Claus Bøgh Svenningsen stiller op til Folketinget

Nye Borgerlige i Lyngby-Taarbæk har valgt Claus Bøgh Svenningsen som folketingskandidat til det kommende folketingsvalg

Nye Borgerlige i Lyngby-Taarbæk har netop valgt Claus Bøgh Svenningsen som folketingskandidat til det kommende folketingsvalg. Sammen med flere medkandidater, kommer han til at repræsentere partiet i Københavns Omegns Storkreds.

"Jeg stiller op til Folketinget, fordi Danmark og danske værdier er under pres. Vi har taget imod mange mennesker fra især MENA-landende, som har medvirket til en stigende islamisering og dermed en afvikling af det frie og trygge samfund, som hidtil har kendetegnet Danmark. Danmark udvikler sig i en helt forkert retning, og jeg og Nye Borgerlige kan bidrage med praktiske og pragmatiske løsninger på konkrete problemer," siger Claus Bøgh Svenningsen, der var kandidat ved det seneste kommunalvalg og har siddet som formand for Nye Borgerliges lokalforening i Lyngby-Taarbæk siden 2016.

Til dagligt arbejder han som Account Manager i en skandinavisk elhandelsvirksomhed og har tidligere en baggrund i hotel- og rejsebranchen. Han er 27 år og privat bor han i Virum med sin kæreste gennem seks år.

Peter Michael Nielsen er valgt til ny lokalforeningsformand. /peb

Publiceret 04 July 2018 08:00

SENESTE TV