Formandsserie - børne- og ungdomsudvalget: Engelsborgskolen, hastesager og nedslidte daginstitutioner er udfordringerne

En rundtur til daginstitutionerne for at høre, hvad der er behov for, er i formand for børne- og ungdomsudvalgsformandens, Gitte Kjær-Westermann (R), kalender, og så skal man se nærmere på, hvordan man løser pladsproblemerne i folkeskolerne på langt sigt

Af
Mikkel Brøgger Petersen

FORMANDSSERIE Du fortalte i starten af året, at de tre største udfordringer på den korte bane er akut kapacitetsudfordring i Lyngby vest, daginstitutioner med gamle bygninger, der er svære at vedligeholde, og forebyggelse af mistrivsel blandt børn, som har brug for særlige tilbud. Hvordan går det med disse udfordringer?

"Udvalget er godt i gang med at arbejde med kapacitetsudfordringerne i Lyngby vest. Vi har fundet nogle gode løsninger på Engelsborgsskolen på den korte bane, som giver os mere tid til at være grundige med løsningen på den lange bane. Sidstnævnte har vi allerede sat penge af til, og her i efteråret går vi i gang med en større proces, hvor vi skal have involveret brugerne og formuleret nogle principper for skolebyggeri. Både skole og politikere går ind i processen med et åbent sind med fokus på at finde den bedste løsning for både elever, personalet, og området.

Vores daginstitutioners fysiske tilstand tager tid at få håndteret. Udvalget har allerede skullet forholde sig til nogle af konsekvenserne af vores vedligehold, for eksempel skimmelsvamp i Troldebo, hvilket har fyldt både politisk og i avisen. Vi håndterer naturligvis i udvalget de akutte udfordringer, der opstår løbende, og drøfter, hvordan de fysiske rammer for vores dagtilbud skal se ud i fremtiden. Næstformand Martin Vendel Nielsen (K) og jeg har sat et ambitiøst program op for os selv, hvor vi besøger alle kommunens daginstitutioner (og skoler) med henblik på at høre, hvad institutionerne ønsker politisk fokus på, og bygningernes vedligehold er absolut et tema.

Vi har i foråret drøftet forebyggende indsats, og godkendt en ny strategi, som blandt andet tager fat i, hvordan vi som system kan blive bedre til at gribe de børn og unge, der er i fare for mistrivsel. Vi skal fortsat fokuse på området, blandt andet skal vi have trivselsundersøgelser på dagtilbudsområdet, som vi har på skoleområdet. Udvalget har i foråret været særligt optaget af vores specialundervisningstilbud, hvor vi er pressede. Vi har bestilt en analyse af området, og hvad vi kan gøre bedre. Konkret indhold drøftes i august. Sorgenfriskolen og deres lokaleforhold har fyldt meget, både politisk og i medierne. I udvalget har fundet en løsning her og nu, og samtidig bestilt en afdækning af anvendelse af andre fysiske rammer i tilknytning til Sorgenfriskolen. Den får vi i september."

Hvilke udfordringer skal man arbejde med det næste halve år? Og hvordan skal de løses?

"Vi arbejder videre med kapacitetsudfordringerne i Lyngby Vest i samarbejde med brugerne. Næstformanden og jeg fortsætter vores institutionsbesøg. Vi har evalueret vores forsøg med ét skoledistrikt, som ikke helt har levet op til det ønske, vi har haft. Vi skal drøfte bestyrelsernes tilbagemeldinger i august og beslutte, hvilken vej vi skal gå. Skolerne efterspørger involvering, så formandskabet vil på augustmødet foreslå, at vi tager et temamøde med skolebestyrelser og ledelse om, hvordan vi bedst håndterer kapacitetsudfordringerne på lang sigt, for vi vil altid have kapacitetsudfordringer på skolerne, idet børnetallet hele tiden ændrer sig, og prognoserne har det med at være delvist upålidelige. Vi har heldigvis utrolig gode og attraktive skoler i kommunen, så uanset hvad får alle børn i kommunen et godt skoletilbud."

Du fortalte i starten af året, at de tre største udfordringer på den lange bane er udvikling af ny skoleudviklingsstrategi, da den gamle udløber, øget fokus på 0-6 årsområdet og større fokus på den mentale sundhed hos børnene. Hvad har du konkret gjort for at arbejde med disse løsninger? Hvordan vil du konkret arbejde for at løse disse udfordringer fremover?

