Der er penge på kistebunden: Voksende kommunekasse skal på sigt komme borgerne til gavn

Lyngby-Taarbæks kommunekasse er blandt landets største, ifølge tal fra Cepos. Meget borgerligt, mener borgmesteren, for det holder skatten nede

Af
Mikkel Brøgger Petersen

ØKONOMI Målt per indbygger ligger Lyngby-Taarbæk Kommune nummer otte af landets 98 kommuner, når det kommer til kroner i kommunekassen. Det viser en opgørelse fra Cepos.

Følte kommunen sig i overdådigt gavehumør og fik den løjerlige idé at forære alle sine penge væk, vil alle kommunens borgere få 12.241 kroner ifølge den borgerlig-liberale tænketank.

Siden kommunalreformen i 2007 er kommunens likviditet steget og steget, indtil den toppede sidste år med 12.762 kroner per indbygger, hvorimod den lå på 4.922 i 2007.

"Lyngby-Taarbæk har en stor kassebeholdning, og den har været stigende, men ser man på kommunens budget, er der også en plan, der skal sikre, at pengene kommer borgerne til gavn," siger borgmester Sofia Osmani (K), når Det Grønne Område spørger, hvordan hun tolker tallene.

Bevidst og ubevidst

Men så venter der vel en gaveregn til daginstitutionerne, folkeskolerne og plejehjemmene og/eller en sænkning af skatten, når kommunekassen er velpolstreret. Så enkelt er det ikke, siger kommunalforsker Kurt Houlberg, som har ekspertise i kommunal økonomi.

En stor kassebeholdning kan være udtryk for to ting.

"En kommune kan have sparet penge op for at bruge dem til anlægsinvesteringer, for eksempel til veje eller en letbane. Det er udtryk for en bevidst opsparing," siger Kurt Houlberg og fortsætter:

"På den anden side kan man have en ubevidst opsparing, fordi kommunerne bliver økonomisk straffet af staten, hvis de under ét ikke overholder budgetterne, og der for en kommune altid er en række usikkerheder, for eksempel ved man ikke, om der skal fjernes meget sne i december, og man ved ikke, om der i slutningen af året vil flytte en familie til kommunen, som har brug for massiv støtte. Så man er nødt til at have en sikkerhedsmargin tilbage i budgettet, og hvis der ikke kommer disse uventede udgifter, bruger man ikke hele budgettet."

Kurt Houlberg påpeger, at selv om man bruger mindre det ene år på service, så kan man ikke bruge tilsvarende mere det næste år.

"Det kan man ikke, fordi der det følgende år gælder et nyt udgiftsloft," siger han.

Salg af jord og ejendomme

Sofia Osmani gør også opmærksom på forbehold, man skal tage, når man læser Cepos' tal.

"Vores store kassebeholdning skyldes blandt andet, at vi har solgt jord og ejendomme. Der er således tale om engangsindtægter, og når man ser på vores budget – der jo dækker en periode på fire år frem – har vi en klar plan for, hvordan pengene skal bruges til at opretholde en lav skat, vedligeholde vores bygninger, investere i trafikløsninger og udbygge vores kapacitet på skole- og dagtilbudsområdet. En del af investeringerne vil betyde en billigere bygningsdrift på sigt, og der er dermed god kommuneøkonomi i projekterne. Jeg så selvfølgelig helst, at alle pengene med det samme kom borgerne til gavn. Så let er det bare ikke, for regeringen sætter et loft over, hvor meget vi må bruge på anlæg og drift årligt," siger hun.

Meget borgerligt

Siden Sofia Osmani er blevet borgmester er kassebeholdningen vokset sig større og større. I 2013 lå kassebeholdningen på 7.142 kroner per borger, i 2018 er den altså vokset til 12.241 kroner.

"Når det er lykkedes både at sænke skatten med 1,5 promillepoint på grundskylden, afvikle ekstraordinært på gæld og opbygge en solid kasse skyldes det dels en stram økonomistyring, dels at vi som nævnt har haft en række salgsindtægter. Det betyder, at vi kan opretholde den lave skat, mens vi foretager en række nødvendige investeringer over de kommende år," siger hun og fortæller, at hun ikke ser det som paradoksalt, at en borgerlig borgmester får kommunekassen til at vokse.

"Hvis ikke vi havde en idé om, hvordan pengene skulle bruges til gavn for borgerne, ville det være et problem. Jeg mener dog, at det er ganske fornuftigt – og meget borgerligt – at spare op, således at vi både kan sikre en lav skat og investeringer, der kan forbedre driften," siger hun og svarer på, hvorfor kommunen ikke lader pengene blive i lommen på borgerne.

"Faktum er, at vi de kommende år bruger flere penge, end vi får ind på skatten – derfor bruges kassebeholdningen allerede nu til at holde skatten nede og dermed finansiere de skattelettelser, vi har givet de seneste fire år. Borgerne får med andre ord løbende glæde af den høje kassebeholdning," siger hun og tilføjer:

"Hvis vi havde et system, hvor kommunerne frit kunne sænke og hæve skatten, kunne vi have givet alle pengene i kassen som en skattelettelse næste år – for så at hæve skatten igen året efter, når pengene skulle bruges. Det må vi imidlertid ikke, for der er strenge regler for skattestigninger, og det ville nok også give visse udfordringer for borgerne, hvis skatten hæves og sænkes markant fra år til år. Derfor bruges kassebeholdningen i stedet for til at finansiere en løbende lav skat over flere år."

Publiceret 06 October 2018 11:45

SENESTE TV