermann (R).

Bliver barakker permanente?

Den endelige beslutning omkring finansieringen træffes først i 2021. Engelsborgskolen kan derfor igen ende med igen at blive et stort samtaleemne i den kommunale valgkamp. Derfor frygter skolebestyrelsen, at de nuværende barakker bliver en permanent løsning på pladsproblemerne.

"Vi ved af erfaring, at politikere i valgkamp ikke træffer nogen langsigtede beslutninger. Derfor bekymrer det os meget, at der er tilrettelagt så lang en proces, før vi kan nå frem til endelig finansiering. Og derfor er vi bekymrede for, at barakkerne bliver permanente, fordi de umiddelbart løser vores kapacitetsudfordringer. De er godkendt til at kunne stå i fire år, men vi ved også, at der kan dispenseres fra sådan en godkendelse," siger hun.

Spurgt, om hun kan garantere, at barakkerne ikke bliver permanente, siger udvalgsformanden:

"Pavillonerne er lejede for fire år, fordi vi forventer, at byggeriet er færdigt om fire år. Det skal understreges, at det ikke er nogen dårlig løsning i de fire år, for klasselokalerne i pavillonerne er gode, og vi hører kun fra skolens side, at de fungerer godt."

Publiceret 06 November 2018 19:00

SENESTE TV