"Implementeringen af folkeskolereformen har givet naturligt fokus på skolerne i sidste periode. Denne periode retter vi derfor et bevidst øget fokus mod dagtilbudsområdet. Konkret har udvalget blandt andet været på to dages institutionsbesøg og formandskabet besøger samtlige dagtilbud i kommunen. Besøgene giver os blandt andet et førstehåndsindblik i, hvilke udfordringer dagtilbuddene synes, vi politisk bør sætte fokus på. Det tager vi alvorligt. Derudover kommer dagtilbudsområdet til at fylde pga. implementeringen af den nye dagtilbudslov og de nye lærerplaner. Meget er bestemt i loven, men vi som politikere skal drøfte, hvilke visioner vi ønsker for området.

Vores skoleudviklingsstrategi udløber om to år. Der er fortsat rigtigt meget godt i den, og for udvalget er det vigtigt med en god involveringsproces om videreudviklingen. Vi har allerede taget hul på drøftelserne med skolelederne, og lyttet til deres ønske for videreudviklingen. De kommer med et udspil på næste skoleleder-dialogmøde."

Hvad ser du som din største bedrift i de første seks måneder som formand?

"Børne og Ungdomsudvalget er hjerteblod og stort politisk engagement fra udvalgets medlemmer. Som ny formand har jeg haft fokus på mødeledelse og samarbejde i udvalget og er glad for, at vi når det, vi skal nå, på trods af vanskelige sager. Jeg noterer mig, at udvalgets medlemmer altid er meget velforberedte, trods meget læsestof, og det glæder mig. Jeg sætter pris på de solide drøftelser i udvalget, villighed til ekstramøder i ny og næ, når sagsmængden er akut, kompliceret eller for stor, og at vi i fællesskab har udvist kreativitet i løsningerne, så de fleste af dem er fundet i enighed."

Hvad havde du håbet, at du havde gjort bedre?

"Det er nok for tidligt at sige så meget om. Men jeg ønsker mig for udvalget, at vi får færre akutsager, hvor vi skal hastebeslutte, for det bliver sjældent så godt, som når man får bedre tid til løsningerne. Jeg ønsker mig bedre overblik over udfordrings "mønstre" på området. Jeg er også med på, at nogle ting bare er uforudsigelige, og at vi alle laver fejl ind imellem, også det offentlige og vi politikere. Jeg er ydmyg overfor, at ting tager tid. Det tager for eksempel tid at sætte sig ind i et helt stort område og dets historik. Jeg er opmærksom på ikke at falde for fristelsen til at quick fixe, bare for at vise hurtig, synlig handling overfor offentligheden. Jeg tror, de bedste løsninger kommer af lytte til mennesker med forstand på hverdagslivet omkring udfordringerne, inddrage ekspertise, se modsætningerne, sætte sig så godt ind i sagen som muligt, træffe beslutning ud fra et helhedsperspektiv og finde fred med at selv løsninger truffet ud fra de bedste intentioner og tilgængelig viden kan vise sig mindre gode i bakspejlet. Idet vi ikke kan andet end leve livet forlæns, men forstå det baglæns, som Kierkegaard så viseligt siger det."

Du fortalte, at du efter dine fire år på posten gerne have opnået en meget bedre tidlig forebyggende indsats i før-skolen, en opdateret og visionær skoleudviklingsstrategi baseret på borgerinddragelse, en ungepolitik, som tager udgangspunkt i unges behov, en klar og tydelig strategi for digital dannelse og større fokus på den faglige udvikling og den mentale sundhed blandt børn og unge, bedre udnyttelse af bygningsmassen og en plan for, hvordan kommunen klogt og bæredygtigt understøtter skoler og institutioners lærings- og legemiljø. Hvor langt er du i bestræbelserne på dette?

"Af emner ikke nævnt i ovenstående har vi ungepolitikken, den digitale dannelse og den mentale sundhed hos vores børn og unge – alle emner, som allerede har været drøftet i foråret, og arbejdet med disse dele fortsætter i efteråret, og vil fylde i hele perioden."

Publiceret 17 August 2018 11:45

SENESTE TV