Bankede hammer gennem anden mands bilrude

En yngre mand brød sig ikke om at blive korrekset og bankede derfor en hammer ind i en 64-årig mands bil

Det kan være farligt at blande sig i andre menneskers adfærd. Det måtte en 64-årig mand fra Vedbæk i torsdags erkende, da han kl. 14.10 tankede benzin hos Cirkel K på Kongevejen i Virum.

Den 64-årige mand fortæller til politiet, at han overfor en yngre mand påtaler dennes måde at tale til en tredje person på. Det skulle han måske ikke have gjort, for den yngre mand bryder sig ikke om at blive korrekset og henter en hammer i sin bil, som han banker gennem den 64-åriges bilrude. Denne anmelder hændelsen til politiet, men ønsker ikke erstatning, da hans bil alligevel stod for at skulle skrottes.

Den voldelige mand, som politiet har på overvågningen fra Cirkel K, beskrives som 30-35 år, 175-80 cm høj, muskuløs, hvid hud, kronraget og med mange tatoveringer. Han talte dansk og var iført en kortærmet t-shirt. Og medbragte altså også en metalhammer med gummihåndtag.

Publiceret 13 July 2018 12:15

SENESTE TV