Socialudvalgsformanden:

Handicapområdet skal også have pårørendevejleder

Sagen om pårørenderådet for bostedet Chr. X’s Allé, der trak sig i protest, viser, at special- og handicapområdet hverken har nødvendige tilbud eller rammer, siger udvalgsformand. Pårørenderådet tror ikke, at tillid og samarbejde kan genoprettes

Af
Mikkel Brøgger Petersen

I kølvandet på, at pårørenderådet på bostedet Chr. X's Allé trak sig, vil formand for social- og sundhedsudvalget, Bodil Kornbek (S), nu have en pårørendevejleder til handicapområdet.

Pårørende er en ressource, så det forliste samarbejde ærgrer formanden.

“Der er ingen tvivl om, at det har stor betydning for beboerne på Chr, X"s Allé, at der er et værdifuldt og aktivt samarbejde med pårørende. Det er vigtigt for alle at være en del af et fællesskab med nære relationer. De pårørende er de, som kender beboerne bedst, og den viden er med til i samarbejde med de ansatte og deres faglighed at give beboerne de bedste muligheder for et godt liv. Derfor er det meget ærgerligt, at pårørenderådet har trukket sig, da vi har brug for samarbejdet,” siger hun.

Det Grønne Område skrev i sidste uge om, at pårørenderådet på bostedet Chr. X's Allé trak sig i protest over samarbejdsvanskeligheder med forvaltningen og bostedets forstander. Manipulerede mødereferater, mangel på udvikling af de autistiske beboere, en passiv forvaltning og en ledelseskultur baseret på frygt blev nævnt som årsager.

Pårørenderådet skrev også et åbent brev til borgmester Sofia Osmani (K). Hun siger til Det Grønne Område:

“Det er ofte sådan, at borgerne stiller deres henvendelser til borgmesteren, selvom der er tale om spørgsmål, der hører under et fagudvalg. I sådanne tilfælde sørger jeg for, at fagudvalgets formand orienteres, og fagudvalget eventuelt drøfter sagen. I en sag som denne vil jeg yderligere bede forvaltningen om en redegørelse. Før jeg har set redegørelsen, og socialudvalget har haft lejlighed til at drøfte sagen, kan jeg imidlertid ikke udtale mig yderligere om den konkrete sag,” siger hun.

Undgå lignende forløb

Lyngby-Taarbæk Kommune har allerede en pårørendevejleder på ældreområdet. Og nu vil Bodil Kornbek have forvaltningen til at se på muligheden for, at handicapområdet også får en pårørendevejleder.

“Det er vigtigt, at vi forholder os til, at det er ikke altid let for de pårørende eller ansatte at få samarbejdet til at fungere. Det bør vi som kommune hjælpe med at understøtte. Derfor har jeg i dialog med forvaltningen foreslået, at vi ikke kun har en pårørendevejleder på ældreområdet, men også får én på handicapområdet. Det løser ikke nødvendigvis problemet med det samme på Chr. X`s Allé, men det kan styrke det fremtidige samarbejde og forebygge lignende forløb,” siger hun

“Jeg vil hilse en kommunal pårørendevejleder velkommen. Handicapområdet spænder meget vidt, og der er behov for vejledning. Det skal naturligvis være en person, der er helt uafhængig af forvaltningen, en slags ombudsmandsstatus, men en pårørendevejleder kan ikke løse den grundlæggende modstand mod samarbejde, som vi oplever,” siger formand for det forhenværende pårørenderåd på Chr. X's Allé og formand for kommunens handicapråd, Ion Meyer.

Kirsten Munch (billedet) er blandt de forældre, som har oplevet problemer med at have deres bwørn på bostedet Chr. X’s Allé. Foto: Mikkel Brøgger Petersen

Kirsten Munch (billedet) er blandt de forældre, som har oplevet problemer med at have deres bwørn på bostedet Chr. X’s Allé. Foto: Mikkel Brøgger Petersen

Alle muligheder udtømt

Bodil Kornbek håber, at pårørenderådet vil genoverveje sin beslutning.

“Jeg vil også bede forvaltningen om at indkalde pårørenderådet til et møde for at få genetableret samarbejdet og tilliden til ledelsen,” siger hun.

Ion Meyer har dog svært ved at se, hvordan samarbejdet og tilliden genoprettes.

“Jeg kan desværre ikke se, hvordan tilliden til ledelsen kan genetableres. Når pårørenderådet valgte at trække os, var det, fordi alle muligheder for samarbejde var udtømt,” siger han.

I sidste måned besluttede kommunalbestyrelsen, at det gode samarbejde skal være en del af kommunens værdighedspolitik på ældreområdet. Det vil også kunne gavne handicapområdet.

“På ældreområdet har vi en værdighedspolitik, hvor vi har beskrevet det gode samarbejde. Det samme vil jeg foreslå, at vi gør på handicaprådet,” siger hun.

“Dialog og tillid er afgørende for et godt samarbejde. Det skal prioriteres, og jeg vil opfordre politikerne til at udarbejde en opdateret pårørendepolitik, som det kendes fra andre kommuner. Det helt centrale for vores pårørende med psykisk funktionsnedsættelse er at de oplever et liv med værdighed. De har mere end andre borgere brug for vores støtte til et værdigt liv. En værdighedspolitik skal derfor hilses velkommen,” siger Ion Meyer.

Ikke acceptabelt

Sagen om bostedet på Chr. X's Allé kommer, efter forældre og skolebestyrelse på specialskolen Sorgenfriskolen kritiserer Lyngby-Taarbæk Kommune for at handle for sent og forkert på problemerne med pladsmangel på skolen. Et nærliggende spørgsmål er, om enkeltsagerne er udtryk for det generelle niveau for kommunens behandling af borgere med handicap.

“Fra begyndelsen af denne valgperiode har jeg personligt fået mange flere henvendelser, som alle beskriver problemer og dårlige oplevelser for sårbare børn og unge, både når det omhandler specialområde såvel som handicapområdet. På trods af at andre politiske kolleger påstår noget andet, så må jeg konstatere, at vi ikke har de tilbud og rammer, der er brug for. Det skal ændres, for det er ganske enkelt ikke acceptabelt,” siger Bodil Kornbek.

“Helt generelt er borger- og brugerinddragelse noget, der optager både mig og den øvrige kommunalbestyrelse ganske meget. Men det er ikke en let disciplin. For det er jo ikke altid, at vi kan gøre præcis det, borgere og brugere ønsker, og det er heller ikke altid, at borgerne og brugerne er enige indbyrdes. Når vi træffer beslutninger, skal vi udover brugernes forskellige ønsker tage hensyn til faglige anbefalinger og kommunens økonomi. Målet med bedre borger- og brugerinddragelse er således at sikre, at vi har nogle gode processer, hvor borgere og brugere kan komme med deres input, således at en given sag belyses bedst muligt. På den måde kan flere sider af en sag indgå i vores overvejelser,” siger Sofia Osmani og tilføjer:

“Når der så alligevel opstår situationer, hvor brugerne ikke føler sig hørt, er det meget beklageligt. Og det er altid en anledning til at se på, hvordan vi kan gøre noget anderledes og bedre. Det gælder i øvrigt uanset om der er tale om special- eller normalområdet.”

Publiceret 13 June 2018 11:00

SENESTE TV