"Det er vigigt at sige åbent og ærligt til borgerne, at vi har et problem om to år, når tilskudet ophører. Det er utopi at forestille sig, at vi får en udlingsordning, der tilgodeser os mere end i dag," siger viceborgmester Simon Pihl Sørensen. Foto: Lars Schmidt

Viceborgmester vil ha' skatten op: "Helt afgørende med diskussion om skattestigning"

Det er utopi at tro, at en kommende udligningsreform kommer til at tilgodese Lyngby-Taarbæk, mener Simon Pihl Sørensen (S), og så kommer kommunen til at mangle mindst 35 mio. kroner omåret fra 2021. Derfor er det helt nødvendigt med en skattestigning. For der kan ikke spares mere på velfærden, siger han

Af
Lars Schmidt

BUDGETTET Vi kan ikke undgå en diskussion om skattestigninger og velfærd i Lyngby-Taarbæk Kommune. Og hvis vi ikke tager den meget snart, så vil det være for sent. For forude venter en økonomisk lussing af de store, hvis ikke vi forholder os til, hvordan vi får flere penge til den kommunale drift.

Det mener den socialdemokratiske viceborgmester, Simon Pihl Sørensen.

Mens han på den ene side glæder sig over, at kommunens økonomi isoleret set er ganske sund, så frygter han for den nære fremtid. Om to år risikerer Lyngby-Taarbæk Kommune nemlig at mangle 35 mio. kroner om året til drift, fordi udligningstilskudet fra staten udløber efter 2020.

Simon Pihl Sørensen mener, at der gennem årene er sparet så meget på velfærd og kerneområder i kommunen, at det vil være katastrofalt at sætte en spareøvelse i gang for at finde de 35 mio. kroner til den årlige drift. Ud over de 35 mio. kroner ligger der i 2020 og frem en reduktion i løn- og prisfremskrivningen, som ifølge Simon Pihl Sørensen vil give færre hænder.

Derfor konkluderer han, at det er helt afgørende, at der nu diskuteres velfærd finansieret af en skattestigning.

"Det kan ikek blive ved. Helt ind til benet tror jeg på, at man skal have et budget, der hænger sammen. Men til den diskussion hører også en diskussion af indtægtgerne. Ikke kun en reduktion af udgifterne," siger Pihl Sørensen til Det Grønne Område:

"I vores kommune bor mennesker, der er dybt afhængige af fælleskaber: børnefamilierne, de ældre, som har hårdt brug for, at det offentlige fungerer godt, og så de særlige grupper: handicappede, syge, psykisk syge. Jeg er overbevist om, at flertalet af borgerne i kommunen vil sige, at de gerne vil aflevere 500 kroner tilbage til fællesskabet – om om året. Det kunne også være 100 kroner om måneden."

Sund økonomi - nu

Simon Pihl Sørensen luftede sine tanker i torsdags, da kommunalbestyrelsen førstebehandlede budgettet for 2019. Men der kom ikke rigtigt nogen debat ud af det.

"Kigger man isoleret på vores økonomi, som den ser ud næste år, er den rigtig sund. Man kan vælge at anskue økonomien ud fra, at hvis vi skal køre videre, som vi har gjort i mange år, ser det godt ud i år. Vi holder det serviceniveau, vi har. Det er et jubelbudget, fordi vi holder de servicestandarder, vi har. Vi vil gerne ændre servicestandarderne," siger han til Det Grønne Område:

"På udgiftsdelen er der ikke lagt op til besparelser. Men de store velfærdsområder er under pres. Og det er klart. På landsplan er skatten lettet med 52 mia. kroner siden 2002. Da jeg statede i kommunalbestyrelsen i 1990, ville man gå bag over, hvis folk kun fik15 minutters hjemmehjælp. Det ville man aldrig have accepteret dengang. I dag er der 60 bortgere, der får så lidt hjemmehjælp her i vores kommune. Det skal man huske, når man siger, at vi har en sund økonomi."

"Og så er der den store udfordring, at vi har fået et midlertidigt tilskud på udligning, der udløber om to år."

Udligningen

Simon Pihl tror ikke ét øjeblik på, at en kommende udligningsreform på nogen måde vil tilgodese Lyngby-Taarbæk og de øvrige kommuner i Nordsjælland. Snarere tværtimod.

Det årlige tilskud på 35 mio. kroner kører til og med 2020. Fra 2021 kommer dette beløb til at mangle.

