Får eneundervisning: De rette hænder har stadig ikke grebet autistiske Martin

Tre uger på hospitalsskole og eneundervisning isoleret fra andre børn er, hvad autistiske Martin har modtaget, siden kommunen lovede et skoletilbud

Af
Mikkel Brøgger Petersen

AUTISME Med en skolestart, der stod lige for døren, lovede Lyngby-Taarbæk Kommune i denne avis i midten af august, at Mia á Rógvis autistiske søn, Martin, ville få et skoletilbud, inden det ringede ind til første time.

I den forbindelse oplyste professor i socialret, Kirsten Ketscher, at kommunen har pligt til at finde "et passende tilbud" til et barn med autisme.

Mia á Rógvi sagde dengang, at hendes søn var en "kastebold" i et system, som enten ikke havde plads eller ikke kunne rumme en 10-årig autistisk dreng. Martin er fortsat blevet grebet af forskellige hænder, og det uden et passende tilbud i sigte, ifølge moderen.

Lyngby-Taarbæk Kommune blev i første omgang nødt til at lade Martin gå i skole i tre uger med to lektioner om dagen på Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center. Martins tid på centeret var ellers planlagt til at stoppe 24. august.

Frustreret og isoleret

Set fra Mia á Rógvis perspektiv har Lyngby-Taarbæk Kommune herefter blot parkeret Martin på Trongårdsskolen. Her får han eneundervisning to timer om dagen. Resten af dagen sidder han derhjemme foran sin computer.

"Martin er enormt frustreret over situationen og meget isoleret, for udover en enkelt 20 minutters pause ses han ikke med andre børn. Derhjemme lukker han sig derfor inde i sin computer i mange timer, hvor han ikke har andre steder at være. For at finde sig på plads har han brug for at få plejet de sociale relationer. Får han ikke det, fungerer tilbuddet heller ikke for ham," siger hun.

En skoledag på to timer er stærkt problematisk for en dreng med autisme, som - inden han startede i psykiatrien - havde skoledage i retning af klokken 8-12 eller 8-14, ligesom der ikke er nogen rammer eller egentligt skema for de timer, han har uden udsigt til at vide, hvad der skal ske mere end få dage frem, siger Mia á Rógvi.

"Jeg har fortalt skolen, at Martin har brug for en almindelige hverdag, men skolen fik at vide, at Martin skal have eneundervisning. Jeg kan ikke finde ud af, om han ikke har flere timer, fordi skolen ikke har ressourcerne. Går jeg dem på klingen om, hvorvidt det er muligt at få flere timer, pakkes svaret ind i, at de skal lære Martin at kende. Det er rigtigt nok, men Martin er vant til at have en fuld skoledag," siger Mia á Rógvi.

"Jeg er ked af at høre om denne oplevelse af vores tilbud til børn med særlige behov. Det er et område, som jeg synes er ekstremt vigtigt at have fokus på, og det har derfor også været mit udgangspunkt for dette års budget, for det er et område, som er presset. Vi har i august bestilt en analyse af det specialiserede børneområde for at få afklaret, om der er ting, vi kan gøre bedre, både organisatorisk og kompetencemæssigt. Og vi har i budgettet sat penge af både til en udvidelse af Sorgenfriskolen og en ekstra gruppeordning, ligesom vi i kommunalbestyrelsen er enige i nogle hensigtserklæringer omkring udgifterne på det specialiserede børneområde. For naturligvis skal alle børn med særlige behov have et ordentligt tilbud," siger formand for børne- og ungdomsudvalget, Gitte Kjær-Westermann (R).

Hvem ved bedst?

Men har Mia á Rógvi nok indsigt i autismeproblematikken til at vurdere, hvad der er bedst for sønnen? Hun svarer:

"Ingen fagpersoner vurderer Martin lige nu. Han undervises af en lærervikar og skolelederen har hilst på ham tre gange. Af dem, der har med Martin at gøre, er jeg den, der ved mest. På nuværende tidspunkt mener jeg, at der en overhængende risiko for, at Martin trækker sig helt fra skole, med reel skolevægring til følge, fordi han ikke bliver mødt i sine behov og ikke føler sig tilpas og ikke kan se, hvordan han skal danne relationer, isoleret som han er."

"Det ikke er altid, at forældre og fagfolk ser ens på, hvad et ordentligt tilbud er, ligesom forældre ind imellem kan have ønsker til et specifikt tilbud, og ud fra det ønske afvise kommunens tilbud, selv om det vurderes egnet til barnet. Derfor er dialogen enormt vigtig. I det konkrete tilfælde ved jeg, at der har været meget dialog mellem forvaltningen og forælderen, som Trongårdsskolen nu har overtaget, ligesom antallet af timer, barnet får, afhænger af parathed og mestring, ikke af økonomi. Går budgettet igennem kommunalbestyrelsen på torsdag, og det gør det jo nok, starter en ny gruppeordning på Trongårdsskolen 1. november. Det vil løse de kapacitetsudfordringer, vi har i øjeblikket," siger Gitte Kjær-Westermann.

Ny gruppeordning

Gruppeordningen på Trongårdsskolen, som ser ud til at starte fra 1. november, kommer til at bestå af otte børn med autisme. I første omgang i eksisterende lokaler på skolen. På sigt foreslås det, at pedelboligen inddrages til skolebrug, og der indrettes permanente lokaler til gruppeordningen.

Alligevel har Mia á Rógvi svært ved at have tillid til, at kommunen løser opgaven.

"Det er rigtig svært at tro på, at der på et tidspunkt kommer et tilbud, der matcher Martin. Vi er godt nok i en tid, hvor man skal forholde sig til et stigende pres, men tilliden til, at Martin får et ordentligt tilbud, er meget lille," siger hunog fortæller, at kommunen løber fra sit ansvar.

"Det virker til, at kommunen har kylet opgaven med at give Martin et skoletilbud ud til Trongårdsskolen. Jeg har også skrevet til centerchefen, at hvis skolen alene ikke kan løse opgaven, må man jo se på hele kommunen for at se, om der er ressourcer, man kan tage ind. Uden at få et svar," siger hun.

Hele tiden på bagkant

Lyngby-Taarbæk Kommune oplever en stor stigning i antallet af autistiske børn, der har brug for specialundervisning. Den tendens vil fortsætte de kommende år har en ekstern analyse, som kommunen har bestilt, også fastslået.

Mia á Rógvi er da heller ikke blind for de udfordringer, som kommunen står overfor. Men hun ser det ikke som en gyldig undskyldning.

"Man har haft tre måneder, siden jeg tog fat i forvaltningen, og forløbet bliver hele tiden på bagkant, ligesom man ikke har været opmærksom på stigningen af børn med behov for specialiserede skoletilbud," siger hun og ved endnu ikke, hvad hun kan forvente sig af den kommende gruppeordning.

"Det er svært at blive klog på, hvad rammerne bliver. Den ene siger, at ambitionen er, at de autistiske børn skal være en del af almenmiljøet. Men en anden siger så, at det ikke er meningen, at de autistiske børn skal have mulighed for at være en del af klubtilbuddene. Men hvorfor skal de så være på en almindelig skole, hvis de ikke skal være en del af det," siger hun.

Publiceret 11 October 2018 11:00

SENESTE TV