Sølv i Science:

Elever fra H.C. Østed Gymnasiet fik sølvmedaljer i Ljubljana

Elever fra H.C. Østed Gymnasiet i Lyngby er netop kommet hjem fra Ljubljana med sølvmedaljer om halsen

Nikolaj Can Kurt, Joachim Liptror Sand og Thomas Bro Falkenberg går alle i 1. g på H.C. Ørsted gymnasiet i Lyngby. Holdet vandt først en guldmedalje i det danske mesterskab, hvilket kvalificerede dem til at deltage i det europæiske mesterskab i Ljubljana.

Den Europæiske Science Olympiade er en konkurrence for elever, der interesserer sig for biologi, fysik og kemi. Deltagerne konkurrerer i hold af tre elever, og hvert land må stille med to hold. Den enkelte elev skal være 16 år eller yngre den 31. december året før, olympiaden afholdes. Holdene konkurrerer på kompetencer og eksperimentelle færdigheder inden for fagene biologi, fysik og kemi. Det betyder, at et holds evne til at anvende naturvidenskabelig tankegang og gennemføre og efterbehandle eksperimenter er centralt for at vinde. De tre deltagere havde delt de tre fag imellem sig.

Da Thomas Bro Falkenberg startede på gymnasiet i sommer, havde han kun haft kemi i 8. og 9. klasse. Via et elitehold på gymnasiet og en stor interesse og kompetencer inden for faget ligger han nu vidensmæssigt som en studerende på 2. år på universitet i kemi.

”Det har kostet masser af hjemmeopgaver, hårdt arbejde og halve af nætter, men det har været det hele værd,” siger han. /peb

Publiceret 09 June 2018 08:00

SENESTE TV