Foto: Lars Schmidt

Foto: Lars Schmidt

Rettelse

SUPERCYKELSTI I artiklen om Cyklistforbundets kritik af den nedbarberede supercykelsti står fejlagtigt, at Cyklistforbundet godt kan acceptere den løsning, som blev vedtaget af kommunalbestyrelsen.

Det var imidlertid den løsning (alternativ 5), som blev indstillet til teknik- og miljøudvalget, som Cyklistforbundet godt kunne acceptere.

Den havde stadig en ny bro over Fæstningskanalen med, så man undgik at skulle trække via trapper, og kunne cykle hele vejen. Den løsning som kommunalbestyrelsen endte med at godkende, var løsningen med at bruge ”Rottefælden”, som ifølge Cyklistforbundet medfører en besværligere omvej.

I artiklen om, at der ikke er penge nok, er der den misforståelse, at staten ikke medfinansierer nok.

Dog bidrager staten til Allerødruten med 50 procent af prisen, så selv om ruten gennem Lyngby med en ny bro er dyrere pr. kilometer end mange andre steder på ruten, er det altså stadig en pæn del, staten medfinansierer. Og den kommunale andel har allerede været i budgettet i mange år. Der er dog den forudsætning, at staten medfinansierer.

Desuden var det en fejl, at der i artiklen står, at der anlægges en cykelbro over Fæstningskanalen, det er netop den der nu ikke kommer.

Vi beklager.

-redaktionen

Publiceret 16 October 2018 11:00

SENESTE TV