Ejeren: Derfor er Nordtorvet uegnet som butikstorv

Ejernes økonomiske risiko er mindst, hvis der kun bygges på Sydtorvet. Alligevel går man efter en helhedsløsning, og det er, fordi Nordtorvet ikke opfylder kriterierne for at drive butik. Fortæller ejerne.

Af
Lars Schmidt

SORGENFRI TORV Talsmanden for Sorgenfri Torvs ejerkreds, Lars Mathiesen, forsikrer over for Det Grønne Område, at hans håb for torvet ikke så meget handler om at tjene penge, men mere om at sikre en så god og langtidsholdbar løsning for torvet som overhovedet muligt.

Han og ejerkredsen ønsker en helhedsløsning, som indbefatter butikker både nord- og syd for Hummeltoftevej samt boliger på nordsiden også. En løsning, som betyder, at det nuværende Sorgenfri Torv rives ned og genopføres med nyt og moderne udseende.

Men den økonomiske risiko for ejerne er mindre, hvis man vælger Plan B, hvor der kun bygges på Sydtorvet, fortæller Lars Mathiesen:

"Jeg bor selv i området på 25. år og kommer næsten dagligt på Sorgenfri Torv og handler i butikkerne. Det er mit håb, at der bliver skabt en flot visionær løsning for Sorgenfri Torv, der sikrer borgerne nogle gode mødesteder samt et rigt og varieret butiksliv 50-100 år ud i fremtiden. Det gør den såkaldte helhedsplan, men det gør Plan B ikke," siger han:

"Med hensyn til at tjene penge så bliver vi ejeres økonomi ikke bedre ved at gennemføre helhedsplanen end ved Plan B. Det har jeg dokumenteret over for kommunens forvaltning. Risikomæssigt er Plan B også langt mindre, fordi det er et langt mindre projekt, hvilket også taler for Plan B, hvis der ses på snævre ejerinteresser. I helhedsplan-byggeriet kan der gå mange ting galt. Så hvis vi ender med Plan B, så er det økonomisk set helt okay for os ejere. Så handler det bare om at få sendt en byggeansøgning afsted. Plan B er bare ikke i den almindelige Sorgenfri-borgers interesse, ja, reelt set ikke i nogens interesse," understreger han.

Nordtorvet som torvehal

Lars Mathiesen fastholder, at Nordtorvet er uegnet som butikstorv. De 15 butikker på både nord- og sydsiden bakker ham op.

"Flere mener, at en gennemgribende renovering af lokalerne er mulig, og at lokalerne kan anvendes til et torvehals-koncept. Jeg må bare sige, at når Irma og alle øvrige lejere, der dagligt arbejder i lokalerne på Nordtorvet, siger, at lokalerne er uegnet til butiksformål, så bør man lytte. Butikkerne ved, hvad de taler om og kender til de økonomiske kendsgerninger," siger han til Det Grønne Område:

"Nordtorvet opfylder simpelthen bare ikke kriterierne for at drive dagligvare- og butiksvirksomhed anno 2018. Med hensyn til et torvehals-koncept så kræver det to ufravigelige betingelser opfyldt: Masser af kundetrafik og gode parkeringsforhold. Ingen af de to betingelser er eller bliver nogensinde opfyldt på Nordtorvet. Det er helt udenfor skiven at tale om et torvehals-koncept i en lille Lyngby-forstad som Sorgenfri. Jeg tvivler endda på, at konceptet holder i Lyngby Centrum."

Uegnet som butikstorv

Ved flere lejligheder har Lars Mathiesen gennemgået minutiøst, hvorfor Nordtorvet ikke er egnet som butikstorv. Det gør han også nu over for Det Grønne Områdes læsere:

Først er der parkeringsforholdene, hvor de nuværende 19 parkeringspladser slet ikke lever op til kommunens parkeringsnorm, der stiller krav om, at der skal være 44 pladser.

"Nordtorvet kan ikke tilpasses, så der bliver acceptable parkeringsforhold for dagligvarehandel," siger han.

Lars Mathiesen forklarer, at butikslokalerne er utidssvarende i henhold til ingeniør- og energimærkningsrapporter:

"Der peges blandt andet på dårlige ventilationsforhold, manglende isolering, enkeltglas vinduer, gamle varmeinstallationer, indeklimaproblemer, utidssvarende rumfordelinger, problematiske vareindleveringsforhold, lave loftshøjder og dårlige personalefaciliteter," forklarer han - og fortsætter:

"Kælderarealerne udgør 46% af de samlede butiksarealer. Kældre er ikke anvendelige til detailhandelsformål, fordi de er logistisk besværlige og meget ressourcekrævende at fungere i."

Han fortæller også, at bygningernes og områdets miljøprofil er dårlig:

"Varmeforbruget er gennemsnitligt 185 kr./m2 (udgør ca. 40-50 kr./m2 for nybyggeri). Materialer og overflader indeholder miljøfremmede stoffer fra det oprindelige byggeri. Installationer er ineffektive og lever ikke op til nutidige miljøstandarder. Den dårlige logistik for varelevering påvirker energiforbrug og luftforurening i nærområdet."

Irmas begrundelser for at trække sig fra lejemålet på Nordtorvet bruger Lars Mathiesen også i sin argumentation:

"Irma peger på , at 'Centret er forældet, kundestrømmen er for lille, Irmas lokaler er for små og upraktiske. Der er dårlige parkeringsforhold. Over tid vil Irma flytte fra Nordtorvet, for de skal bruge ca. 1.000 m2 i ét plan for at være konkurrencedygtige. Dette kan ikke skabes på Nordtorvet."

Sker der ikke en positiv udvikling, vil butikkerne lukke én efter én, mener ejernes talsmand:

"Kundestrømmen er allerede for lille i dag, og butikkerne kæmper med indtjeningsproblemer. Seks ud af ni lejere har tidsbestemte lejekontrakter med væsentlige lejerabatter. Der er betydelige genudlejningsproblemer. For tiden gælder det for det tidligere apotekerlokale og The & Helsekost," slutter han.

Publiceret 04 July 2018 10:30

SENESTE TV