"Det er vigigt at sige åbent og ærligt til borgerne, at vi har et problem om to år, når tilskudet ophører. Det er utopi at forestille sig, at vi får en udlingsordning, der tilgodeser os mere end i dag. Og det er uanset, hvilken regering vi har," siger han:

"Vi kommer til enten at spare om to år eller sige til os selv, at den går ikk længere med besparelser. Allerede nu går den ikke længere på en lang række områder: på anlægssiden har vi været igennem plejehjemmene, men vi mangler skolerne. Deres legepladser ligner noget, der er løgn. Der er klassekvotienterne, og daginstitutionerne har en meget blandet bygningsmasse for at sige det diplomatisk."

Ældreområdet

"Der er benhård visitering til hjemmehjælp. Når man får hjælpen, så får man ikke ret meget. I Rødovre har man indført, at ældre kan få bad hver dag på plejehjemmene. Beslutningen i Rødovre sætter godt fokus på værdigheden i ældreplejen. De fleste af os, der ikke har nået pensionanslderen endnu, ville vi jo synes, at det er at knægte vores menneskerettigheder, hvis vi ikke kan komme i bad hver dag," siger viceborgmesteren:

"De ældre i dag er ikke tilfedse med at få et bad én gang om ugen eller hver anden uge. Velstandsudviklinngen i vores samfund har været en del af deres livskvalitet, som nu tages fra dem. Det handler om en værdig alderdom. Inden for de rammer, vi har udstukket, så løser personalet det super godt. Men spændetrøjen er for stram."

"Jeg kender mange, der ikke er visiteteret til hjememhjælp, fordi de ikke er dårlige nok. I gamle dage ville man være kommet tidligere på plejehjem og have fået hjemmehjælp tidligere. Det er ikke nok at være gammel og have de skakvanker, der følger med, og som er meget generende. Du skal være rimelig dårligt kørende for at få hjemmehjeæp. Tidligere var hjemmehjælpen også omsorg, men nu er det kun det mest nødvendige, man får," mener Simon Pihl Sørensen:

"På skoleområdet har vi inkluderet flere og flere børn i klasser, som er blevet større og større. Vi må spørge os selv: Kan vi være det serviceniveau bekendt? Er 26-27 elever i hver klasse godt? Få vi kvalitet? Er 15 minutters hjemmehjælp til 60 borgere kvalitet? Den diskussion er vigtig," fastslår han.

Hudløs ærlighed

Simon Pihl Sørensen mener, at man fra politisk hold skal spille helt åbent ud om økonomien i de kommende år.

"Man skal være hudløs ærlig omkring de økonomiske forhold. Som et øjebliksbillede med den servicestandard, de udgifter og indtænger, vi har, ser næste års budget godt ud. Vi har en super god kassebehaholdning, men vi må ikke bruge pengene på drift. Vi kan ikke beslutte os for det, vi vil. Vi er nødt til at bringe flere løbende indtægter i spil," siger han:

"De penge, vi har fået, gælder to år, og de er givet, fordi der snart er folketingsvalg. Ingen tvivl om det. De penge er der ikke om to år. Uanset hvilken regering, der er. Derfor kommer vi til at spare endnu mere eller sætte skatten op. Man kan lige så godt kalde en spade for en spade: Vi kommer til at sætte skatten op. Men vil vi sætte den op bare for at imødegå det hul, der er i økonomien, eller for at lave decicerede serviceforbedringer på de områder, der har holdt alt for meget for?"

"Derfor er det vigtigt at tale om velfærd og velfærdsniveau. Min tese er, at borgerne i Lyngby-Taarbæk ikke vil brandbeskattes. Det bliver de heller. Men de vil heller ikke have en dårlig skole, en dårlig daginstitution og en dårlig omsorg for vores ældre. Jeg tror, at vi undervurderer vores vælgere. I Lyngby Vest vil de hellere betale mere, hvis de kan være sikre på, at Engelsborgskolen kan rumme fem spor, og at skolen var moderne," siger Simon Pihl Sørensen - og slutter:

"Det er en forkert diskurs, at man ikke kan tale med voksne mennesker om, hvorvidt de vil have en bedre ældreomrsorg og bedre skole – og betale lidt mere for det. Den diskussion er rigtig vigtig at få. Ikke kun op til et valg, men især lige nu, hvor vi i begyndelsen af en valgperiode skal lægge rammerne for de næste tre år. Også når vi nu ved, at vi kommer til at mangle mange penge m få år."

Publiceret 11 September 2018 11:45

SENESTE TV