"Helt konkret klagede jeg over forvaltningens manglende vilje og evne til at give mig indsigt i regnskaberne for ordningen. Havde forvaltningen udvist lidt mere velvillighed, kunne den ulovlige serviceaftale sikkert have kørt i mange år endnu," siger Erik Kjeldsen, den borger, som fik sagen til at rulle. Foto: Signe Steffensen

Borgeren, der klagede: De private fællesveje kan opklassificeres

- og så er problemet løst, mener Erik Kjeldsen, der tilbage i 2012 kæmpede med at få kommunen til at svare på spørgsmål om snerydningsaftalen. Da han intet svar fik, bad han det kommunale tilsyn om hjælp. Her fandt man ud af, at ordningen var ulovlig. Og så havde vi "vejsagen".

Af
Lars Schmidt

VEJSAGEN Det er den kommunale forvaltnings manglende evne og lyst til at svare en borger, der er resulteret i, at mange beboere på private fællesveje nu selv skal sørge for snerydning og vedligeholdelse af kloakker.

Det er Erik Kjeldsen, der er den pågældende borger, som den tidligere radikale byrådspolitiker og nuværende bestyrelsesmedlem i partiet, Henrik Brade Johansen, kaldte for "kværulant", "idiot" og skyldig i, at de mange borgere nu selv skal stå for den opgaven, kommunen ellers havde.

Kjeldsen, som bor på Asavænget, fortæller, at sagen startede i 2011, da kommunen varslede ændringer i snerydningsaftalen.

"Den inkludere nu fire årlige fejninger. Samtidig blev abonnementet forhøjet med 60 procent," fortæller han:

"I den anledning bad jeg kommunen om et årsregnskab for snerydningsaftalen. Jeg fik at vide, at dette ikke fandtes. Mit opfølgende spørgsmål om, hvorledes man sikrede, at betalingen var omkostningssvarende og om, hvordan man kunne foretage årlige reguleringer af abonnementsafgiften, blev ikke besvaret."

Dialogen med kommunen fortsatte resultatløst igennem hele 2012, fortælle Erik Kjeldsen:

"Min tålmodighed var nu opbrugt, og jeg rettede henvendelse til Statsforvaltningen for at få den ønskede indsigt i økonomien. Efter mere end et års ventetid svarede Statsforvaltningen i maj 2014, at man bad kommunen om at forklare, hvilken hjemmel ordningen var oprettet på. Spørgsmålet om økonomi ville man derfor ikke forholde sig til."

Fik aldrig indsigt

Efterfølgende blev der blev udvekslet korrespondance mellem kommunen og Statsforvaltningen, forklarer han - og oplyser, at Kommunernes Landsforening blev konsulteret i 2015.

"Sagen fik sin foreløbige afslutning i juni 2017, da Ankestyrelsen, som i mellemtiden havde overtaget behandlingen, afgjorde, at serviceaftalerne omfattende snerydning og brøndrensning ikke kunne anses for lovlige. Jeg fik altså aldrig indsigt i økonomien, og dog alligevel. Med Det Grønne Områdes mellemkomst lykkedes det at få kommunen til producere nogle tal for perioden 2014-17," fortæller Erik Kjeldsen - og uddyber:

"Tallene er interessante derved, at de viser at antallet af betalere til snerydning i perioden falder fra godt 4.100 til godt 3.500. Tager man de 2.970, som kommunen åbenbart har oplyst til Det Grønne Område, er der i en femårig periode forsvundet omkring 1.130 betalere," siger han:

"Det hænger meget dårligt sammen med, at kommunen fortsat hævder, at omkring halvdelen af de private fællesveje er omfattet af snerydningsaftalen. Efter kommunens beregninger drejer det sig om cirka 50 km vej eller 100 km facade. Med 2.970 betalere er den gennemsnitlige grund 33 meter bred. Det svarer naturligvis ikke til virkeligheden, og forklaringen kan kun være, at man snerydder for mange grundejere, som ikke betaler. På min egen vej, ved jeg at over halvdelen af den samlede facadelængde ikke er dækket af abonnementsbetaling."

"Helt konkret klagede jeg over forvaltningens manglende vilje og evne til at give mig indsigt i regnskaberne for ordningen. Havde forvaltningen udvist lidt mere velvillighed, kunne den ulovlige serviceaftale sikkert have kørt i mange år endnu," fastslår Erik Kjeldsen.

Er ikke imponeret

Erik Kjeldsen synes på ingen måde, at det er en god løsning, at det er borgerne selv, som skal sørge for snerydningen og kloakoprensningen. Men han synes, at det er godt, at kommunen ikke længere står for det.

"Min tillid til, at kommunen kan forvalte serviceaftaler, kan ligge på et lille sted, og som tingene har udviklet sig, er jeg tilfreds med, at aftalerne afvikles," siger han:

"Jeg er ikke imponeret over kommunens beslutning om at overlade ansvaret for tegning af nye aftaler til borgerne. I min optik er det en kommunal opgave at sørge for infrastruktur - herunder blandt andet kloakering, vedligehold og snerydning af veje. Dette uanset, om det er en kommunalvej eller en privat fællesvej. Sidstnævnte er jo en del af det kommunale vejnet, som alle må køre og parkere på. Kommunen har jo organisation til at sørge for de kommunale veje. Og hvad er mere naturligt end også at sørge for de private fællesveje?"

To alternativer

Erik Kjeldsen mener, at politikerne bør genvurdere sagen. At drage Kommunernes Landsforening ind i sagen hjælper ikke noget, mener han:

"Hvad skulle KL gøre? Få folketinget til at lovliggøre serviceaftaler som hidtil. Løsningerne ligger jo lige for. Som forvaltningen peger på i oplægget til politikerne, er der to alternativer ud over det, som de anbefaler. Der er en brugerfinansieret ordning jfr. §83 og en skattefinansieret løsning, hvor de private fællesveje opklassificeres," siger han:

"Forvaltningen foretrækker den lette løsning, hvilket indebærer, at borgerne selv må løse opgaven. Forvaltningen har behændigt fået udskudt behandlingen af sagen til efter valget, således at et nyt teknik- og miljøudvalg skulle forholde sig til forvaltningens oplæg. Det nye udvalg havde åbenbart ikke mod og mandshjerte eller indsigt til at modstå presset fra forvaltningen."

Publiceret 12 September 2018 11:45

SENESTE TV