MAC-afdelingen er ny, og hele området langs facaden mod Klampenborgvej er blevet ændret. Foto: Lars Schmidt

MAC-afdelingen er ny, og hele området langs facaden mod Klampenborgvej er blevet ændret. Foto: Lars Schmidt

Kæmpe ombygning i Magasin: Mændene og skønhederne får nye omgivelser

Magasin i Lyngby har bygget om for næsten 10 mio. kroner. Det har givet en ny beauty-afdeling og ny herreafdeling. Åbningsfesten starter i denne uge

Af
Lars Schmidt

OMBYGNING Både i denne uge og i uge 44 står den på Grand Opening, fest, farver og forkælelse hos Magasin i Lyngby, som i løbet af sommeren har været igennem en stor ombygning.

Stormagasinet har investeret knap 10 mio. kroner i en ombygning, som har givet væsentlige ansigtsløftninger til både beauty-afdelingen og herreafdelingen - to markante makeovers, der betyder masser af nye brands, helt nye oplevelser for kunderne, et nyt og eksklusivt duftunivers og det helt nye koncept til mænd, Urban Wear.

Ombygningen fejres med stor stil. Både i uge 38, hvor beautyafdelingen åbner, og i uge 44, hvor det er herreafdelingens tur, er der masser af aktiviteter, konkurrencer og ekstraordinære oplevelser i forretningen.

Foto: Lars Schmidt

Foto: Lars Schmidt

Her i uge 38 vil der være stort 'Beauty Lottery' med masser af præmier, ekstra gode tilbud og meget mere. Det vil også være muligt at få lavet minibehandlinger helt gratis hos en lang række bands.

I uge 44 går det så løs på herreetagen, hvor man også kan dreje lykkehjulet og vinde masser af præmier, lige som der også vil være oplevelser og events på hele etagen.

Masser af nye mærker er kommet til i herreafdelingen. Foto: Lars Schmidt

Masser af nye mærker er kommet til i herreafdelingen. Foto: Lars Schmidt

Oplevelser

Og det er det, som det hele handler om: Oplevelser.

"Man skal have en WOW-oplevelse i Magasin. Vi vil inspirere vores kunder – både med de lækreste brands, men i høj grad også med oplevelser i forretningen, og der betyder omgivelserne selvfølgelig noget. Det er klart vores mange services og oplevelser, der gør os unikke, og derfor er en ombygning, som den vi har haft nu, med til at styrke os og gøre det muligt at give vores kunder et endnu bedre Magasin,” fortæller forretningschef Michael Dupont:

"Vi er utrolig stolte af den udvikling, som Magasin Lyngby har gennemgået de sidste par måneder, og vi glæder os meget til at byde kunderne velkommen, og til at vise de mange nye, inspirerende shopping oplevelser i de nye afdelinger."

Foto: Lars Schmidt

Foto: Lars Schmidt

De nye omgivelser har givet plads til en masse nye brands, og beauty-fans kan blandt andet glæde sig til at finde mærker som Diptique, Jo Malone London, Deciem – The Abnormal Beauty Company, Sensai, Georgio Armani Beauty på hylderne i den nye beautyafdeling.

På herreetagen tilføjer man populære brands som Kenzo, Han Kjøbenhavn, Norse Projects, Wood Wood og Cheap Monday til sortimentet, ligesom der udvides med Urban Wear, der er et helt nyt område til mænd.

Publiceret 15 September 2018 10:00

SENESTE TV