Kanalvej er helt køreklar nu, selv om der mangler beplantning og lyssignal. Foto: Lars Schmidt

Kanalvej er helt køreklar nu, selv om der mangler beplantning og lyssignal. Foto: Lars Schmidt

Efter tre år er Kanalvej nu åben igen

Nu kan man atter komme fra Klampenborgvej til Toftebæksvej - og omvendt.

Af
Lars Schmidt

VEJÅBNING Tirsdag åbnede Kanalvej igen efter tre års lukning på grund af byggeri på vejen.

Microsoft har stået klar et godt stykke tid, og boligerne på vejen er nu også klar. Snart er også signalanlægget midt på vejen klar.

Men det er nu muligt at køre hele vejen fra Toftebæksvej til Klampenborgvej. Og omvendt.

30. september lægges buslinjerne 182 og 183 tilbage til Kanalvej, oplyser Movia.

Lyngby-Taarbæk Kommune oplyser, at det grønne område mellem Kanalvej og Lyngby Storcenter, kaldet Kanalparken, føres tilbage til dets udseende fra, før der blev bygget på Kanalvej.

Det vil betyde, at der igen anlægges stier, sås græs og plantes enkelte nye træer. Dette arbejde udføres i løbet af efteråret.

Signalanlægget ved den store P-kælder under det nye byggeri er ikke klar endnu, men sættes i drift i løbet af de næste par uger, oplyser man hos kommunen.

I den nye midterrabat skal der desuden sås græs, lægges forårsløg og plantes træer.

Publiceret 11 September 2018 13:56

SENESTE TV

Mindeord: Svend Christensen er død

Dorete Dandanell, formand for Diabetes-foreningen I Lyngby-Taarbæk skriver på bestyrelsens vegne mindeord over Svend Christensen,der var et mangeårigt medlem af Diabetesforeningen.

Svend har ydet en uvurderlig indsats for diabetessagen i rigtig mange sammenhænge. Han var formand for Diabetesforeningen i Lyngby-Taarbæk i en årrække, sad i Regionsudvalget for Region Hovedstaden under Diabetesforeningen, hvor han i mange år arrangerede møder for en række kommuner, ligesom han i mange år repræsenterede Diabetesforeningen i Handicaprådet i Lyngby-Taarbæk kommune. Siden 2015 har han været medlem af bestyrelsen for Diabetesforeningen i Lyngby-Taarbæk.

På alle poster kæmpede Svend utrætteligt for at forbedre forholdene for diabetikere – ved oplysning, kvalificerede råd til forvaltningen om at bevillige de bedste - og ikke nødvendigvis de billigste - hjælpemidler og ved deltagelse i hundredvis af arrangementer.

Vi er meget kede af, at Svend er gået bort. Han var meget værdsat og besad en enorm viden. Nu kan vi ikke længere ”slå op i Svend”.

Æret være Svends minde - vore tanker går til familien.