Økonomien i Lyngby-Taarbæk Kommune er god, men den kan forbedres, hvis man tager ved lære af Rudersdal og Gentofte, vurderer forskningschef Henrik Christoffersen. Foto: Cepos

Økonomien i Lyngby-Taarbæk Kommune er god, men den kan forbedres, hvis man tager ved lære af Rudersdal og Gentofte, vurderer forskningschef Henrik Christoffersen. Foto: Cepos

Borgerlig tænketank om Lyngby: Et smørhul, der kan køre mere smurt

Alle i Lyngby-Taarbæk Kommune vil hvert år få over 5.000 kroner mere i lommen, ifølge forskningschef fra tænketanken Cepos, hvis kommunen økonomisk ikke var så stor i slaget

Af
Mikkel Brøgger Petersen

ØKONOMI Som borger i Lyngby-Taarbæk Kommune er der grund til et veltilfreds smil set ud fra et kommunaløkonomisk perspektiv.

Kommuneskatten er for eksempel blandt de laveste i landet, og for det beløb får borgerne alligevel folkeskoler, som formår at løfte elevernes faglige niveau mere, end man kan forvente. Og selv om det økonomiske maskinrum kører smurt, kan det køre bedre. Det mener i hvert fald forskningschef for tænketanken Cepos, Henrik Christoffersen.

Samme optimisme var ikke at finde i borgmester Sofia Osmanis (K) og viceborgmester Simon Pihl Sørensens (S) karakteristik af den kommunale økonomi, efter en reform af udligningsordningen i stedet for endte med en mindre økonomisk kompensation til de kommuner, der betaler til landets andre kommuner, og Kommunernes Landsforening og regeringen blev enige om kommunernes økonomi for næste år.

Sofia Osmani talte om, at på trods af lidt solskin, så vokser træerne ikke ind i himlen, og mørke skyer truer i horisonten. Viceborgmesteren vurderede, at skatten er nødt til at blive sat op i denne valgperiode, hvis man fortsat skal levere.

Mere end gennemsnittet

På den anden side af sommeren venter budgetforhandlingerne om kommunens budget. Som et indspark til forhandlingerne bad Det Grønne Område den selverklærede borgerlig-liberale tænketank om at kaste et blik på økonomien.

Om Lyngby-Taarbæk Kommunes økonomi lyder det:

"Man bor i et smørhul, hvis man bor i kommunen. Borgerne betaler kun 91 procent af landsgennemsnittet i skat for at få en service svarende til 100 procent af landsgennemsnittet for serviceniveauet. Kun Gentofte og Rudersdal Kommune har samme lave pris," siger Henrik Christoffersen og fortæller, at det samlede skattetryk i Lyngby-Taarbæk Kommune er uforandret siden 2007.

Kommuneskatten i Lyngby-Taarbæk Kommune er blandt de laveste i landet, og alligvel får man folkeskoler, som løfter elevernes faglige niveau mere, end man kan forvente, vurderer Cepos. Foto: Lars Schmidt

Kommuneskatten i Lyngby-Taarbæk Kommune er blandt de laveste i landet, og alligvel får man folkeskoler, som løfter elevernes faglige niveau mere, end man kan forvente, vurderer Cepos. Foto: Lars Schmidt

Et Cepos'sk blik på økonmien skal dog ifølge kommunalforsker Roger Buch tages med visse forbehold.

"Cepos har klare ideologiske og politiske mål, og derfor bør deres forudsætninger, afgrænsninger og metoder altid vurderes nøje. Cepos prøver dog som alle tænketanke at bygge på saglige analyser, og derfor vil deres konkrete beregninger og resultater ofte være troværdige, men skal altid vurderes kritisk, ligesom det gælder analyser fra andre tænketanke, myndigheder og forskningsinstitutter," siger han i sin generelle vurdering af Cepos.

Henrik Christoffersen er i Weekendavisen blevet tillagt et socialdemokratisk udgangspunkt. Han har dog aldrig været partimedlem og ønsker ikke at lufte tilknytning til noget parti, siger han, og kalder sig i stedet for teknokrat eller økonom.

"Hvis vi får lidt mere for pengene, så er jeg glad. Jeg har den grundopfattelse, at staten og kommunerne ikke skal være større end nødvendigt, og at det er borgerne, der har kommunene, ikke omvendt," siger han.

Lidt stort i slaget

At få lidt mere for pengene er også muligt for Lyngby-Taarbæk Kommune, vurderer Henrik Christoffersen.

Tager man ét fast serviceniveau, betaler Lyngby-Taarbæk Kommune 102 procent for det, mens Rudersdal Kommune betaler 97 procent, og Gentofte Kommune betaler 95 procent. Lyngby-Taarbæk Kommune får altså mindre for sine penge, konkluderer Cepos.

