Naturstyrelsen sælger Raadvad

De idyllisk beliggende arbejderboliger i Raadvad bliver nu sat til salg af Naturstyrelsen. I første omgang får de nuværende lejere mulighed for at købe boligerne

Af
Signe Steffensen

KULTURARV Det er godt 14 dage siden, at Naturstyrelsen havde inviteret beboerne i Raadvad til informationsmøde om salget af ejendommene med den idylliske beliggenhed.

Siden 1950 har Naturstyrelsen ejet bygningskomplekset Raadvad, som udgøres af det gamle fabriksanlæg, der rummer en række erhvervslejemål og 48 boliger. Nu har Miljø- og Fødevareministeriet besluttet, at Naturstyrelsen kan sælge boligerne og fabriksanlægget. Midlerne fra salget skal gå til naturprojekter andre steder i landet.

Lejerne der bor i de fredede boliger får mulighed for at købe ejendommene og danne en andelsboligforening.

Et tilbud som de endnu ikke har taget stilling til.

”Vi står i princippet som helt almindelige lejere og skal investere et to eller trecifret millionbeløb. Det kan godt skabe lidt panderynken hos nogen.

Vi er nødt til at kende prospektets pris før vi kan forholde os til det. Og jeg går ud fra at det inkluderer en vedligeholdelsesplan, der rækker 10-15 år ud i fremtiden,” siger beboerformand Bent Hansen.

Hvis lejerne ikke ønsker at købe ejendommene, så vil boligerne blive overdraget til det statslige ejendomsselskab Freja A/S, der vil gå videre med det praktiske salgsarbejde. En eventuel ny ejer vil overtage ejendommene med de eksisterende lejemål. Erhvervslejemålene i fabrikken vil blive overdraget til Freja A/S, da de ikke er omfattet af Lejeloven.

Baggrunden for salget er at Naturstyrelsen ikke mener, at det er en del af deres kerneopgave at være ejendomsadministratorer.

”Vi skal sikre gode naturoplevelser til danskerne. Derfor giver det god mening, at vi sælger boligkomplekset og i stedet bruger midlerne på naturen. Jeg har fuld forståelse for, at det skaber noget usikkerhed for beboerne, men i sidste ende tror jeg, at det er det bedste, siger direktør i Naturstyrelsen Peter Ilsøe.

Bent Hansen og de andre lejere er blevet stillet i udsigt, at der vil ligge en købspris i midten af september.

BYGNINGER OG ANLÆG

Raadvad består af flere klynger huse opført omkring åen og mølledammen. De spænder over en lang periode, og man kan derfor følge produktionsbygningernes udvikling fra 1700-tallet til begyndelsen af 1900-tallet.

Fileværket fra 1760-79 er en lang og markant bindingsværkslænge med tegltag. Den er oprindelig opført som kombineret fabriks- og beboelsesbygning med værksteder i stueetagen og lejligheder på førstesal. Fra 1900 har den udelukkende været anvendt til beboelse.

Bag Fileværket blev der i 1916-17 opført en række nye arbejderboliger. De fire boligblokke er på to etager, opført i gule sten og med rødt tegltag. Oprindelig var der 10 lejligheder i hvert hus.

Kildehuset fra 1760'erne ligger mellem Fileværket og knivfabrikken. Det var oprindelig indrettet med fire smedeværksteder og et gørtlerværksted i stueetagen og fire toværelses lejligheder på første salen. Facaden er dekoreret med pilastre. I 1900 blev det ombygget til beboelse.

Knivfabrikken fra 1907 består af en lang toetagers længe ud til Raadvad Dam. Til højre er den bygget sammen med Kildehuset, og til venstre med to enetages bygninger. Fabrikkens øvrige bygninger ligger spredt i gården bagved, hvor også den store firkantede skorsten står.

Kulturarv

Både Brede Værk og Raadvad har en meget lang historie og området har været med til at præge den tidlige danske industriudvikling. Raadvad var en integreret del af aktiviteterne i Mølleådalen og hører ubetinget med til historien om "industriens vugge" i Danmark. De fysiske rammer er samtidig forblevet intakte, og det er derfor stadig muligt at danne sig et indtryk af det lille fabrikssamfund.

Publiceret 11 July 2018 07:00

SENESTE TV