"Lyngby-Taarbæk Kommune har ikke stærke bestræbelser om at drive kommunen særlig økonomisk. Det er ingen sønderlemmende kritik, men man skal nok være opmærksomme på, at man kører lidt stort i slaget. Hvis man på et tidspunkt finder anledning til at drive kommunen lidt strammere, er der rig mulighed for det, uden borgerne lider afsavn," siger Henrik Christoffersen og tilføjer:

"Hvis Lyngby-Taarbæk Kommune indrettes som Rudersdal og Gentofte Kommune får en solid funktionærfamilie i Lyngby 1.000 kroner mere om måneden. Spørgsmålet er, om de virkelig mærker, at de på nuværende tidspunkt får en service, der er 1.000 kroner mere værd om måneden, end den service, de vil få i Gentofte eller Rudersdal."

5.108 kroner i lommen

En ny analyse kommer Cepos frem til, at hvis Lyngby-Taarbæk Kommune drives ligeså billigt og effektivt som Vejle Kommune, vil hver borger have 5.108 kroner mere i egen lomme.

Og Vejle Kommune og Lyngby-Taarbæk Kommune sammenligner sig "meget godt", vurderer Henrik Christoffersen.

"Jeg siger ikke, at Lyngby-Taarbæk Kommune kan skrue budgettet ned til Vejles niveau fra i år til næste år, men Vejle Kommune er altså ikke meget specielt drevet. Hvis man virkelig sætter sig det som mål, kan man bevæge sig ganske langt i den retning inden for en overskuelig årrække. Vejle har været en kommune med høje skatter, rigtig socialdemokratisk, hvor man brugte mange penge. De har altså på et tidspunkt haft vilje i kommunalbestyrelsen til at ændre tingene," siger han.

Mister kun grønne områder

En anden måde, som kan give Lyngby-Taarbæk Kommune en bedre økonomi, er en mulighed, som både Sofia Osmani og Simon Pihl Sørensen har argumenteret for: En ændring af udligningsordningen.

Henrik Christoffersen er helt på linje med de to lokale politikere i det spørgsmål. Lyngby-Taarbæk Kommune er et erhvervsmæssigt knudepunkt med udviklingsmuligheder. Men når pladsen i kommunen er begrænset, og man også gerne vil bevare grønne områder, hvor meget mening giver det så at tiltrække virksomheder, når udligningsordningen lægger beslag på mange af de penge, som kunne være endt i kommunekassen?

"Med udligningssystemet, som vi har i dag, får Lyngby-Taarbæk Kommune kun én ting ud af erhvervsmæssig ekspansion: Man mister flere af de grønne områder. Kommer der 100 kroner mere i kommunekassen, fordi indkomstgrundlaget stiger, får kommunen syv kroner, og de 93 kroner deles ud i trøstepræmie til landets andre kommuner," siger Henrik Christoffersen.

"Jeg taler ikke nødvendigvis om mindre udligning, men det skal skrues sammen på en anden måde, så de skæve virkninger forsvinder," siger han og mener, at politikerne i Lyngby-Taarbæk Kommune - i øvrigt sammen med politikere fra andre kommuner - bør bidrage mere konstruktivt til debatten om udligningsordningen.

"Man ser ikke så mange konstruktive bidrag fra de kommuner, som bidrager økonomisk til udligningen, og som bliver udsat for stærkt negative effekter. Problemet er, at udligningssystemet tilskynder de stærke kommuner til at opføre sig svagere, end de kunne. Det er uheldigt. Man kan altid politisk slås om, hvor meget der skal udlignes, men der burde være højere grad af enighed om, at man skal sikre, at udligningen ikke sætter udviklingen i stå," siger han.

Mærker ikke forskel

Når sommeren slutter, og de lokale politikere sætter sig til forhandlingsbordet for at blive enige om budgettet for næste år, giver Henrik Christoffersen slutteligt følgende råd med på vejen.

"Man har udgifter, der er klart højere end andre stærke nabokommuner. Det vil være en god idé, at man udtrykkeligt bekræfter hinanden i, at sådan vil man have det. For når man taler budget, kan der sagtens hentes en del," siger han.

"I 2016 var udgifterne i forhold til udgiftsbehovet 100 procent af landsgennemsnittet, og siden har man løftet det til 102 procent. Man kan spørge sig selv, om man ikke kan leve med samme udgiftsniveau som i 2016. Borgerne vil jo nok alligevel ikke mærke en forskel," siger han.

27. august offentliggøres budgetforslaget for næste år. Budgetforslaget behandles endeligt i kommunalbestyrelsen 4. oktober.

Publiceret 03 August 2018 11:45

SENESTE TV